Starten på et nyt skoleår er for mange elever en tilbagevenden til en hverdag med mistrivsel.
Elever med diagnoser som ADHD, autisme, angst og fobier er blevet en del af hverdagen i folkeskolen. Men inklusionens pris er også dysfunktionelle fællesskaber, støj og konflikter i mange klasselokaler.
Sådan lyder det fra Gordon Ørskov Madsen, som er formand for Danmarks Lærerforening.
- Det er et stigende problem, og det er ved at være et ganske voldsomt problem, siger han.
Mistrivsel blandt elever i folkeskolen er noget, de fleste folkeskolelærere har tæt inde på livet hver eneste dag, siger han til TV 2 Kosmopol.
Danmarks Lærerforening har i juni 2023 gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt lærere i folkeskolen. I hovedstadsområdet har 592 folkeskolelærere svaret.
Af dem svarede 41 procent, at de har tre til fem elever i deres klasse, som mistrives, 17 procent svarede, at de har mellem seks og 10 elever i klassen, som ikke har det godt. Tre procent svarede, at det er mellem 11 og 15 elever i deres klasse som mistrives.
"Fylder halvdelen af min arbejdsdag"
En af de lærere, som oplever, at mistrivsel er et stigende problem i folkeskolen, er Signe Kløve Dreyer.
(Artiklen fortsætter efter billedet.)
Som folkeskolelærer gennem 21 år er hun efterhånden rutineret – men alligevel løber hun tør for tid i undervisningen, når hun både skal holde det faglige niveau og samtidig håndtere elever, som enten holder sig for sig selv eller fylder for meget i fællesskabet.
-Trivsel hos elever og personlige udfordringer fylder i hvert fald halvdelen af min arbejdsdag. Ikke nødvendigvis i tid, men i ting man skal tage hensyn til eller have med i sine overvejelser, siger hun.
Det "almindelige fællesskab" skal styrkes
I undersøgelsen fra Danmarks Lærerforening svarer 67 procent af de adspurgte lærere, at der er elever, som i høj grad eller i nogen grad udfordrer trivslen for hele klassen.
Det genkender Signe Kløve Dreyer.
-Ja, det udfordrer bestemt. Sidder der fire-fem elever i klassen, som har det skidt, så betyder det noget for trivslen i klassen og flowet i undervisningen.
Ifølge formanden for Danmarks Lærerforening er løsningen på mistrivslen en tidlig indsats.
- Vi skal sætte ind langt tidligere, vi skal sætte ind i klassen, så det ikke bliver nødvendigt at flytte elever over i specialtilbud. Det er den almindelige undervisning, vi skal styrke, det er det almindelige fællesskab i klassen vi skal styrke, siger Gordon Ørskov Madsen.
Flere får diagnoser
Der kan være mange årsager til mistrivsel i folkeskolen. Elever med og uden diagnoser kan mistrives. Men særligt elever med diagnoser er udsatte for mistrivsel.
Vi er meget optaget af at identificere, hvad det enkelte barns forskellighed fra de fleste er
De sidste 10 år er antallet af børn og unge som får en psykiatrisk diagnose steget markant. En opgørelse fra Sundhedsdatastyrelsen viser, at der i 2023 i alt er 73.220 børn, som har fået en psykiatrisk diagnose i Danmark.
Et antal som nu møder kritik fra Janne Hedegaard Hansen, forskningsleder på Institut for Pædagoguddannelse hos Københavns Professionshøjskole.
- Hvis vi blev dygtigere til at forstå, hvordan barnet er og tage barnets perspektiv, så er det ikke sikkert, vi behøver at diagnosticere så mange børn, siger hun til TV 2 Kosmopol.
Kan lære noget af USA
Forskningslederen har gennem feltarbejde i Los Angeles-området i Californien set, hvordan diagnoser ikke har samme fokus som i Danmark. Der har det været børnenes miljø og fællesskaber, der blev opprioriteret for at styrke trivslen.
Måske kan vi lære noget af at se mere på det enkelte barn end på diagnosen, mener hun.
- Når vi ser på andre lande, så arbejder de ikke på samme måde med diagnoser for at forstå det enkelte barn.
Mangler vi den dimension i Danmark?
- Vi er meget optaget af at identificere, hvad det enkelte barns forskellighed fra de fleste er, og det bruger vi rigtig mange ressourcer på.
-Og vi bruger ikke tilstrækkelige ressourcer på at få skabt nogle fællesskaber og nogle miljøer ude i skolerne, hvor man godt kan være forskellig fra de fleste, uden det betyder, at man mistrives.
Ikke al mistrivsel kan løses gennem klasseindsatser
Forperson for Dansk Psykolog Forening, Dea Seidenfaden, mener dog ikke, at diagnoser kan ignoreres i et klasseværelse.
- Det er en måde at måle på, hvor mange børn der har brug for særlig hjælp. Det vigtige er, at børn og unge får den hjælp, de skal have.
Og børn med særlige behov får ikke løst deres mistrivsel alene gennem fokus på fællesskab:
- Der er nogen, man kan støtte gennem at lave et styrket fællesskab eller lave klasseindsatser, det hjælper på trivslen på de fleste børn. Men der er også nogen børn og unge, som har brug for specialiseret hjælp og behandling, siger hun.
Se vores indslag om mistrivsel i folkeskolen herunder.
