23-årige Alice Tsomkalo står i sollyset ved Gillelejes kyst og er dybt optaget af at filme med sin drone. Det er hendes arbejde, og det er hun virkelig glad for.
- Jeg elsker mit arbejde, for jeg får nye udfordringer hver dag. Det er spændende, jeg kan udtrykke mig og kan stort set bestemme selv, siger hun til TV 2 Kosmopol, mens vinden leger med hendes hår.
Alice arbejder som husfotograf for Kysthusene – et stort konferencecenter i Gilleleje med restaurant, cafe og overnatning. Hun filmer og fotograferer, alt hvad der rører sig. I dag gælder det den smukke kyst lige uden for døren.
Men det var slet ikke planen, at Alice skulle fotografere i Gilleleje, for Alice var midt i en karriere som fotograf i Kharkiv, en af de største byer i Ukraine. Men et ungt menneskes planer bliver hurtigt væltet af en krig.
Flygtede da nabohuset blev ramt
Kort efter krigen brød ud ramte et missil bygningen overfor huset, hvor Alice og hendes familie bor. Det var en sportshal, hvor Alice plejede at komme som barn og teenager, og den blev nærmest jævnet med jorden.
Et kæmpe chok.
- Det var så chokerende at se, at der næsten ikke var noget tilbage af bygningen. Lyden var også virkelig skræmmende, fordi det var så tæt på, husker Alice.
- Næsten alle vinduerne i mit hus røg ud, forsætter hun, mens hun viser billeder af bygningerne på sin mobil.
(Artiklen fortsætter under billederne)
Den oplevelse fik Alice og hendes mor til at flygte fra Ukraine. Efter en hård tur gennem det krigshærgede land, fortsatte de mod Danmark.
Der var ingen tvivl om, at det var Danmark de ville nå, det er nemlig et land, de kender udmærket efter flere ferierejser hertil.
Hele otte gange har hendes familie besøgt vores lille land mod nord, og Alice lyser op, når hun fortæller om sin glæde ved Danmark.
Jeg elsker alt ved det! Jeg elsker menneskerne og kulturen, og hvordan alle er så imødekommende og flinke.
- Jeg elsker alt ved det! Jeg elsker menneskerne og kulturen, og hvordan alle er så imødekommende og flinke. Også naturen og alting! Du kan tænke på hvad som helst i Danmark, og jeg elsker det, siger hun med et stort smil.
Alice var glad og lettet over at komme hertil. Men hendes største bekymring, da hun og hendes mor endelig var i sikkerhed og fik lejlighed i Gilleleje, var, om hun kunne få et godt job.
Den 23-årige ukrainer er uddannet fotograf og har arbejdet med film og foto, siden hun var 15 år. Det er hendes passion.
- Jeg var meget nervøs for, at jeg ikke ville finde et job, jeg kunne lide. Jeg har været fotograf i otte år i Ukraine, så derfor var det meget vigtigt for mig.
Lavede promotion video - for sig selv
Alice måtte dog begynde med et job som opvasker i Kysthusene – det var det job, der var ledigt, så hun ryddede borde, og vaskede kopper, glas og tallerkener på livet løs.
Men der gik ikke ret lang tid, før Alice fik en ide.
Hun lavede, sammen med en af restaurantens tjenere, en smart kaffe-video med hurtige klip og musik, og sørgede for at Kysthusenes direktør fik den at se. Og direktøren blev begejstret.
- En af tjenerne viste mig den video, Alice og han havde lavet. Den var fantastisk, og det havde kun taget dem tyve minutter at lave den. De havde lavet den før de mødte på arbejde og den var virkelig god, fortæller kysthusenes direktør, Rasmus Soelberg til TV 2 Kosmopol.
Og så gik der ikke ret lang tid før Alice Tsomkalo blev fotograf hos Kysthusene.
Så nu fotograferer hun til konferencecentrets sociale medier, til deres brochurer, til hjemmesiden og laver visuel præsentation af stedet.
Direktøren har også købt Alice en drone. En drone, der stort set magen til den, hun havde i Ukraine, som hun uden tøven efterlod til den ukrainske hær.
Nu arbejder jeg bare her og prøver at leve mit liv og støtte min familie
- Da krigen begyndte, havde vores hær brug for mange droner for at kunne følge med i, hvad der sker ved fronten. Så jeg overgav frivilligt min drone til hæren, fortæller Alice, mens hun sikkert styrer den nye drone.
Ja, Alice flyver igen med dronen, men med en anden følelse og med en usikker fremtid. Før har Alice haft mange planer for sit liv. Men nu efter et år med krig i hjemlandet lægger hun ikke planer ret langt frem i tiden.
- Jeg forsøger ikke at planlægge ret meget. For det gør mig så ked af det, hvis det bliver ødelagt, og jeg ikke kan kontrollere det. Så nu arbejder jeg bare her og prøver at leve mit liv og støtte min familie. Bare leve - og så se hvad fremtiden bringer, slutter Alice med en lille tåre i øjenkrogen, som vinden hurtigt tørrer væk.
