Et sammenrend af dårligdomme sender stormvejr over hovedstadsområdets lærere

Hvis en kunstner skulle sætte pensel til papir for at male et portræt af lærergerningen i hovedstadsområdet anno 2023, ville paletten nok mestendels bestå af mørke og dystre farvenuancer - og stormskyer ville kunne anes i baggrunden.

For lige nu tårner et sammenrend af dårligdomme sig op over metropolen. Det viser en gennemgang af undersøgelser og datamateriale, som TV 2 Kosmopol har foretaget:

• Flere lærere i hovedstadsområdet end i resten af landet har været sygemeldt som følge af deres arbejdsforhold. Flere lærere i hovedstadsområdet føler sig stressede. Det viser tal, som Danmarks Lærerforening har trukket fra deres seneste medlemsundersøgelse til TV 2 Kosmopol.
  
• Læreruddannelserne i Region Hovedstaden bløder studerende - kun Region Syddanmark oplevede et større fald i 2022, viser et notat fra Uddannelses- og Forskningsministeriet. Københavns Professionshøjskole oplyser desuden til TV 2 Kosmopol, at også holdet, der begynder 1. februar, ser ud til at blive mindre end tidligere år.
• I dag er det kommunerne på Sjælland og i hovedstadsområdet, der har flest lærere uden uddannelse i klasselokalerne. Det viser en analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. 
• En fremskrivning fra analysebureauet Damvad viser tilmed, at manglen på uddannede lærere i 2030 vil være markant i hovedstadsområdet - og på landsplan vil det stå værst til i Nordsjælland.

Nødt til at blive klogere

Folkeskolen i hovedstadsområdet står dermed "i et krydspres", mener Andreas Rasch-Christensen, der er en af landets førende eksperter i folkeskolen og forskningschef og ph.d. ved VIA University College.

Han har dog ikke nogen bud på, hvorfor det hænger sådan sammen.

- Det er bekymrende, at der ikke er nogen logik forbundet med det. Det er et relevant spørgsmål, og vi er nødt til at blive klogere på, hvad det skyldes, siger Andreas Rasch-Christensen.

Han ved dog, at lærerne - de uddannede af slagsen - spiller en afgørende rolle for folkeskolen.

- Vi har i dag ret solid viden om, at lærerne isoleret set er det mest betydningsfulde for eleverne, når de er i skole. Og deres uddannelse har også betydning. Det betyder ikke, at nogle uden læreruddannelser ikke gør et godt stykke arbejde i skolen, men det er vigtigt, at lærerne underviser i de fag, de er uddannet i. Det er en fuldstændig vital del af skolens fundament, siger Andreas Rasch-Christensen.

Og det har konkrete konsekvenser for eleverne, når andelen af uddannede lærere er lav. Det betyder en ringere evne til at løfte eleverne fagligt, viser en rapport fra Cevea.

(Artiklen fortsætter efter graf og kort.)

Konkurrence og kultur

På Københavns Professionshøjskole, der står for at uddanne alle lærere i Region Hovedstaden, mener dekan på læreruddannelsen, Jakob Harder, at det er "et kæmpe problem," at der er en "markant vigende søgning til læreruddannelsen" - netop fordi regionens skoler virkelig mangler lærere. 

I 2022 var der 757 ledige pladser på studiet. 

- Det er mega frustrerende, for det er jo vores forpligtelse at kunne levere dygtige uddannede lærere til skolerne her i regionen. Det kan vi ikke, siger Jakob Harder.

(Artiklen fortsætter efter grafen.)

Han har de senere år gjort sig erfaringer, der kan være med til at pege på, hvorfor læreruddannelsen bliver fravalgt i så stor stil i hovedstadsområdet. 

Konkurrencesituationen er større i hovedstadsområdet, hvor mange universiteter har afdelinger, lyder en forklaring. Og så handler det også om kultur. 

- Hvis man kigger på de nordsjællandske kommuner op langs kysten, så er der virkelig få unge mennesker, der vælger den her uddannelse. Der er en anden kultur om, at man skal på universitetet, siger Jakob Harder. 

- Men det er så faktisk nogle af dem, vi ser i vinteroptaget. De har gået et halvt semester på universitetet og har så fundet ud af, at det vigtigste ikke var at være superteoretisk og akademisk, siger Jakob Harder til TV 2 Kosmopol. 

