Smag på Nordsjælland: Lars viser vej til skjulte lokale perler på to hjul

Solen varmer allerede, selvom klokken kun netop har passeret 8.00. Der er stille her ved Haldbjerg Naturcampus ved kanten af Gribskov, hvor vi skal spise en bid morgenmad, inden vi skal afsted.

Han hælder æblemost i glassene. Mosten er fra Kagerup.

- Det ligger lige på den anden side af søen, siger Lars Schmidtsdorff og peger ud over den lille sø nogle hundrede meter herfra.

Jeg flækker den hjemmebagte bolle og kombinerer med marmelade - hjemmelavet - og et æg lagt af lokal høne.

Det er ligesom dagens tema. 

Vi skal ud og cykle en bid af Gastrominoen. En cykelrute inspireret af Lars Schmidtsdorffs cykel- og vandreture i området ved Caminoen i Spanien. Her er der altid en olivenlund, et glas lokal vin eller et godt måltid lige i nærheden. 

Og det kan vi også herhjemme. 

- Vi har jo heroppe i Nordsjælland alt fra risterier, mikrobryggerier, destillerier og en masse vingårde faktisk. Det er måske det, folk bliver mest overraskede over, siger Lars Schmidtsdorff, der besluttede sig for at lave en cykelrute i Nordsjælland, hvor man gør stop ved nogle af de gode, lokale producenter for at smage, spise og drikke. 

Vi drikker en sidste tår kaffe, inden vi skal op på cyklerne. 

Den er fra et risteri ved Hundested.

Artiklen fortsætter under billedet. 

Drømmen om en Nordsjællandsk whisky

Vi skal ikke cykle ret langt, før vi når første stop. Lige på den anden side af søen ligger Thornæs Destilleri. 

Her arbejder Torben Thornæs Andersen på at skabe en danskproduceret whisky. De er godt på vej. Til august er de første flasker klar. 

- Det bliver sindssygt spændende, det bliver en milepæl i vores korte historie, siger Torben Thornæs Andersen, der for nogle år tilbage lagde sit tidligere liv som tekstforfatter på hylden for at satse på at lave en god, lokal whisky.

Omkring 30.000 liter ligger i tønderne. Men det tager tid at lave en whisky. 

Det skal ligge på tønde i tre år, inden man må kalde det en whisky, men deres gin er klar og har allerede vundet en pris i London, så mavefornemmelsen er god. 

Og det betyder noget, at initiativer som Gastrominoen skaber kendskab til ham og de andre lokale producenter.

- Det betyder rigtig meget. Vi vil gerne åbne det her univers op, fordi vi synes, at det har så meget at byde på, og Gastrominoen kan være med til at give den her connection til folk, der kommer cyklende forbi og gerne vil have den her unikke oplevelse, siger Torben Thornæs Andersen.

Vi får lov til at smage en såkaldt Young Malt, der er skridtet inden målet - whiskyen.

Jeg er ikke den rette målgruppe. Whisky er jeg ikke blevet voksen og sofistikeret nok til at drikke. Men det er alligevel fascinerende at høre om produktionen og smage noget, der bliver lavet lige her. 

- Det her med kombinationen af at cykle og drikke alkohol, hvad tænker du om det? spørger jeg Lars Schmidtsdorff, da vi cykler mod næste stop - et bryggeri. 

- Ja, det er jo normalt ikke en god ting, men det skal jo siges, at vi kun smager, og vi har jo smagsstoppene som Thornæs, hvor vi lige har været, det ligger som det sidste stop om eftermiddagen kl. 17.00, inden man kommer til sit overnatningssted, siger Lars Schmidtsdorff. 

For idéen er, at man bare skal prøvesmage undervejs, og så kan man købe varer med hjem, hvis man lyster. 

Artiklen fortsætter under billedet. 

Det Våde Får

Der er ret mange, der kører lige forbi uden af ænse skiltet ved vejen. Og selv når du får drejet af, kan du komme i tvivl, om det mon er her, bryggeriet ligger. 

- Vi er jo lidt det hemmelige bryggeri, nogle gange kommer der kunder ind, der har kørt forbi herude i otte år, hvor vi har haft skilt ude, uden at opdage det. Indtil nogle fortæller dem, at det er et bryggeri, siger Henrik Koch Sørensen, der sammen med sin hustru Marianne Johnsen driver Det Våde Får.

Øllet bliver lavet på maltbyg fra egne marker. Det er dem selv, der pløjer, tærsker, renser og tørrer, og så er det Henrik Koch Sørensen, der går og finder på smagsvarianterne. 

- Hvis det havde været vin, så havde jeg allerede sagt terroir fire gange nu, griner Henrik Koch Sørensen og fortsætter:

- Det er for snobbet at tale fransk, når det er øl. 

Han finder hele tiden på noget nyt. Så ofte at de har en etiket, der bare hedder Laboratoriet med beskrivelsen: Her i er øl. 

For det koster at producere nye etiketter til flaskerne, og det skal jo ikke være en hindring i at opfinde nye smagsvarianter.

Når man kommer cyklende forbi, får man lov til at smage og høre om hele processen med at brygge. 

Det er et af de stop på Gastrominoen, hvor man skal huske at holde tidsplanen. For ægteparret er dedikeret til deres produkt og elsker at fortælle om deres øl.

Artiklen fortsætter under billedet. 

Danes don't hike, they bike

Tanken var egentlig, at cykelturene skulle rettes mod turister, der skulle præsenteres for den danske cykelkultur og de gode, lokale råvarer. Men corona kom, og det gjorde turisterne så ikke. Til gengæld fik vi danskere øjnene op for de mange oplevelser i vores lokalområde. 

- Det, vi indtil videre mest er kommet i gang med, det er de lokale danskere og folk, der har sommerhus i området, og som ikke anede, at de havde en vingård i deres baghave, siger Lars Schmidtsdorff.

En af de kommende weekender skal han have et selskab af danskere med på tur, der skal fejre en 80-års fødselsdag ved at køre Gastrominoen. 

Men Lars Schmidtsdorff er dog også ved at få hul igennem til rejsebureauerne og de udenlandske turister, der skal cykle og smage på Nordsjælland. 

Vinmarker i sigte

Vores sidste stop på dagens komprimerede udgave af cykeloplevelsen er Garbolund Naturvin. 

Her skal vi have en bid frokost og høre om vinen, som de dyrker og laver her på gården.

- Vi er jo en økologisk drevet vingård, hvor vi laver naturvin, vi har vores marker herude, måske er I kommet forbi på cykel på vej hertil, siger Bertel Baagøe og peger mod markerne, der grænser op til cykelstien. 

Vinproduktionen begyndte i 2003 og har altså været i gang i en del år efterhånden, men indenfor de seneste år har de skaleret op, så målet er at producere 10-12.000 flasker vin årligt. 

På vej ind i vineriet, hvor vi skal høre om produktionen af naturvinen, kommer vi forbi caféen, hvor man kan komme forbi i åbningstiden og drikke et glas at gårdens vin eller spise en frokost. 

- Den vin, vi laver, er det begreb, der hedder naturvin, hvor vi overhovedet ikke manipulerer med druerne eller vinens tilblivelse, siger Bertel Baagøe, der ejer Garbolund. 

Efter en rundvisning sætter vi os til rette ved caféen på gårdspladsen. Her skal vi have et glas af deres vin sammen med en bid mad. Fra lokale producenter. 

Naturligvis.