Fredens Havn ligner en synkende skude. Bogstaveligt talt.
Den flydende fristad ved voldene nær Christiania i Københavns Havn ser nemlig ud til at gå en usikker fremtid i møde.
For det første er der et ønske om at rydde den flydende lejr fra både overborgmesterkontoret på Rådhuspladsen og blandt partier Christiansborg, fordi den støt voksende samling af bådbosættelser længe har været erklæret ulovlig.
For det andet er Fredens Havn uønsket af naboer, lokalbefolkningen og af den omkringliggende fristad, Christiania.
- Vi har intet kendskab til dem fra Christianias side. Vi har ingen indflydelse haft. De kom bare på et tidspunkt, siger Hulda Mader, der er næstformand i Christianiafonden.
Toiletforhold bekymrer naboer
Særligt sanitetsspørgsmålet fylder blandt beboere omkring bådkolonien. Toiletforholdene ombord på tømmerflåderne og de i visse tilfælde halvsynkende både bekymrer.
- Vi har en badestrand hernede, som vi efterhånden synes, vi ikke længere kan bruge, fordi vi har en idé om, at de ikke har toiletter derude på bådene, siger Hulda Mader.
Andre naboer frygter for dyrelivet i Københavns Havn, fordi de mener, at nogle af bådvragene lækker olie.
- Hvordan kommer de af med spildevandet? Der er også bådvrag, der lækker olie. Vi synes som naboer, at vandet skal være rent, siger Julius Lund, der er formand for Foreningen Christianias Naboer.
Samlingen af både har ligget i havnen omkring pramme i flere år. Men særligt denne sommer stødte mange nye bosættere til bådlejren.
- Det startede ganske langsomt med nogle enkelte skibe. Nu kan vi se, at mange kom til denne sommer. Hvert 14. dag kom der et skib eller en tømmerflåde ekstra, siger Jens Loft Rasmussen, medlem af Christianshavns lokaludvalg.
Borgmester: Vi skal kunne rumme dem, men ikke her
Københavns Kommunes hjemløseenhed vurderer, at der opholder sig omkring 40 personer mere eller mindre permanent i bådsamlingen. Flere af dem vurderes til at have misbrugsproblemer.
- Dem skal vi selvfølgelig hjælpe. Det er ikke det. København skal rumme de mennesker, men vi vil bare ikke have, at det ender som et slumområde i Erdkehlgraven, siger Frank Jensen, overborgmester i København for Socialdemokratiet.
Derfor vil han have området ryddet hurtigst muligt, og det skal klares fra statslig side.
- Det er et søterritorie. Det er staten, der skal håndhæve det, og det har de vedkendt sig.
I sidste uge sendte Frank Jensen derfor et brev til justitsminister Søren Pape Poulsen fra De Konservative samt miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen fra Venstre, hvor han opfordrer dem til at tage handling, så Fredens Havn kan ryddes.
Dansk Folkepartis gruppeformand Peter Skaarup har indkaldt netop justitsministeren samt miljø- og fødevareministeren til et åbent samråd torsdag, hvor mulighederne for at få fjernet Fredens Havn skal diskuteres.
Fredens Havn - en årelang diskussion
Samlingen af både kaldet Fredens Havn ligger i Erdkehlgraven mellem Refshalevej og Christiansholm vest for Christiania i København. Her har både siden 2006 ligget som en flydende koloni i klynger omkring flydende konstruktioner.
Lovlig er kolonien ikke, og allerede i 2011 forsøgte Københavns Kommune at fjerne bådene. Da foreningen bag bådlejren klagede over beslutningen, røg sagen videre til Kystdirektoratet, der i 2013 stadfæstede, at kolonien skulle ryddes. I 2015 blev Fredens Havn erklæret ulovlig.
Til trods for status af ulovlig koloni fik 61 af beboere senere tildelt folkeregisteradresse på bådene og tømmerflåderne.
I 2017 frafaldt politiet sigtelsen mod Fredens Havn med meddelelsen om, at de sigtede næppe kunne findes skyldige.
Spoler vi frem til 2018 ligger bofællesskabet af både fortsat for svaj ud for Frederiks Bastion ved Christiania nær restauranten Noma.
Det skyldes blandt andet, at opgaven med at få bådene fjernet synes at være strandet et sted mellem flere styrelser og forvaltninger.
Hverken Københavns Kommune, Kystdirektoratet, Kulturministeriet, Transportministeriet eller Miljøministeriet har ønsket at tage ansvar for at få samlingen af både fjernet.
Denne sommer blussede debatten om bådene op på ny. Men her mente Kystdirektoratets områdechef for kystzoneforvaltning, Hans Erik Cutoi-Toft, ikke at tiden endnu er moden til at gribe ind.
I oktober kaldte gruppeformand og formand for Folketingets retsudvalg, Peter Skaarup, justitsminster Søren Pape Poulsen fra De Konservative samt miljø- og fødevareminister Jakob-Ellemann-Jensen i åbent samråd torsdag den 8. november, hvor mulighederne for at rydde kolonien diskuteres.