Jonas ramte mand, der døde på motorvejen: ”Der går ikke en dag, hvor jeg ikke tænker på det”
Antallet af dræbte i trafikken er på det laveste i knap hundrede år. Men bag hver ulykke gemmer der sig personlige tragedier. TV 2 Kosmopol har talt med Jonas Odgaard, der ufrivilligt blev involveret i en ulykke, hvor en mand blev dræbt.
(Artiklen her er en genudgivelse - vi synes, den er værd at genlæse)
For fire år siden blev Jonas Odgaards liv sat på pause, da en anden mand mistede livet.
Den dengang 28-årige elektriker fra Greve var på vej hjem fra en 15 timers vagt, da han ser to mænd i midterrabatten på motorvejen. For Jonas ser det ud som om, at den ene mand skubber den anden, men det hele går så hurtigt.
Før han kan nå at reagere, havner den ene mand på motorvejen, og ud foran Jonas Odgaard, der påkører ham.
Det går først for alvor op for mig et par dage efter, fordi jeg begynder at vågne midt om natten og kaste vand op. Og så tager det ellers fart derfra.
Manden mistede livet. Og Jonas Odgaards ændrede sig i samme sekund.
- Det går først for alvor op for mig et par dage efter, fordi jeg begynder at vågne midt om natten og kaste vand op. Og så tager det ellers fart derfra, fortæller han til TV 2 Kosmopol.
Fra at have et velfungerende liv med kæreste og drømme om at avancere i jobbet som elektriker, bliver tæppet revet væk under ham. Han ryger helt ned, får konstateret PTSD og får at vide, at han nok aldrig vil komme til at arbejde igen.
Men i dag, fire år efter ulykken, er han langsomt begyndt at vende tilbage til livet.
- Fordi det der skete for mig var så voldsomt, så håber jeg, at min historie kan give andre håb. Altså sådan: “Hvis han kan komme ud på den anden side igen, så er der fandeme også håb for mig”, siger han.
(Artiklen fortsætter efter faktaboksen.)
Dræbte i trafikken
Antallet af dræbte i trafikken har været faldende de sidste ti år, og de nyeste tal fra 2021 viser, at 130 personer mistede livet i trafikulykker, hvilket er det laveste antal, siden man begyndte at registrere for snart hundrede år siden.
Anfald på motorvejen
Første gang det for alvor går op for Jonas Odgaard, at noget er helt galt med ham, kommer et par dage efter ulykken.
- Jeg går på arbejde efter ulykken, og der kan jeg godt mærke, at det fungerer ikke. Der var mange signaler fra kroppen, jeg skulle finde ud af at læse.
Han kaster op om natten, har svært ved at sove og får flashbacks fra ulykken.
Kort efter får han sit første panikangstanfald på vej hjem fra et familiearrangement i en bil på motorvejen.
(Artiklen fortsætter efter billedet.)
- På et splitsekund føles det som om nogen trykker mig op imod en væg, og jeg sveder helt vildt og hyperventilerer, forklarer han.
Heldigvis er hans lillebror med i bilen og får ham talt til ro.
- Efter det kan jeg godt se, at der er en udvikling der tager til. Der er småglimt, hvor man kan gemme det væk et par timer, men det bliver værre og værre.
Jonas Odgaard fik ikke tilbudt krisepsykolog efter ulykken, men vælger selv at tage kontakt til en, da han indser, hvor hårdt han er ramt. I løbet af det første år går han først hos krisepyskologen og dernæst hos en traumepsykolog.
Dunkelyde aktiverer angsten
De første to år efter ulykken er de hårdeste, fortæller Jonas Odgaard.
Han sidder hjemme foran fjernsynet og har svært ved at komme ud.
- Jeg tror aldrig, jeg har set så meget fjernsyn, uden overhovedet at se det. Lige så snart du sidder derhjemme, synker du ind i tankernes kraft.
Han går en masse ture med sin hund, men dagligdags gøremål som at handle ind eller gå i træningscenteret er i begyndelsen helt utænkelige.
- Underbevidst så har kroppen og hjernen ville flygte fra den motorvej og det at føle sig låst fast i en situation, man ikke ville være en del af, så steder, hvor der var mange mennesker, hvor jeg ikke kunne kontrollere situationen, triggede angsten.
Alle steder, hvor angsten bliver trigget, der er man nødt til at give hjernen en god oplevelse.
- Når jeg hørte særlige dunke- eller bankelyde, der mindede mig om ulykken, var det heller ikke særlig fedt.
Et år efter ulykken får han konstateret PTSD og via sin forsikring får han behandling af en psykiater - både terapeutisk og medicinsk. Her får han hjælp til at forstå nogle af de voldsomme reaktioner han har.
- Du kan gå til psykolog og til PTSD-behandling, men det er ikke fordi, de har en magisk tryllestav og løser dine problemer. Deres arbejde er afhængigt af, at du graver ned i dig selv, så det er hårdt.
Han begynder lige så stille at øve sig i at gå i supermarkedet. Først bare efter en liter mælk, og lige så stille lidt mere.
