Jessica frygter for trivslen i folkeskolen: - Vi har noget særligt i Danmark, som vi ikke værdsætter nok

Københavns Lærerforening har sammen med fem andre lærerforeninger sendt et bekymringsbrev til politikerne. De frygter for den dårlig trivsel i folkeskolen.

Femte klasse på Nørrebro Park Skole er på vej til tysktimen efter spisefrikvarteret. Selvom det er næsten et kvarter siden, det har ringet ind, så er der stadig uro i klassen. 

Jessica Uebelin står foran tavlen og byder de mange elever indenfor, beder dem finde bøgerne frem og tage plads.

quote Mistrivsel hos eleverne giver også mistrivsel hos lærerne

Jessica Uebelin, lærer, Nørrebro Park Skole

Hun har været skolelærer i folkeskolen i 20 år, og selvom mange af fagene er de samme, så hun har gennem tiden mærket, hvordan meget har ændret sig.

- Der er stadig heldigvis en masse elever, der trives, men der er stadig flere og flere, der ikke gør. Man mærker det på gangene, og man mærker det i samtalerne, siger Jessica Uebelin.

Hun oplever, hvordan forholdene i folkeskolen gør det mere og mere svært at lave god undervisning, samtidig med at man har en meningsfuld relation til eleverne.

- Vi har jo ikke så meget tid til forberedelse eller tid til relationer, at være sammen eller sparing med kollegaer. Det er der bare ikke så meget tid til. Så det går jo udover både elever, men selvfølgelig også vores egen trivsel som lærere, siger tysklæreren. 

quote For at lave ændringer i folkeskolen, kræver det, at vores politikere tager det alvorligt

Katrine Fylking, formand, Københavns Lærerforening.

Og hun frygter, at hvis man ikke snart får vendt den nedadgående spiral for trivslen i folkeskolen, så kan det få alvorlige konsekvenser.

- Det er jo virkelig noget særligt, vi har her i Danmark, med det forhold vi har mellem lærer og elever. Jeg kommer selv fra Tyskland, og der har man ikke et forhold, hvor man er tæt på eleverne, der er det meget mere distanceret, og det skyller vi ud med badevandet nu, vi værtsætter det ikke nok, siger Jessica Uebelin. 

- For der skal ressourcer og tid til for at opbygge den her relation, fortsætter hun. 

Lærerforeninger råber op

Jessica Uebelin er langt fra den eneste, som er bekymret for forholdene i folkeskolen. 

Faktisk har Københavns Lærerforening sammen med lærerforeningerne i Aarhus, Odense, Aalborg, Esbjerg og Randers netop sendt et bekymringsbrev til landets politikere.

- For at lave ændringer i folkeskolen, kræver det, at vores politikere tager det alvorligt, for ellers vil vi om ganske få år stå med nogle generationer, hvor der er så store og voldsomme problemer, at vi ikke kommer til at kunne rette det op igen, siger Katrine Fylking, der er formand for Københavns Lærerforening.

(Artiklen fortsætter under billedet.)

Katrine Fylking er formand for Københavns Lærerforening, og hun er dybt bekymret for trivslen i folkeskolen.
Katrine Fylking er formand for Københavns Lærerforening, og hun er dybt bekymret for trivslen i folkeskolen.
Foto: Katrine Angel / TV 2 Kosmopol

Hun mener, at den stigende mistrivsel skyldes, at specialområdet bliver større og større, mens der ikke kommer flere penge til.

Derfor tages pengene fra det almindelige område. Og det har altså konsekvenser.

- Mistrivsel hos eleverne giver også mistrivsel hos lærerne. Lærerne står med nogle udfordringer, som de ikke kan løse ud fra de rammer, de har fået stillet til rådighed, siger Katrine Fylking.

- Lærerne gør alt, hvad de kan indenfor de rum, som de kan være i, men det er nogle ydre rammer, der skal ændres, og det kræver flere ressourcer til folkeskolen, hvis vi skal løse problemet med mistrivsel, fortsætter hun.

Ingen energi

Men det er ikke kun i de største byer, at der findes frustration på lærerværelserne. Patricia Jiménez Nedergaard har således efter bare få år skiftet et job som lærer i en folkeskole i Dragør ud med et job som terapeut. 

- Jeg kunne mærke, at rammen omkring folkeskolen var alt for presset til den kreativitet, jeg i virkeligheden gerne ville lægge i jobbet og den dedikation, jeg også følte over for børnene. Rammen dræbte alt det, jeg gerne ville, siger hun til TV 2 Kosmopol. 

Og rammen gjorde også hendes privatliv svært, fordi hun blev nødt til at lægge for meget energi på arbejdspladsen.

(Artiklen fortsætter efter billedet.)

Patricia Jiménez Nedergaard.
Patricia Jiménez Nedergaard.
Foto: TV 2 Kosmopol

Kunne det her ikke tyde på, at du bare ikke var den rette til at være lærer?

- Jeg tror faktisk lige præcis - uden at sætte mig selv op - at ildsjæle er de rette lærere. De er bare ikke de rette lærere for de rammer, der er i folkeskolen, siger Patricia Jiménez Nedergaard.

Hun har svært ved at forestille sig, at hun overhovedet skulle overveje at vende retur til folkeskolen. 

- Jeg var virkelig glad for mine børn, og hvis jeg skulle vende tilbage, skulle det være for dem. Men jeg kunne ikke forestille mig på noget som helst tidspunkt at vende tilbage til folkeskolen som institution, siger hun. 

Politikerne anerkender problemet

Lærerforeningernes opråb giver genklang bag Københavns Rådhus' mure. 

- Jeg og Børne- og Ungdomsudvalget på Københavns Rådhus er helt enige i, at trivsel er det altoverskyggende problem. Både hos eleverne, men også hos medarbejderne. Det har vi meget fokus på, siger Jakob Næsager (K), der er børne- og ungdomsborgmester i Københavns Kommune.

Men selvom man anerkender problemet, så kan der være lang vej til en løsning.

- Jeg tror ikke, der er 'one fix', der klarer det hele. Jeg tror, at løsningerne skal sammensættes af mange forskellige ting, fortæller han.

I bekymringsbrevet efterlyser lærerforeningerne at kommunalpolitikerne forsøger at skaffe bedre økonomiske aftaler til skolerne. Og det er da også noget, som København Kommunes børne- og ungdomsborgmester vil arbejde for.

- Vi kan ikke bare fortsætte uændret indenfor den samme økonomiske ramme, når der er flere og flere børn, der skal have noget særligt, Derfor er der behov for flere penge til børneområdet, siger Jakob Næsager.

TV 2 Kosmopol har forsøgt at få en kommentar fra børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) for at høre, hvad han siger til folkeskolelærernes bekymringsbrev og til den generelle trivsel i folkeskolen. Han har ikke haft mulighed for at stille op til interview. 

I regeringspartiet Moderaterne deler undervisningsordfører, Rasmus Lund-Nielsen, lærerforeningernes bekymring. 

- Jeg tror på, at det er noget, vi kommer til at prioritere økonomisk. Jeg kan ikke lægge hovedet på blokken og sige, hvor mange penge der skal tilføres til det her område, for vi har også i forvejen en af verdens dyreste folkeskoler. Vi bruger mere på folkeskolen i dag, end vi gjorde tidligere. Så jeg tror også, at vi skal gå ind i anden halvleg af denne debat. Tidligere har vi talt meget om kvantitet, nu skal vi også tale om, hvordan vi kan styrke kvaliteten. 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik