Her vil politikere have kønsneutral omklædning

En række røde partier i Frederiksberg Kommune ønsker at etablere kønsneutrale omklædningsrum.

Hvis der skal spilles bold eller badminton, så skal der klædes om.

Men på døren ind til langt de fleste omklædningsrum står der enten 'mænd' eller 'kvinder', og det er problem, mener flere af partierne i Frederiksberg Kommune.

Derfor har Enhedslisten, Det Radikale Venstre og SF foreslået, at der for fremtiden etableres kønsneutrale omklædningsrum, når der bygges nye idrætsfaciliteter på Frederiksberg.

Partierne ønsker også at se på, om der kan etableres kønsneutral omklædning i de allerede eksisterende idrætsfaciliteter. 

quote Vores omklædningsrum er generelt indrettet sådan, at hvis vi klæder om sammen, så kan vi se hinanden, som vi er skabt fra naturen

Søren Burchall, direktør i Frederiksberg Idræt

- Vi lever i en tid, hvor flere og flere mennesker ikke forholder sig binært til køn. De mennesker, der ikke ser sig som hverken mand eller kvinde, skal også have et sted at klæde om, siger Anja Lundtoft (Ø).

Forslaget blev behandlet på et møde i kommunalbestyrelsen på Frederiksberg mandag. Her blev det sendt videre til udvalgsbehandling, hvor forslaget skal diskuteres, før det igen skal til afstemning i kommunalbestyrelsen. 

Idrætsorganisation oplever lille efterspørgsel

Hos Frederiksberg Idræt, som repræsenterer over 19.000 medlemmer, anerkender man, at nogle af medlemmerne ikke trives i de klassiske kønsopdelte omklædningsrum.

- Vi oplever, at der engang imellem kommer nogen, særligt børn, der har et behov for at kunne klæde om for sig selv. Så vi ser en efterspørgsel på det, men en meget lille efterspørgsel, siger Søren Burchall, som er direktør i Frederiksberg Idræt.

Han fortæller videre, at foreningen i de tilfælde gør, hvad de kan for at facilitere et trygt rum for dem, der ikke ønsker at klæde om blandt andre.

Alligevel er han skeptisk over for idéen om kønsneutrale omklædningsrum.

- Det behov, vi oplever, er så småt, at det ikke står mål med de omkostninger, der vil være ved at etablere flere omklædningsrum, siger han.

Forvaltningen i Frederiksberg Kommune har endnu ikke regnet på, hvad det vil koste at etablere kønsneutrale omklædningsrum, men Anja Lundtoft forventer ikke, at det nødvendigvis behøves koste en formue.

- Jeg tænker ikke, der skal laves en masse store kønsneutrale omklædningsrum, men nærmere nogle små private omklædningsrum, siger hun. 

(Artiklen fortsætter efter boksen)

Du går glip af noget her! 😊

Afstemningen kræver et ja til cookies.
Så man kun kan stemme én gang om ugen.
Vær med ved at klikke på boksen her:
Tillad alle cookies


Vi er mere blufærdige end vi var i halvfjerdserne

Det er ikke kun prisen, der gør, at direktøren for Frederiksberg Idræt mener, at kønsneutrale omklædningsrum er en dårlig ide. 

- Vores omklædningsrum er generelt indrettet sådan, at hvis vi klæder om sammen, så kan vi se hinanden, som vi er skabt fra naturen, siger han og forsætter: 

- Det, tror jeg, er sundt, for hvis vi begynder at lave omklædningsrum, hvor vi skærmer hinanden af, så risikerer vi at miste blikket for den naturlige krop, siger Søren Burchall.

Men ifølge Anja Lundtoft er der allerede sket et skred i måden, hvorpå vi forholder os til hinandens kroppe.

Et skred, som hun mener, vi bliver nødt til at forholde os til.

- Skal vi ikke bare forholde os til, at vi er blevet mere blufærdige, end vi var i halvfjerdserne, og så lade folk klæde om som de vil. Det vigtigste er vel, at vi alle har mulighed for at deltage i idræt og foreningsliv, siger hun. 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik