Se kortet: Her er der fundet flest pesticidrester i drikkevandet
Der er to områder i landet, der er særligt hårdt ramt. Men det betyder ikke, at man ikke kan drikke vandet.
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Niveauerne af pesticidrester i drikkevandet har i 2021 kurs mod at blive rekordhøje. Det vurderer Danmarks Naturfredningsforening, der kalder det "ekstremt alarmerende".
Udmeldingen kommer på baggrund af data fra GEUS-databasen Jupiter, som er en landsdækkende boringsdatabase.
Det er også blevet opgjort, hvor i landet forekomsten af pesticider er størst. Det kan du se på kortet herunder:
Pesticider i drikkevandet
Pesticider er midler, der beskytter planter og fødevareproduktion mod blandt andet ukrudt, insekter, dyr og svampe. Langt størstedelen af pesticider i Danmark kan spores til landbruget.
Eksperter har tidligere sagt til TV 2, at niveauet af pesticidrester i Danmark generelt er lavt, og at det er ufarligt at drikke vandet.
Særligt kommuner i hovedstadsområdet og Ærø er hårdt ramt.
Det er der ifølge Claus Vangsgård konkrete forklaringer på. Han er seniorkonsulent i Danva, en interesseorganisation for alle, der arbejder med vand og spildevand.
På Ærø og dele af Fyn skyldes det til dels en "kompleks geologi", og samtidig har der været stor roeproduktion i området. I den forbindelse forekommer midlet DPC.
For Københavnsområdet er det primært svampemidlet DMS, der findes i grundvandet. Det bruges blandt andet til træbeskyttelse og maling, og det slås man meget med i byområder, fortæller seniorkonsulenten.
Vandet kan sagtens drikkes
Niveauet er dog på ingen måde så højt, at man ikke kan drikke vandet, fortæller Claus Vangsgård.
Styrelsen for Patientsikkerhed har nemlig givet grønt lys til, at man kan indtage det, også i de kommuner, der er mørkerøde på kortet.
- Men det kan blive en økonomisk udfordring, fordi det bliver dyrere at finde nye kilder, og i visse områder bliver man nok nødt til at rense i en periode, siger Claus Vangsgård.
- Pesticidproblemerne kan også blive så uoverstigelige, at det lokale vandværk må lukke.
Ifølge både Claus Vangsgård og Danmarks Naturfredningsforening kan en løsning på problemet være, at man installerer rensning på vandværkerne, og at man etablerer områder, hvor pesticider bliver fuldstændig forbudt - såkaldte grundvandsparker - og så at sige "dyrker" grundvand.
Ifølge Danmarks Naturfredningsforening vil det dog kræve områder på i alt 200.000 hektar. Til sammenligning er Fyn knap 300.000 hektar.
Vand, der er mellem 30 og 50 år
Det vand, vi får ud af hanerne, er mellem 30 og 50 år gammelt.
Men om vi så i de kommende 30 til 50 år vil døje med problemer med pesticider fra fortiden, er dog svært at sige.
- Det er meget forskelligt fra sted til sted. Vi må nok sige, at vi har fået forbudt de værste stoffer, men vi ved jo ikke, om der er et eller andet, der er ved at sive ned, siger Claus Vangsgård.
Er der et tidspunkt, hvor vi ikke længere kan drikke vandet?
- Nej, så pessimistisk er jeg ikke. Alt tyder på, at pesticidforureningen har en ende, men der er måske nødvendigt at rense det nogle steder, siger han.
- Hvis politikerne indleder noget effektiv beskyttelse, vil man i fremtiden også kunne få rent drikkevand.
Danmarks Naturfredningsforening er enig:
- Det er vigtigt, at der bliver handlet, så vi ikke kommer i en situation, hvor vi skal rense med alle mulige kemikalier eller ned til supermarkedet og købe plastikflasker med vand, siger præsident Maria Reumert Gjerding til TV 2.
Miljøminister Lea Wermelin (S) kalder pesticidfundene for "bekymrende" og et "wake-up-call."
Ifølge hende har politikerne en del af ansvaret for at forbedre drikkevandet, og peger blandt andet på en kommende pesticidaftale som en af måderne at gøre det.
- Det, der bliver helt afgørende, er, at vi sikrer trygheden om drikkevandet, siger Lea Wermelin.
_