- Der finder jeg ud af, at jeg bare er nødt til at gøre tingene. Alle steder, hvor angsten bliver trigget, der er man nødt til at give hjernen en god oplevelse.
Det går bedre og bedre, men han får fortsat mange tilbagefald. Især er nætterne svære at komme igennem.
- Søvn fik jeg ikke meget af. Det var noget med at sove 1,5 time og så drikke et glas vand og ryge en cigaret og så starte forfra.
Du kommer nok aldrig i arbejde igen
Sideløbende med at Jonas Odgaard forsøger at få styr på sammenhængen mellem ulykken, og hvordan hans hjerne og krop reagerer, så kører der en arbejdsskadesag, ligesom det skal vurderes, om han vil være i stand til at kunne arbejde igen.
- Jeg kan huske, jeg var til en samtale hos en psykiater igennem Arbejds- og Erhvervsstyrelsen, og hun sagde, at hun havde sine tvivl, om jeg nogensinde ville komme i arbejde igen.
Selvom Jonas Odgaard selv havde gået med samme tanker, især når det stod allerslemmest til, så udløste den kommentar et eller andet i ham:
- Det provokerede mig, og så tog fanden ved mig, for det er der ikke noget, der skal sige til mig.
Han er dog sikker på, at han aldrig skulle tilbage til elektrikerfaget.
- Ulykken sker efter en 15-timers vagt, hvor jeg sidder i mit elektrikertøj i min elektrikerbil.
- Jeg ved, det ikke havde en skid at gøre med ulykken, men i mit hoved er de to ting relateret, så jeg kan slet ikke forestille mig at skulle tilbage.
Han bliver tilknyttet en jobcoach. Gennem en kontakt får han en praktikplads i en softwarevirksomhed i Schweiz, hvor han kan arbejde hjemmefra online, mere eller mindre når det passede ham, og uden han skulle ud i store menneskemængder. Praktikpladsen udviklede sig til et job, men på grund af omstrukturering i firmaet, mister han jobbet igen.
- Det var et hårdt slag, især fordi jeg ligesom havde fået kontakt til et drive inden i mig selv, fortæller han.
Da lønperioden er færdig, sygemelder han sig hos kommunen. Elektrikerfaget er stadig utænkeligt, men han har opdaget, at han kan har noget at tilbyde arbejdsmarkedet, og han er begyndt at få det bedre.
- Det er sommer - og cirka tre og et halvt år efter ulykken, da han for alvor kommer til et vendepunkt.
Jeg tog kontrol over det stykke af motorvejen for at vise hovedet, at det stykke motorvej ikke var blevet farligere.
- Jeg begynder at gå mere ud og snakke med flere mennesker. Der kan jeg godt mærke, at det provokerer mig, at andre er i gang med deres liv, med arbejde, familie og alt muligt, mens jeg stadig står her i status quo siden ulykken.
Han beslutter sig for, at han må frigøre sig. Fra sin tilstand, fra den trættende kontakt med systemet. Han ved, han kan finde arbejde som elektriker og tænker: “Nu må det briste eller bære”.
Han begynder at sende ansøgninger ud, hvor han åbent forklarer om ulykken og hans efterfølgende sygemelding.
Kører forbi ulykkesstedet hver dag
Den 7. september, lidt mere end tre og et halvt år efter ulykken, begynder Jonas Odgaard i job som elektriker.
Hans arbejdsgiver var forstående for hans situation. Men det var lige en ting, han skulle klare inden første arbejdsdag.
Han måtte forbi ulykkesstedet i elektrikertøj en aften.
- Jeg blev nødt til at gøre det under forhold, hvor jeg selv havde kontrollen. Jeg tog kontrol over det stykke af motorvejen for at vise hovedet, at det stykke motorvej ikke var blevet farligere.
I dag kører han forbi stedet hver dag i sit arbejde som kørende serviceelektriker.
(Artiklen fortsætter efter billedet.)
Forsvinder aldrig
Fire år efter ulykken er Jonas Odgaard ved at være tilbage igen efter ulykken. Han passer sit job, kan handle ind og hænge ud med vennerne.
Men oplevelsen har ændret hans liv markant.
- Der går ikke en dag, hvor jeg ikke tænker på det. Jeg har fundet en eller anden accept i, at jeg ikke slipper af med oplevelsen, men jeg har sagt det er okay, at den er der, bare den ikke forstyrrer.
- Det er jo ikke sådan at jeg har fundet en gylden mirakelkur, men jeg tror på, at hvis man er åben og villig til at arbejde med sig selv, så er der en vej ud af den slags situationer, som jeg endte i.
Jonas Odgaard er ikke blevet dømt for ulykken, og har derfor ingen skyld i ulykken. TV 2 Kosmopol har set forsikringspapirer og journal fra samtale med psykiater, der bakker hans udlægning af ulykken op, og beskriver, at han efterfølgende har haft posttraumatisk stress syndrom.
Den mand, der angivelig skubbede den afdøde mand ud på kørebanen, er ikke blevet dømt.
