Oversigt

Seneste nyt

Kraftig brand har hærget landejendom natten igennem

En kraftig brand har natten til torsdag hærget en landejendom på Grønholdtvangen i Fredensborg.

Det oplyser Christian Illum, der er vagtchef ved Nordsjællands Politi, til TV 2 Kosmopol. 

- Vi modtager anmeldelsen klokken 23.53. Da politi og brandvæsen kommer frem, er stedets to beboere kommet ud af huset, forklarer han. 

Natten igennem har slukningsarbejdet pågået. 

- Det har været en kraftig brand, der brændte i et stykket tid. Brandvæsenets fokus var, at branden ikke skulle brede sig til ejendommens beboelsesdel. 

- Det lykkedes. Det er kun laden, der er nedbrændt, siger vagtchefen og tilføjer, at brandvæsenet var færdige med efterslukningen omkring klokken 05.00.

Vagtchefen oplyser, at brandårsagen endnu er ukendt. Politiet vil foretage tekniske undersøgelser i løbet af torsdagen. 

I forbindelse med branden blev togtrafikken på lokalbanen i en periode indstillet, da ejendommen ligger tæt op ad skinnerne.