I 1972 blev Danmark ved en folkeafstemning medlem af det, der dengang hed Det Europæiske Fællesskab (EF).
Siden har danskerne flere gange været ved stemmeurnerne for at tage stilling til, om Danmark skulle indgå i nye, udvidede traktater og samarbejder med de andre medlemslande.
Men trods stor opbakning til EU-projektet blandt de store midterpartier i Folketinget har det gennem tiden vist sig, at danskerne er relativt skeptiske over for EU.
Det er Danmarks fire forbehold en tydelig påmindelse om – det samme er skiftende regeringers fejlslagne forsøg på at fjerne forbeholdene. Senest da danskerne i 2015 stemte nej til at afskaffe retsforbeholdet.
En ny analyse, som Electica har lavet for TV 2 Nyhederne, viser dog, at der er store geografiske forskelle på, hvor i landet danskerne er mest skeptiske over for et tættere EU-samarbejde.
(Artiklen fortsætter efter kortet.)
Store geografiske forskelle
I rigtig mange af kommunerne på den københavnske vestegn har der historisk set været langt flere nej-sigere end ja-sigere.
Det gælder kommuner som Albertslund, Tårnby, Hvidovre, Brøndby, Ishøj og Rødovre, hvor mere end 56 procent af borgerne i gennemsnit har stemt nej til mere EU siden 1992.
I den anden ende af spektret finder man flere nordsjællandske kommuner såsom Hørsholm, Gentofte, Rudersdal, Lyngby-Taarbæk og Furesø, hvor mere end 60 procent har stemt ja siden 1992.
Ifølge Mads Dagnis Jensen, der er lektor på CBS, er årsagen til de store geografiske forskelle, at man som enkeltindivid skal føle, at man selv får noget ud af samarbejdet.
Folk med lange uddannelser og høje indkomster er typisk mere positive overfor EU end folk med korte uddannelser og lave indkomster.
(Artiklen fortsætter efter listen.)
- Så hvis man for eksempel er direktør i en virksomhed, der sælger produkter på det europæiske marked, vil vedkommende sandsynligvis vurdere, at virksomhedens indtjening er afhængig af EU-samarbejdet, forklarer han og tilføjer:
- Omvendt hvis man har et job, der risikerer at blive overtaget af folk fra Østeuropa, er man tilbøjelig til ikke at være tilhænger af EU-samarbejdet.
Ukraine-krigen kan få nogen til at ændre holdning
TV 2 Lorry spurgte mandag tilfældige mennesker på gaderne i Albertslund og Gentofte, hvordan de har tænkt sig at stemme til folkeafstemningen om forsvarsforbeholdet 1. juni, og det var ikke svært at finde EU-skeptikere i Albertslund og EU-tilhængere i Gentofte.
(Artiklen fortsætter efter billedet.)
- Jeg har altid stemt nej til mere EU, fordi jeg synes, at det er vigtigt, at vi har vores forbehold. I forhold til forsvarsforbeholdet synes jeg, at det er vigtigt, at vi kan sige nej til eventuelle aktioner, sagde Rasmus Bjørn fra Albertslund for eksempel.
- Jeg synes grundlæggende, at vi skal holde op med at vælge en mellemvej. Enten er vi med i EU, eller også er vi ikke med. Og hvis vi er med, må vi sige ja til hele pakken, sagde John Lund fra Gentofte omvendt.
(Artiklen fortsætter efter billedet.)
Men der er også dem, der har ændret holdning på grund af krigen i Ukraine. Det gælder for eksempel Annette Christensen fra Albertslund:
- Tidligere har jeg været tilhænger af de danske EU-forbehold, men efter Putins opførsel og de russiske cyperangreb synes jeg, at det er bedre, at vi arbejder tættere sammen i EU.
(Artiklen fortsætter efter billedet.)
Ifølge lektor på CBS Mads Dagnis Jensen skal vi forvente, at mange vil stemme det samme ved valget 1. juni, som de plejer, men der vil også være nogen som Annette Christensen.
- Krigen i Ukraine kan aktivere nogle nye identiteter hos folk, så man for eksempel vil vise, at man støtter op om ukrainerne ved at stemme for at droppe forsvarsforbeholdet, forklarer han.
