Da lærer Cathrine Hansen sagde velkommen tilbage fra sommerferie til sin nyslåede niendeklasse på Brøndbyøster Skole, var én ting anderledes end vanligt.
Eleverne kom til tilbage - nogle lidt højere og lidt mere solbrune, end sidst hun så dem - men den mest mærkbare forskel kunne ses, når hun så på deres hænder og baglommer.
Der var ingen mobiltelefon i forlængelse af teenagernes arme og ingen iPhones, der stak op af lommerne.
Fra det nye skoleår er Brøndbyøster Skole blevet erklæret mobilfri. Det betyder, at skolens mere end 1000 elever hver eneste morgen indleverer deres mobiltelefoner og smartwatches til læreren, som låser elektronikken inde i en boks i klasseværelset.
- De første dage var eleverne meget fokuserede på, hvornår de kunne få mobilen igen. Og der var også nogle, der satte alarmer til at ringe midt i timen. Men det er som om, den modstand allerede har lagt sig, fortæller Cathrine Hansen til TV 2 Kosmopol knap to uger inde i det nye, mobilfri skoleår.
Skolens politik er, at mobilerne låses inde om morgenen, og så får eleverne dem udleveret, når skoledagen er forbi. Elever i 7.-9. klasse kan dog få telefonen udleveret til det store frikvarter, hvor de må forlade skolens område.
(Artiklen fortsætter efter billedet.)
Skolen er langt fra den første eller den eneste, der er begyndt at tage styring over elevernes mobilforbrug.
TV 2 Kosmopol har rettet henvendelse til de 34 kommuner i hovedstadsområdet med spørgsmål om mobilfri skole. 13 kommuner har besvaret henvendelsen, og af dem tilkendegiver 11 at have mindst én mobilfri skole.
En undersøgelse fra DPU tilbage i 2018 viste, at ud af 602 adspurgte skoler har 60 procent en formel politik for brugen af mobiltelefoner. Af dem havde 19 procent af skolerne en mobilfri politik som på Brøndbyøster Skole, hvor mobiltelefonerne er låst inde i skoletiden.
Ingen tiktok-videoer i første frikvarter
Når Cathrine Hansen underviser i dansk i niende klasse, mærker hun en klar ændring i elevernes koncentrationsniveau.
- Førhen har der været mobiler, der lå og brummede i lommen, og så bliver opmærksomheden jo afbrudt et øjeblik.
Især gruppearbejdet går mere koncentreret, fortæller hun.
- I de store klasser, som jeg underviser, arbejder eleverne ofte i grupper andre steder end i klasseværelset. Det kan være på biblioteket, ude på gangen. Og her er jeg ikke nær så bekymret som tidligere, fordi jeg kan mærke, at uden mobilerne bliver der arbejdet mere seriøst.
Janich Alstrup er elev i Cathrine Hansens niende klasse. Her har de tidligere haft lignende tiltag, hvor mobilen lægges væk – og derfor har det ikke været den helt store forandring.
- I vores klasse har det ikke været den store forandring. I min vennegruppe og i klassen har vi i løbet af sidste år forsøgt at gøre hinanden opmærksomme på, om man sidder med snotten i telefonen i frikvarteret i stedet for at være social.
Det er som om, at det sociale i klassen allerede er blevet stærkere
Men hvor især frikvarterne tidligere stod på at spille spil på telefonen, eller vise hinanden videoer på tiktok, har den nye mobilpolitik ændret det en smule, fortæller han.
- Vi får kun mobilen i det store frikvarter. Så i det lille frikvarter har vi snakket lidt mere med hinanden. Jeg tror, det på længere sigt kan skabe bedre bånd – også på tværs af klasserne, fordi man måske mere går ud på gangen og ser, hvad de andre laver, siger han.
Synes du ikke det er irriterende, at du skal aflevere din mobil til din lærer?
- Nej, egentligt ikke. Altså, vi forstår jo godt, at der er en mening med det, lyder det fra Janich Alstrup.
(Artiklen fortsætter efter billedet.)
Og knap to uger inde i den mobilfri skoletid har Janich Alstrup også bemærket, at de fleste faktisk selv kommer mobilen i kassen, før læreren beder om det.
- Kassen står fremme på kateteret, og så er der tit en, der gør det før læreren siger det, og så følger de andre for det meste med.
Eleverne sad og spillede sammen
I de mindre klasser er de nye mobilregler også blevet vel modtaget.
- Jeg tror generelt, de yngre er lidt bedre til at gøre, som de voksne siger uden at stille så mange spørgsmål, siger Jeanne Simon, der underviser anden og femte klasse.
Forleden kom hun ind i sin femte klasse og blev mødt af et sjældent syn:
- De sad alle sammen og spillede et spil sammen, og det tror jeg ikke ville være sket uden mobilpolitikken. Det er som om, at det sociale i klassen allerede er blevet stærkere, siger hun.
