Oversigt

Seneste nyt

12-årig pige i kunstig koma efter eksplosionsulykke

En 12-årig pige er lagt i kunstig koma, efter at hun kom til skade i forbindelse med en eksplosion i et rækkehusområde i Helsinge.

Det oplyser den 12-åriges far til TV 2.

Han understreger samtidigt, at datteren er uden for livsfare.

I alt kom fire børn og en kvinde på 44 år kom alle alvorligt til skade i forbindelse med eksplosionen.

Tidligere fredag oplyste faren til den tiårige pige, der også var involveret i ulykken, at hun var uden for livsfare, men at hun var "voldsomt forbrændt".

TV 2 har forsøgt at få en kommentar fra politiet, men de henviser til en pressemeddelelse fra klokken 12.00.

Her skriver Nordsjællands Politi, at man "af hensyn til tavshedspligten ikke giver yderligere oplysninger om de tilskadekomnes tilstand".