45-årig mister livet i frontalt sammenstød

Tre biler var tirsdag involveret i en trafikulykke ved Hillerød. En mand blev dræbt og to andre kvæstet.


Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

En 45-årig mand har mistet livet, og to andre personer er kommet til skade ved en trafikulykke på Isterødvejen ved Hillerød.

Det oplyser Nordsjællands Politi til TV 2 Lorry.

I alt tre biler var involveret i ulykken.

- To biler køre sammen og en tredje bliver mindre involveret. Der er nok tale om et frontalt sammenstød, siger Jakob Tofte, vagtchef i Nordsjællands Politi, til TV 2 Lorry.

Artiklen fortsætter under billedet

 
 
Foto: Local Eyes

Åben for trafik

En 45-årige mand, der var fører af den ene bil blev dræbt i ulykken, mens føreren af den anden bil blev kvæstet. Føreren af den tredje bil kom lettere til skade. De to overlevende, en mand og en kvinde, er kørt på hospitalet og er uden for livsfare. Alle tre personer var alene i deres biler.

Vagtchefen kan tirsdag aften ikke sige, hvilken af bilerne, der kom over i den forkerte kørebane.

De pårørende til den dræbte mand er blevet underrettet.

Politiet er færdige med oprydningen på motorvejen, og der er igen åbnet for trafik i begge retninger.

 
 
Foto: Local Eyes

Du har læst en artikel fra TV 2 Kosmopol







Spørg Os - Afstemning

_


Vis mere
Tørke

Tørkealarm i Greve: Vil have kommunal handlingsplan

Flåt smitte TBE-virus sygdom infektion

Jens smittet med frygtet TBE-virus efter flåtbid: Mit hoved var ved at eksplodere

Vis mere