Fokus på fastholdelse i København

I Københavns Kommune er formand for den lokale lærerforening, Katrine Fylking, opmærksom på, at flere forskellige “komplekse problemstillinger hænger sammen” og presser lærerfaget.

Hun og fagforeningen samarbejder tæt med Københavns Kommune på at løse de problemer, de kan gøre noget ved, og det handler både om antallet af lærere med en uddannelse og arbejdsmiljø. 

I begge tilfælde bonner kommunen negativt ud i forhold til resten af hovedstadsområdet. Du kan læse mere om, hvordan læreren Mette måtte forlade folkeskolen i Københavns Kommune her.

- Vi har arbejdet meget med fastholdelse, for noget af det, der presser i forhold til både arbejdsmiljø og trivsel, det er hvor stor en andel, der ikke er læreruddannede. Når man skal løfte en faglig opgave sammen med nogle, som ikke nødvendigvis har samme faglighed, så er det klart en større belastning af trivsel og arbejdsmiljø, siger Katrine Fylking.

Københavns Kommune har således sat penge af til at give 400 lærere uden uddannelse en merituddannelse. Det kunne eksempelvis gøre en bachelor i tysk til en bedre underviser i tysk i folkeskolerne. Derudover er der oprettet en ny mentorordning for at sikre en bedre overgang fra uddannelse til fuldtidsjob for de nyuddannede.

(Artiklen fortsætter efter billedet.)

Derudover mener Katrine Fylking, at det er helt afgørende for lærernes trivsel, at de får mere indflydelse på deres egne opgaver.

- Det handler om at blive hørt og at blive taget med på råd. Hvad skal vi prioritere på vores skole? siger Katrine Fylking.

Og det er i sidste end kommunens ansvar, mener hun. 

Flere penge

I Københavns Kommune er Jakob Næsager (K) børne- og ungdomsborgmester. Han mener ikke, han har sagt nej til noget, der kan sikre lærerne mere indflydelse på.

- Hvis de kommer og spørger, så oplever jeg, at skolelederne er ekstremt fleksible. Og i de enkelte teams har lærerne rigtig stor frihed til at aftale, hvordan de tilrettelægger skoledagen og skoleåret, siger Jakob Næsager.

Den konservative borgmester er også medlem af Børne- og Undervisningsudvalget i Kommunernes Landsforening (KL), som hvert år forhandler en aftale med regeringen, der sætter rammerne for kommunernes økonomi.

Og mens Katrine Fylking fra lærerforeningen i København mener, at KL bør tage ansvar for at forhandle en bedre aftale hjem, beklager Jakob Næsager sig over, at staten ikke har været villige til at sætte yderligere penge af til et stigende antal elever med særlige behov, som særligt udfordrer økonomien.

I Økonomiaftalen for 2023 står der, at regeringen og KL vil “drøfte understøttende veje til undervisning af elever med særlige behov med udgangspunkt i stærke børnefællesskaber.”

Flere attraktive arbejdspladser

Jakob Næsager forstår helt generelt ikke, hvorfor der er så mange ledige pladser på læreruddannelserne.

Men forklaringerne kan blandt andet være de senere års diskussioner om lærernes arbejdstider og regeringsindgreb i overenskomstforhandlinger.

- Det har været med til at så tvivl om lærerfagets omdømme, siger Jakob Næsager.

Og så er han enig med dekan Jakob Harder fra Københavns Professionshøjskole i, at det store udvalg af uddannelsesmuligheder i hovedstadsområdet kan være medvirkende til fravalget af læreruddannelsen.

I den forbindelse oplyser han, at man i regi af både KL og Københavns Kommune, arbejder på gøre arbejdspladserne på skolerne mere attraktive.

- Vi arbejder meget med at få attraktive arbejdsfællesskaber, vi har renoveret bygninger, så der er gode fysiske forhold og så har vi en god normering i København. Det skulle forhåbentligt gøre det mere attraktivt at vælge København som arbejdsplads, siger Jakob Næsager.

Fra 1. august 2023 bliver læreruddannelsen lavet om. Den kommer til at bygge på principper, som også har været med til at gøre læreruddannelserne i Finland og Holland attraktive.

Det kan du læse meget mere om her.