Forskere fra SDU undersøgte i 2020, hvad der skete med elever i 4.-7. klasses aktivitet i frikvarteret, når mobilen er låst inde. På tværs af køn steg aktivitetsniveauet med fem procent, men det var især pigerne, der bevægede sig mere i frikvarteret uden mobiler. Pigernes aktivitetsniveau steg med fem procent, hvor drengenes steg med en procent.
Selvom reglerne i skolen er håndfaste, oplever Jeanne Simon også, at der nemt kan laves undtagelser. Eksempelvis hvis mobilen skal brugs aktivt i undervisningen – eller når femte klasse dette skoleår skal på lejrtur til Svendborg.
- I femte klasse må de gå på egen hånd i Svendborg, og der synes vi som lærere, at det er rart at kunne få fat på dem. Der får de lov at have mobilen ved hånden, siger hun.
Som jeg ser ud af vinduet ud i skolegården lige nu, så ser jeg børn, der spæner rundt og leger hest frem for at sidde med mobilerne
Skoleleder: vi skal ikke være rigide
På Brøndbyøster Skole har tanken om mobilfri skole rumsteret i længere tid.
- Som på alle andre skoler ser vi også børn og unge i mistrivsel. Børn, der er stressede nok i forvejen, og som måler sig op imod noget urealistisk i stedet for at være i relationen i klasseværelset. De skal forholde sig til 700 ting om dagen, og ved at tage mobilen fra dem i skoletiden, forsøger vi at tage lidt af presset af, siger skoleleder Beate Odgaard til TV 2 Kosmopol.
Sidste sommer begyndte bestyrelsen og medarbejdergruppen for alvor at tage fat. I processen var elevrådet også inde over.
Indtil videre har kontoret ikke modtaget klager over den nye politik, fortæller hun.
- Jeg synes, det virker til, at det er blevet taget rigtig godt imod. Og som jeg ser ud af vinduet ud i skolegården lige nu, så ser jeg børn, der spæner rundt og leger hest frem for at sidde med mobilerne.
Hun understreger dog også, at de strikse mobilregler kan bøjes, når der er brug for det. Det kan være elever med angst, som har brug for at være i tæt kontakt med forældre eller elever med diagnoser, der kan have godt af en pause alene med en skærm.
- Det skal ikke være så rigidt. Det er jo mennesker, vi arbejder med, og det er forskellige behov. Det er jo børnenes trivsel. Og hvis det kalder på, at man skal høre hvordan det går derhjemme, så har vi forståelse for det, siger hun.
Danske Skoleelever er imod forbud
Selvom modtagelsen af den mobilfri politik umiddelbart er positiv på Brøndbyøster Skole, og i resten af landet, hvor flere skoler beslutter sig for lignende principper, så er ikke alle lige glade for udbredelsen af den mobilfri skole.
Danske Skoleelevers sammenslutning er i udgangspunktet kritisk overfor et reelt forbud mod, at elever har deres mobiler i skoletiden:
Vi mener ikke, det er det rigtige med forbud. Vi skal lære at tage stilling til mobilteknologien – og lære at lægge mobilen fra os, når det ikke giver mening at have mobilen i brug. Det er klart, det ikke skal forstyrre undervisningen, men undervisningen skal også afspejle virkeligheden, hvor mobiltelefonerne er en del af den hverdag, vi er i, siger forperson i DSE, Laura Poulsen.
Hun er dog glad for at høre, at elevernes perspektiv er blevet hørt, da mobilpolitikken skulle laves:
- Vi mener, at når der skal udformes mobilpolitik, så skal eleverne inddrages. Derfor synes jeg, det er positivt at høre, at elevrådet er blevet inddraget i processen.
Er det ikke dejligt at høre, at børnene er begyndt at lege mere aktive lege sammen igen, ifølge lærerne?
- Det er ærgerligt, at det er et forbud, der skal lægge til grundlag for at vi kan lege og være mere aktive. Vi skal aktivt sørge for at det gode klassekultur, hvor leg og bevægelse er et tilvalg, også med mobiltelefoner i, siger hun.
På Brøndbyøster Skole er der da heller ikke nogen, der beder lærerne om at låse deres mobiltelefoner inde i løbet af arbejdsdagen.
- Vi har ikke noget officielt, men det er klart, at man ikke sidder på sin mobil i undervisningen. Det starter hos os selv, og vi skal være gode rollemodeller, siger lærer Cathrine Hansen.
Hun kan da også sætte sig ind i, at det kan virke indgribende for nogle af de større elever, at de skal udlevere telefonen.
- Hvis det var mig, så ville det da også kræve lidt tilvænning. Måske ikke af de helt samme grunde som de unge, men jeg forstår da godt dem, der har indvindinger. Det føles jo som ens livslinje.
