Fire DF-profiler melder sig ud i protest: "Der bliver gået bag om ryggen på én i det her parti"

Liselott Blixt og tre andre folketingsmedlemmer melder sig ud af Dansk Folkeparti. Samtidig bliver der rettet en skarp kritik af partiets nye formand, Morten Messerschmidt.

Liselott Blixt fra Greve har mandag aften meldt sig ud af Dansk Folkeparti. Det bekræfter hun over for TV 2 Lorry. 

- Jeg har ikke tillid til Morten (Messeschmidt, red.) mere. Jeg kan ikke være i partiet mere, for det, der foregår, er dobbeltmoralsk, siger hun til TV 2 Lorry og fortsætter: 

- Jeg har meldt mig ud her til aften klokken 18. Det er der flere grunde til. Én af dem er, at Morten er i gang med et projekt sammen de med folk, som jeg mener har været med til at ødelægge partiet. 

Udover Liselott Blixt, der indtil nu har været sundhedsordfører for partiet, har også Bent Bøgsted, Lise Bech og Karina Adsbøl meldt sig ud. Alle fire bliver nu ifølge TV 2 løsgængere.

Hårdt slag for DF

Og det er et hårdt slag for både Dansk Folkeparti og Morten Messerschmidt, at de fire folketingsmedlemmer har valgt at melde sig ud af partiet, siger politisk kommentator Hans Engell til Ritzau.

quote Der bliver gået bag om ryggen på én i det her parti,

Liselott Blixt

- Det er nogle markante profiler, der forlader partiet. Især Bent Bøgsted og Liselotte Blixt har tegnet DF på centrale områder. Det er et udtryk for, at den ro og det samarbejde, som Messerschmidt lagde op til, ikke er lykkes, siger han.

De forkerte mennesker i spidsen 

Ifølge Liselott Blixt, har Morten Messerschmidt valgt de forkerte mennesker til at stå i spidsen for partiet.

- Morten (Messerschmidt, red.) har snydt mig med hvem, han sætter i hovedbestyrelsen og hvem, der får magt i partiet, siger hun og fortsætter: 

- Han ønsker at få Anders Vistisen ind, og det ønsker jeg ikke. Jeg mener, han er manden bag den drejebog, som Morten kører partiet efter lige nu, siger Liselott Blixt.

Hun mener, at partiets formand er på vej i den gale retning. 

- De valg, som Morten (Messerschmidt, red.) har taget, er at fortsætte fuldstændig i den forkerte retning. Det er ikke med til at samle partiet, men splitter det bare endnu mere. 

Tilliden er væk

Ifølge Liselott Blixt har hun mistet tilliden til flere af partiets medlemmer. 

- Noget jeg sagde til et møde med fire andre medlemmer blev lækket til medierne. Det viser bare, at der bliver gået bag om ryggen på én i det her parti, fortæller hun.

Liselott Blixt fortæller til TV 2 Lorry, at hun vil fortsætte som løsgænger i Folketinget, hvor hun vil fortsætte kampen for sine mærkesager, som er ældre og velfærd. Liselott Blixt sidder også i kommunalbestyrelsen i Greve.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik