Hovedstadsområdet rammes hårdt af ekstreme priser på naturgas - især den mindste kommune

Det er dyre tider for mange borgere i Dragør.

Langt størstedelen af boligerne i den befolkningsmæssigt lille kommune på Amagers sydspids bliver nemlig opvarmet med naturgas. Faktisk er den procentvise andel større end i nogen anden kommune i landet. 

- Vi bliver særligt hårdt straffet i Dragør, lyder det fra borgmester Kenneth Gøtterup fra Det Konservative Folkeparti.

Naturgaspriserne har i de seneste måneder været på himmelflugt, og det er blevet yderligere forstærket af den russiske invasion af Ukraine. 

Flere medier har skrevet, at naturgas her i slutningen af februar koster otte gange så meget som for et år siden. 

Stigningerne rammer mange i hovedstadsområdet. 

- Vi kan alle sammen mærke, at energipriserne stiger, for det gælder jo blandt andet for el. Men det er dog naturgaskunderne, det især går ud over. Så nogle bliver altså meget hårdere ramt end andre, fortæller Ann Lehmann Erichsen, der er selvstændig forbrugerøkonom. 

Tal fra Danmarks Statistik viser, at cirka 15 procent af boligerne i Danmark er opvarmet med naturgas. Men de 15 procent er langt fra jævnt fordelt på landkortet. 

I Dragør er det således 69,68 procent, i Allerød 61,24 procent og i Egedal 56,92 procent. I mange andre kommuner i hovedstadsområdet er tallet også langt over landsgennemsnittet på 15 procent. 

Fordi så mange boliger i Dragør er opvarmet med naturgas, får det borgmesteren til at frygte for borgernes købekraft. 

- Vi har ikke målt på det endnu, men min bekymring er selvfølgelig, at når borgerne skal betale meget mere til varme, så har de færre penge til forbrug, og det kan få en betydning for børnenes fritidsaktiviteter og for vores handelsliv i Dragør. Det er jeg bekymret for, fortæller Kenneth Gøtterup.

Borgmester: Urimelig lav indkomstgrænse

Et politisk flertal på Christiansborg har for et par uger siden vedtaget en aftale om varmehjælp. Det er en skattefri check på cirka 3.750 kroner til husstande, der er hårdt ramt af de stigende energipriser.

Borgmesteren i Dragør forventer dog ikke, at det vil gøre den store forskel i hans kommune.

- Nej, jeg tror ikke, der er særlig mange i Dragør, der vil få varmehjælp, desværre. Det skyldes jo, at man har sat en fuldstændig urimelig lav indkomstgrænse for, hvornår man kan få det, lyder det fra Kenneth Gøtterup. 

Varmehjælpen er nemlig målrettet dem, der har en husstandsindkomst på under 550.000 kroner om året.  

- Den håndsrækning, som politikerne har sat sammen, er lavet sådan, at de allerhårdest ramte - dem med de allermindste indkomster - de får håndsrækningen. Men der er ikke penge til, at alle får den håndsrækning, fortæller Ann Lehmann Erichsen.

- Man har sat en indkomstgrænse, der gør, at et helt almindeligt ægtepar med mellemindkomst ikke kan få hjælp. Det er endda lavt sat, og det er simpelthen ikke rimeligt overfor borgerne i Dragør, lyder det fra Kenneth Gøtterup.

Borgmesteren havde hellere set en anden model for varmehjælp. 

- Der er tale om en general stigning på gaspriserne. Det, regeringen burde have gjort, er at nedsætte afgifterne, så vi alle sammen fik billigere gas. Det her handler jo ikke om, hvad man tjener. Det handler om, at vi alle sammen stiger i udgifter, fordi gassen er blevet dyrere.

Ordfører: Vi har valgt at sætte målrettet ind

TV 2 Lorry har taget kritikken med videre til Anne Paulin, der er medlem af Folketinget og klima- energi- og forsyningsordfører for Socialdemokratiet.

Hvorfor har I ikke valgt en model , der kunne fordele varmehjælpen mere jævnt?

- Vi har valgt en løsning, som er en god håndsrækning til dem, der økonomisk har det allersværest med de her stigende varmepriser. Men vi ved selvfølgelig godt, at der er mange andre danskere, der også oplever det som meget generende og en træls ting at skulle lave om på i budgettet, fordi man får nogle større energiregninger.

Folk indretter jo typisk deres forbrug efter deres indtjening, og derfor kan man jo godt blive hårdt ramt på sit rådighedsbeløb af de her stigende energipriser, selvom man har en husstandsindkomst på mere end 550.000 kroner. Hvorfor skal folk med helt almindelige lønninger ikke have hjælp? 

- Jeg kan godt forstå, at det er træls for mange, der får de stigende energiregninger, at man skal budgettere efter det. Men det er jo bare sådan, at jo flere folk, man smører pengene ud på, jo mindre bliver det beløb, der rent faktisk kan gives som en hjælp. Der har vi altså valgt at sætte målrettet ind hos nogle af dem, der har allersværest ved det, og som måske begynder at skære i madbudgettet. 

Hvorfor så ikke bruge nogle flere penge på varmehjælp, så flere kan få? Staten sparer jo penge på tilskud på grund af de stigende energipriser. 

- Det er rigtigt nok, at staten sparer nogle penge på tilskud i år, men der er også nogle år, hvor staten har haft markant højere udgifter end budgetteret med, og derfor skal det ses over en længere periode, hvor det kan gå op og ned. Vi har valgt at bruge en millard kroner på den her varmecheck, og det er faktisk en del penge, som jo så kan give en konkret håndsrækning til nogle af dem, der har det allersværest.