Når Henrik Lynghus i fremtiden skruer op for radiatoren, kan varmen, der breder sig i stuerne i Farum, være hevet op ad selvsamme sø, som Henrik Lynghus hver dag kan skue udover.
Furesøen.
Danmarks dybeste sø, naturperle i Nordsjælland og nu muligvis et skridt nærmere en status som leverandør af fjernvarme.
Således vil tre kommuner omkring Furesøen og to forsyningsselskaber nu gå videre med planer om at etablere et såkaldt varmegenvindingsanlæg i søen.
Det sker, efter at parterne har modtaget en helt ny rapport fra Rambøll, der har undersøgt om det kan betale sig investere i et sådan projekt.
Og svaret er ifølge formand for Natur og Klimaudvalget i Furesø Kommune, Lene Munch-Petersen (S), opløftende.
- Der er økonomisk potentiale i at trække varme ud af Furesøen, og det er ren praktisk mulighed for at placere anlæg på søbredden to steder, siger hun til TV 2 Kosmopol.
Og så takker hun i næste åndedrag netop Henrik Lynghus fra Farum. For det var ham - siger hun - der i sin tid kom med idéen, som Furesø, Rudersdal og Lyngby-Taarbæk Kommuner nu er gået videre med sammen med Vestforbrænding og Novafos. Han præsenterede den faktisk personligt for netop Lene Munch-Petersen første gang i 2019.
- Jeg er da både tilfreds og en smule stolt, siger Henrik Lynghus i et toneleje så beskedent, at det jyske ophav ikke kan skjules.
En underlig idé
Henrik Lynghus er dog i dag ikke blot borger i Furesø Kommune - i hvert fald ikke når det kommer til vand og søer. Han er uddannet teknikumingeniør og har i mere end 40 år arbejdet med vand, klimatilpasning og restaurering af søer og åer - blandt andet Skjern Å.
Han har været ansat i Cowi og Niras og desuden været bygherrerådgiver omkring større statslige indsatser for natur og miljø.
I 1996 flyttede Henrik Lynghus til Farum, hvor han og familien nød at stå på skøjter på Furesøen om vinteren. Men han lagde mærke til, at søen stoppede med at fryse til. I 2017 besluttede han sig for at undersøge sagen nærmere.
Han granskede målinger og fandt ud af, at vandtemperaturen i vintermånederne steg “ganske kraftigt”.
- Så fik jeg en underlig idé om en win-win, siger Henrik Lynghus.
Så fik jeg en underlig idé om en win-win
Det første win handlede om at forbedre livskvaliteten for livet i søens dyb.
Under overfladen har Furesøen i mange år haft det skidt. I 20 år har søen blandt andet fået tilført ilt, fordi der helt op til 1960’erne blev udledt store mængder fosfor, der stammede fra vaskepulver og afføring. I dag bliver der fortsat udledt spildevand til søen, når kloakkerne bukker under for store regnskyl.
Den skrøbelige biologi i Furesøen - der endda er værnet af høj beskyttelsesstatus, fordi det er udpeget til at være Natura 2000-område - vil få det bedre, hvis temperaturen i vandet bliver sænket, mener Henrik Lynghus.
Det bakker miljø-civilingeniør Thomas Aabling op om. Han har forsket i søer på DTU og Københavns Universitet, og arbejder i dag med sørenovering og pleje i sit eget firma. Han har derudover indgående kendskab til Furesøen.
- Der bor nogle særlige krebs på bunden af Furesøen, for det er det eneste sted, der så koldt. De har overlevet dernede siden istiden, og det skal helst fortsætte. Og jo koldere der er, jo langsommere er iltforbruget. At køle vandet vil naturmæssigt modvirke effekter af klimaforandringer, siger Thomas Aabling til TV 2 Kosmopol.
Hugger varme ud af vand
Det andet win handlede om at udnytte den stigende varme i Furesøen.
