Hun lå i sengen. Fuldt bevidst om alt, hvad der foregik omkring hende. Men uden at kunne kommunikere det til nogen.
At få et redskab til at kunne komme de her patienter nærmere er fuldstændig fantastisk
Få dage tidligere var hun blevet ramt af et hjertestop efter en aggressiv bakteriebåren meningitis og måtte genoplives i ambulancen på vej til hospitalet. Dernæst fulgte 12 dage i koma.
Da hun kom til sig selv, kunne hun ikke røre en eneste muskel. End ikke de muskler, der gjorde det muligt for hende at tale.
Det lyder som et mareridt. Men for Rikke Schmidt Kjærgaard var det den virkelighed, hun vågnede op til i januar 2013.
Faktisk forholder det sig sådan, at op mod 15 procent af intensivpatienter i koma er så vågne, at de forstår eller mærker, hvad der foregår omkring dem.
De kan bare ikke give udtryk for det, fortæller Daniel Kondziella, der er professor i akut og intensiv neurologi på Rigshospitalet, til TV 2.
Heldigvis findes der måder at undersøge skjult bevidsthed hos komapatienter.
Desværre er metoderne teknologisk meget vanskelige og ressourcekrævende, og derfor findes der kun en håndfuld centre i verden, der kan udføre analyserne.
Men Daniel Kondziella har fået en ide til en ny og mere enkel metode, og nu håber forskerne på Rigshospitalet at finde endnu flere tilfælde, så personer som Rikke Schmidt Kjærgaard ikke går ubemærket hen.
Større sandsynlighed for at vågne
Metoden går i al sin enkelthed ud på, at Daniel Kondziella og hans kollegaer stiller en patient i koma et svært regnestykke.
Samtidig holder de et såkaldt pupillometer, der er et lille håndholdt apparat, som kan måle størrelsen på patientens pupiller, hen over patientens øje.
Hvis patientens pupil udvider sig hver gang, der kommer et regnestykke, og efterfølgende trækker sig sammen, når patienten bliver bedt om at slappe af, er det et tegn på, at vedkommende i hvert fald har en delvist bevaret bevidsthedsfunktion.
- Hvis du gør det fem gange, har du vist, at du forstår mine kommandoer og på den måde kan vise, at du har skjult bevidsthed uden, at du behøver at vifte eller kigge på mig, tilføjer Daniel Kondziella.
Han understreger samtidig, at selvom en patients pupiller ikke reagerer, er det ikke nødvendigvis ensbetydende med, at der ikke er en form for bevidsthed.
Dog ved man fra tidligere forskning, at personer, der har skjult bevidsthed, har større sandsynlighed for at vågne og ikke mindst komme sig fra de skader, der eventuelt måtte være opstået i hjernen, fortæller han.
Børnene havde taget afsked
I tiden efter koma havde Rikke Schmidt Kjærgaard, hvad man kalder et solnedgangsblik.
Jeg var sindssygt bange
Det vil sige, at hun kun kunne åbne øjnene med to små sprækker, hvor man ikke kunne se, om hun reagerede inde bagved.
Af samme årsag troede lægerne, at hun var svært hjerneskadet. Og hendes mand havde fået at vide, at han skulle forberede sig på, at hun ikke ville overleve.
Hendes børn havde endda være inde forbi hospitalssengen for at tage afsked med hende, fortæller Rikke Schmidt Kjærgaard.
- Jeg var sindssygt bange. Jeg var bange for aldrig at blive normal igen. Jeg var bange for ikke at kunne tage mig af mine børn. Jeg var var bange for at lægerne tog den forkerte beslutning, husker Rikke Schmidt Kjærgaard.
Læge og ph.d.-studerende Marwan Othman, der har hjulpet Daniel Kondziella med sin forskning, fortæller til TV 2, at pupillometeret har tre potentielle fordele.
Første fordel handler netop om at lade familien til patienten slippe for den stress, der er forbundet med ikke at vide, hvilken tilstand patienten befinder sig i.
De to andre fordele relaterer sig til teknologisk ekspertise og allokering af ressourcer, da pupillometeret metodemæssigt er enklere og kræver væsentligt mindre personale i forhold til de andre metoder, der findes på området.
Håber at blive klogere på processen
Én ting er dog at kunne konstatere, at en person er ved bevidsthed. Noget andet er, hvad man skal stille op med den viden.
Daniel Kondziella indrømmer, at ideen lige nu befinder sig på et tidligt stadie, og han ved derfor ikke selv, hvordan det vil påvirke behandlingen fremadrettet.
Men han håber, at apparatet kan gøre ham og hans kollegaer klogere på processen og ikke mindst, hvordan patienterne genvinder deres bevidsthed.
Det giver nemlig først mening at tilbyde hjerneskadede patienter intensiv rehabilitering, når de er ved bevidsthed, siger han.
- Det næste store skridt er at booste bevidsthedsprocessen i sig selv. Det kan man ikke i dag, men det er der, vi gerne vil hen, fortæller han.
Alle skal modtage samme behandling
TV 2 har bedt Christina Rostrup Kruuse, der er professor i hjerne- og rygmarvsskader på Rigshospitalet, om at forholde sig til Daniel Kondziellas idé.
Hun mener, at pupillometeret har potentiale, men også, at det er for tidligt at sige, hvad potentialet kan føre til.
- Det kan blive spændende at se, om folks respons hænger sammen med, hvordan det kommer til at gå dem, siger hun til TV 2 og tilføjer:
- Kan den for eksempel give indikation på, at det her er nogle patienter, vi skal passe ekstra godt på?
Christina Rostrup Kruuse påpeger, at uanset om folk udviser respons eller ej, skal alle modtage den samme behandling, indtil man kender den nærmere betydning af responset.
Altså skal den nye viden om komapatienters bevidsthedstilstand ikke dømme nogle ude, hvilket Daniel Kondziella er helt enig i, siger han.
Se mennesket frem for patienten
Rikke Schmidt Kjærgaard var nær blevet dømt ude, da hun lå i koma. Men stik mod alle odds lykkedes det hende at komme sig helt rent kognitivt.
I dag arbejder hun som direktør for Videnskabsklubben – en mentorklub for unge videnskabshungrende, hun stiftede efter sit sygdomsforløb.
Desuden har hun skrevet en bog om, hvordan det var at være fanget i sin egen krop.
Men hun ved også godt, at det er langt de færreste, der ender så heldigt ud.
Derfor glæder det hende også at høre, at flere som hende potentielt kan blive opdaget tidligere i forløbet. For på den måde ”ser man måske mere mennesket frem for patienten”.
- At få et redskab til at kunne komme de her patienter nærmere, er fuldstændig fantastisk. Det vil jo gøre verdens til forskel. For når man bliver patient, som jeg gjorde, mister du al kontrol, siger hun.
Daniel Kondziella fortsætter i hvert fald sin forskning. Og næste skridt er at undersøge, hvordan det går patienter med skjult bevidsthed i forhold til patienter uden skjult bevidsthed, fortæller han.
