Dronningen åbner Nordsjællands nye nationalpark

Dronning Margrethe vil på usædvanlig vis indvie Nordsjællands nye nationalpark


Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Dronning Margrethe har sagt ja til at indvie Nordsjællands nye nationalpark, Kongernes Nordsjælland. Det skriver Frederiksborg Amts Avis. Den nye nationalpark bliver indviet den 29. maj.

Og det bliver altså ikke en helt almindelig klippe snor-seance. Fredensborg Slot, hvor dronningen har residens, ligger i nationalparken, og efter planen vil dronningen sejle fra slottet ved østbredden af Esrum Sø til vestbredden. Herefter er det planen, at dronningen vil køre i karet til Esrum Kloster, hvor den officielle fejring af åbningen vil foregå.

Borgmestrene fra de fem kommuner, som er en del af parken, vil også deltage. Det drejer sig om borgmestrene fra Gribskov, Halsnæs, Hørsholm, Helsingør og Fredensborg. Derudover vil miljøminister Esben Lunde Larsen formentlig også deltage.

Beslutningen om at etablere en ny nationalpark i Nordsjælland blev endeligt truffet i december sidste år.

Så ligger det fast. Danmarks femte nationalpark - Kongernes Nordsjælland - bliver virkelighed. Nyhedsindslag fra den 15. december 2017. 

 

Du har læst en artikel fra TV 2 Kosmopol







Spørg Os - Afstemning

_


Vis mere
hus

Ejer får lov til at rive omdiskuteret hus i Køge ned

Milan Rahim

Dræbte 19-årig rapper:
Nu er dommen faldet

Vis mere