Gribskov-borgmesteren Anders Gerner Frost har samlet nyt flertal i byrådet.
Dansk Folkeparti og De Konservative går med i et nyt flertal i byrådet , sammen NytGribskov, Socialdemokratiet og Enhedslisten.
Det skriver Frederiksborg Amts Avis.
Aftalen kom på plads efter forhandlinger, der blev afsluttet lørdag formiddag.
Gribskov Kommune har de seneste uger været i politisk hurlumhej, efter det nu tidligere medlem af Socialdemokratiet og byrådet i kommunen, Betina Sølver Hansen, meldte sig ud af partiet og startede sit eget parti, Velfærdspartiet.
Med de nye forhandlinger mister Betina Sølver Hansen formandsposten for udvalget for ældre og omsorg, der i stedet tilfalder Trine Egetved fra De Konservative.
Med det nye byråd er det kun således kun Venstre og Sølver Hansens nystiftede parti, der står uden for indflydelse.
- Vi ønsker stadig et bredt samarbejde, men det kan være svært med en politisk kurs, hvis alle skal være med. Kim Valentin prøvede det for fire år siden - og der så vi netop den manglende politiske kurs, siger borgmester Anders Gerner Frost til Frederiksborg Amts Avis.
Byrådsrokaden sker to uger efter, det kom frem, at Gribskov Kommunes økonomi var så skrøbelig, at kommunen er truet af konkurs.
Derfor så borgmesteren sig nødsaget til at trække adskillige valgløfter fra kommunalvalget i november sidste år tilbage.
Med det nye flertal har borgmester Anders Gerner Frost nu samlet 15 af 23 pladser i byrådet.
Sådan ser Gribskovs nye udvalg ud
Formand: Anders Gerner Frost, NytGribskov
Næstformand: Bo Jul Nielsen, Socialdemokratiet
Udvikling By og Land:
Formand: Pernille Søndergaard, NytGribskov
Næstformand: Bo Jul Nielsen, Socialdemokratiet
Miljø, Klima og Kyst:
Formand: Michael Hemming Nielsen, Enhhedslisten
Næstformand: Brian Lyck Jørgensen, Dansk Folkeparti
Børn og Familie:
Formand: Sisse Krøll Willemoes, NytGribskov
Næstformand: Allan Nielsen, Socialdemokratiet
Ældre, Social og Sundhed:
Formand: Pia Foght, Socialdemokratiet
Næstformand: Pernille Kromann Sams, NytGribskov
Forebyggelse og Idræt:
Formand: Trine Egetved, Konservative
Næstformand: Jonna Præst, Dansk Folkeparti
Kultur, Erhverv og Turisme:
Formand: Morten Jørgensen, NytGribskov
Næstformand: Jesper Behrensdorff, Konservative
Beskæftigelse, Industri og Ungeuddannelse:
Formand: Mikkel Andersen, Socialdemokratiet
Næstformand Michael Hemming Nielsen, Enhedslisten
Unge og Fritid:
Formand: Brian Lyck Jørgensen, Dansk Folkeparti
Ældre og Udbud:
Formand: Pernille Kromann Sams, NytGribskov
Strategi og Samskabelse Gribskov 2030:
Formand: Jesper Behrensdorff, Konservative