Vandet i Furesøen skal betragtes som et genopladeligt batteri, mener Henrik Lynghus. Vandtemperaturen stiger i løbet af sommeren. Ved hjælp af flere anlæg på land kan man så at sige aflade batteriet i løbet af vinteren, inden det så bliver genopladt over sommeren.
- Du hugger overskudsvarmen ud og returnerer det koldere vand igen til søen.
Det sker ved hjælp af en varmeveksler, og dernæst bliver varmen sendt videre ind i fjernvarmesystemet.
- Og det er ganske voldsomme energimængder, der ligger og er skidt for søen og som ikke bliver brugt, siger Henrik Lynghus.
Hvis man bare køler søens øverste lag af vand af med én grad kan man forsyne halvdelen af fjernvarmekunderne i Farum, mener Henrik Lynghus.
(Artiklen fortsætter efter billedet.)
Du har selv udtænkt systemet?
- Ja. Det er gratis energi fra vand, der er varmet op af solen. Og ved hjælp af el - det kunne være leveret af vindmøller - veksler du det til fjernvarme, så Vestforbrændingen ikke skal bruge træflis eksempelvis. Jeg tror på det, siger Henrik Lynghus.
Tidligere har Kaj Sand Jensen, professor i ferskvandsøkologi fra Københavns Universitet, sagt til Weekendavisen, at Henrik Lynghus idé ikke vil have nogen effekt på biologien i søen, hvis der kun bruges overfladevand og temperaturen ikke sænkes mere end én grad.
Derudover er han skeptisk overfor de temperaturstigninger i Furesøen, Henrik Lynghus mener at have regnet sig frem til.
Flere undersøgelser
Men netop projektets mulige implikationer for miljø og natur er det næste, der skal undersøges. For da Henrik Lynghus i 2019 første gang luftede idéen for Furesø Kommune strandede var det blandt andet “skrappe natur- og miljøkrav,” der satte en stopper for den, skriver Furesø Kommune i en pressemeddelelse.
Henrik Lynghus håber, at denne del også vil indeholde mulige positive effekter for miljøet i søen, for det er ikke belyst i den nye rapport, mener han.
I Furesø Kommune er formand for Natur og Klimaudvalget i Furesø Kommune, Lene Munch-Petersen (S), også opmærksom på at få afdækket mulige konsekvenser - og fordele - for søklimaet.
- Vi er spændt på at se, om det ikke kun kan have negative indflydelse - om det kan gå hånd i hånd. Det ville være en fantastisk historie, siger hun.
(Artiklen fortsætter efter billedet.)
Hun mener også, at der til forskel fra 2019 i dag er en langt større lydhørhed over for projektet.
- Der er kommet et helt andet syn på nødvendigheden i at finde alternative klima- og energiløsninger. Der er sket meget på fire år, siger hun.
Desuden har Naturstyrelsen - der ejer søen - også vendt tommelfingeren op for projektet.
Hvad vil borgerne få ud af projektet?
- Fossilfri varme. Og vi står og mangler kilder til fjernvarme i hovedstadsområdet, hvor vi ikke har vindmøller og solcelleanlæg som i Jylland, siger Lene Munch-Petersen.
Er man villig til at gå på kompromis med biologien i søen for at udvinde varme?
- Det er Miljøstyrelsen, der skal vurdere, hvad der kan lade sig gøre. Solceller og vindmøller har også omkostninger.
Hvad vil naboerne sige til at få sådan et anlæg i baghaven?
- Der er vi ikke kommet til endnu. Vi vil gøre, hvad vi kan for at gøre det så skånsomt som muligt. Men alternativet kan blive kæmpe varmepumper, siger Lene Munch-Petersen.
Hvad kommer det til at koste kommunen og dermed borgerne?
- Indtil videre har vi stillet en medarbejder til rådighed, og så koster rapporten fra Rambøll selvfølgelig også penge
De tre kommuner og to forsyningsselskaber vil bruge det kommende år på at lade fagfolk undersøge de miljømæssige påvirkninger af projektet, inden en egentlig ansøgning kan komme på tale.
