Hvorfor stiger afgiften på el-biler, når politikerne vil have flere ud at køre?

Der er fuld gang i valgkampen, og her er den grønne omstilling et af de store fokusområder fra næsten samtlige partier. 

Og her spiller elbiler en rolle. Der er bred enighed blandt politikerne om, der bør køre flere elbiler på de danske veje i stedet for luftforurenende benzin- og dieselbiler. 

Men samtidig bliver afgiften på netop elbiler ved nytår sat op, så de bliver dyrere at købe for danskerne. 

Hvordan hænger det egentlig sammen?

Sådan lyder spørgsmålet fra Marianne Hansen, der har kontaktet TV 2 Lorrys Spørg Os-redaktion.

Meget lille stigning ved årsskiftet

Så lad os først starte med det praktiske: Det er nemlig rigtigt, at afgiften til nytår vil stige på nogle el-biler, men den alvorlige udfordring ligger først lidt ude i fremtiden. I første omgang er der nemlig ingen stigning på de billigste elbiler, mens de dyreste kun oplever en mindre stigning. 

(Artiklen fortsætter efter faktaboksen.)

Det forklarer Ilyas Dogru, der er chefkonsulent i FDM's Økonomiske Politiske Sekretariat.

- Aftalen om at hæve afgifterne på elbiler stammer fra vejtransportaftalen i 2020, hvor man blev enige om, at der skulle være mindst 775.000 el- og hybridbiler på de danske veje i 2030. Her sænkede man afgiften på el- og hybridbiler, men samtidig lagde man en trappe af afgiftsstigninger ind fra 2023, da man forventede, at priserne på de pågældende biler generelt ville falde. Men på grund af den globale forsyningskrise og krigen i Ukraine, er de faktisk blevet dyrere, siger Ilyas Dogru.

(Artiklen fortsætter efter faktaboksen.)

Mens han kalder de kommende afgiftsstigninger for 'mindre alvorlige', så er det overordnet set en uhensigtsmæssig situation, der for alvor kan blive problematisk efter 2025, hvor de største stigninger i afgifter kommer. 

- Når flere og flere biler skal betale afgift, også selvom det er et mindre et beløb, så bliver de uden tvivl mindre konkurrencedygtige i forhold til benzin og diesel. Og selvom de største afgiftsstigninger først kommer efter 2025, bør politikerne allerede forholde sig til det nu, så det ikke skaber usikkerhed, siger Ilyas Dogru. 

Aftalen skal vurderes igen

Vejtransportaftalen fra 2020 - hvor afgiftsstigningerne blev aftalt - blev indgået af regeringen sammen med støttepartierne SF, Enhedslisten og Radikale Venstre. 

(Artiklen fortsætter efter faktaboksen.)

Og her lyder svaret fra SF's transportordfører, Anne Valentina Berthelsen, at der skam allerede er en plan om at se på den nuværende indretning, så ikke afgifter bliver en hindring for flere elbiler på de danske veje.

- Sammen med Enhedslisten fik vi indført en indbygget evaluering i aftalen, der skal ske i 2023, da vi ikke var sikre på, at denne udgave var den bedste. Derfor skal vi blandt andet se på prisudviklingen og antallet af solgte el- og benzinbiler, så vi hele tiden kan justere afgifterne, så flest muligt skifter til elbiler, siger hun. 

Et af de partier, der kan få stor indflydelse efter valget, er Venstre. Og her er man godt klar over, at afgifter spiller en rolle, men i første omgang vil man se på en anden problematik. 

- Vi er ikke med i aftalen, da vi ikke synes, den var ambitiøs nok. Vi vil have en million grønne biler på vejene i 2030. Og det er klart, at man umiddelbart skulle tro, at flere afgifter vil give færre biler, men i første omgang vil vi have et fokus på lade-infrastrukturen, inden vi sætter flere biler på vejene, siger Venstres skatteordfører, Louise Elholm.

TV 2 Lorry har rettet henvendelse til Socialdemokratiets presseafdeling for at få et interview angående sagen. De er dog ikke vendt tilbage på vores henvendelse.