Sidste år var det en corona-finanslov. I år bliver det en inflations-finanslov. Sådan lyder det fra finansminister Nicolai Wammen (S).
Det bliver "stramt og ansvarligt", advarer han om årets finanslovsudspil. Præcis som han gjorde sidste år.
Men hvor det sidste år handlede om at tøjle opsvinget, så økonomien ikke overophedede, handler det i år om at tøjle inflationen og sikre hjælp til dem, der er hårdest ramt af de stigende priser.
- Det ville være dejligt at kunne love gaver og guld og grønne skove, men det ville ikke være ansvarligt med den situation, vi står i nu, sagde Nicolai Wammen tirsdag, da han – traditionen tro – var med til at række det færdigtrykte finanslovsforslag ind ad vinduerne i Finansministeriet.
Vi dykker ned i udspillets centrale punkter her:
Her er regeringens finanslovsudspil
1
Inflationshjælp
Regeringen vil sætte to milliarder kroner af til inflationshjælp på finansloven for 2023.
Pengene bliver ikke øremærket en bestemt gruppe på forhånd, men skal gå til de danskere, der er hårdest ramt af de stigende priser på energi, fødevarer og så videre.
Til sammenligning er der blevet udbetalt 2,4 milliarder kroner i varmehjælp til danskerne i år.
Regeringen har afvejet et hensyn mellem at give en økonomisk håndsrækning til dem, der har mindst, og at den ikke – som statsminister Mette Frederiksen allerede har sagt mange gange – kan kompensere alle danskere for de stigende priser uden at puste yderligere til inflationen.
2
Coronavirus
Selv om coronavirus er røget lidt i baggrunden for mange danskere, så afsætter regeringen en pulje på 615,8 millioner til en strategi for håndteringen af covid-19 i første kvartal næste år.
Formålet med strategien er blandt andet at beskytte ældre og sårbare og fastholde et åbent samfund.
Sidste år blev der på finansloven for i år afsat fire milliarder kroner til håndtering af corona.
3
Sundhed
Til sundhedsvæsenet afsættes der en reserve på cirka 0,6 milliarder kroner i 2023 og cirka 1 milliard kroner årligt i 2024-2026 til nye prioriteringer, der skal aftales med partierne bag den kommende finanslovsaftale.
Regeringen foreslår, at pengene bruges på en styrkelse af sundhedsområdet, herunder psykiatrien, og til ældre.
Der er afsat så lidt til 2023 af hensyn til den aktuelle økonomiske situation, hvor der ifølge regeringen er behov for opstramning af finanspolitikken.
4
Oversvømmelser
Klimaforandringerne betyder, at Danmark fremover vil opleve flere, hyppigere og mere ekstreme oversvømmelser.
Derfor vil regeringen sætte penge af til at etablere et nationalt varslingssystem for oversvømmelser. Det skal gøre DMI i stand til at varsle hvor og hvornår, der vil komme oversvømmelser, og hvor voldsomme de bliver.
5
Miljø, dyrevelfærd og elbiler
223 millioner kroner skal ifølge regeringen afsættes fra 2023 til 2026 til miljøområdet. De skal blandt andet give et løft til overvågningen af den danske naturs tilstand.
Cirka 381 millioner kroner skal (fra 2023 til 2026, red.) bruges til at fremme dyrevelfærd og et bæredygtigt fiskeri i Danmark.
Der sættes 80 millioner kroner af til at omstille statens personbiler til el- og brintbiler.
6
Udbyttesagen
Cirka 1,3 milliarder kroner afsættes i regeringens udspil fra 2023 til 2026 til de civilretlige tiltag i forbindelse med at indhente de penge, som den danske stat er blevet snydt for i forbindelse med den såkaldte udbyttesag.
7
Uddannelse
Regeringen afsætter 760 millioner kroner (2023-2026, red.) til et løft af FGU-institutioner.
Den forberedende grunduddannelse (FGU) er for unge, der har brug for et samlet uddannelsestilbud efter grundskolen for at blive klar til en ungdomsuddannelse eller et job.
Derudover er der blandt andet også sat af penge til en ny flerårig aftale for skattevæsenet, domstolene og en ny arbejdsmiljøaftale.
Der er flere penge til behandling af sager i Udlændingestyrelsen, til overgangen til nye digitale løsninger i det offentlige, og regeringen ønsker at fortsætte den styrkede kontrol med hvidvask og skattesnyd.
Bredbåndspuljen fortsætter også, så der kan blive udbredt hurtigt bredbånd i større dele af landet.
Der er meget mindre at forhandle om
Den såkaldte forhandlingsreserve – det beløb, Folketingets partier kan forhandle om – bliver på 550 millioner kroner i 2023. Tallet stiger til 1 milliard kroner i 2024.
Det er markant mindre end sidste år, hvor der var afsat 1,2 milliarder kroner til en forhandlingsreserve. Og for tre år siden spillede regeringen ud med en pulje på 2,1 milliarder.
Regeringen foreslår, at dette års forhandlingsreserve går til sundhed – herunder ældre og psykiatri.
Årets vigtigste lov
Finansloven indeholder statens budget for det kommende år og viser, hvilke områder regeringen vil prioritere. Den er derfor årets vigtigste lov.
Officielt præsenterer finansminister Nicolai Wammen regeringens forslag til finansloven onsdag klokken 13.
Herefter skal den forhandles på plads i løbet af efteråret og senest inden begyndelsen af december, så den kan nå at blive behandlet i Folketinget inden årets udgang.
