Termometeret kommer vinteren gennem ikke til at vise over 19 grader på skoler, rådhuse og andre offentlige bygninger.
I hvert fald ikke hvis de anbefalinger, som klima-, energi- og forsyningsminister, Dan Jørgensen (S), præsenterede torsdag, bliver fulgt.
Normalt ligger temperaturen vinteren igennem på 21 til 23 grader i statslige bygninger, men den stigende energikrise tvinger altså ændringen igennem.
Men hvordan kommer det egentlig til at påvirke indeklimaet og det stillesiddende arbejdsliv, når vi skruer ned for temperaturen?
TV 2 Lorry har teamet op med Jørn Toftum, der er professor på DTU og blandt andet har forsket i indeklima, for at blive klogere på, hvordan det egentlig føles at gå på arbejde, når temperaturen sænkes.
27 grader
Det er ikke uvant, at temperaturen på et kontor på en varm sommerdag kan ramme 27 grader.
Selvom det kan lyde som en lækker, dansk sommerdag, så er det langt fra optimalt, når man skal arbejde. Derfor er begrænset tøjbeklædning og frisk luft nødvendigt, for at man kan arbejde bare nogenlunde.
- Det er langt fra optimalt, men man kan øge luftbevægelse med eksempelvis en bordventilator, som giver større afkøling, så det ikke føles så varmt, siger Jørn Toftum til TV 2 Lorry.
25 grader
25 grader er den temperatur, som skal rammes, for at Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) betragter dagen som en meteorologisk sommerdag.
Og selvom vi har bevæget os to grader ned på termometeret, så er der fortsat ikke en temperatur, som vi kan præstere optimalt under.
- Man har typisk noget mindre tøj på, og derfor kan det være tilpas om sommeren. Om vinteren går vi ofte med mere tøj, og derfor er 25 grader for meget - også for den mentale præstationsevne, tilføjer Jørn Toftum.
21 til 23 grader
Temperaturen mellem 21 og 23 grader er det, man betragter som stuetemperatur og også den temperatur, som statslige bygninger har haft indenfor indtil nu.
Dermed er det også den temperatur, vi er vant til. Og netop det faktum, at vi er vant til at færdes ved denne temperatur, er et af kodeordene for, at det er her, vi trives bedst.
- Det føles fint, men det er også fordi, vi har nogle forventninger til, hvordan denne temperatur er. Derfor modsvarer vores tøj de forventninger, siger Jørn Toftum.
19 grader
19 grader er det, man betragter som grænsen for komfortable temperaturer. Det vil med andre ord sige, at det for flertallet er den laveste temperatur, som man kan arbejde ved i kontorer, uden at det bliver alt for ubehageligt.
Når man sænker indendørstemperaturen fra 22 til 19 grader, vil en lidt tykkere trøje og par sokker kunne sikre, at vi ikke bliver for kolde og kan arbejde som normalt.
Men faktisk kan den lavere temperatur kaste en fordel af sig - det er nemlig omkring de 20 grader, at vi opnår den bedste mentale præstationsevne.
Jørn Toftum anslår, at for mange moderne bygninger kan blive svært at holde temperaturen nede på 19 grader i løbet af en hel arbejdsdag, fordi de er så velisolerede.
- Mange velisolerede bygninger holder godt på varmen, og temperaturen vil derfor stige i takt med, at folk arbejder, og computerne kører.
16 grader
Kommer temperaturen ret meget længere ned end 19 grader, vil det med Jørn Toftums ord ”ikke længere været behageligt”.
Her vil det blive nødvendigt at finde de lange ski-underbukser frem. Vi kan opleve stive og kolde fingre, og så må vi sågar holde pauser fra det stillesiddende arbejde for at holde varmen.
- Her risikerer vi, at man hver halve time må pisker op og ned ad gangen eller tage armbøjninger for at holde varmen, sige Jørn Toftum.
Derfor anbefaler Jørn Toftum da heller ikke, at man sænker indendørstemperaturen yderligere i statens bygninger.