Her er en autisme-diagnose en fordel: Jens er blevet røntgenspecialist på bare et år

Nordsjællands Hospital ser på evner i stedet diagnoser, når de ansætter folk med særlige udfordringer.

På Nordsjællands Hospitals Billeddiagnostiske afdeling har de en anderledes indstilling til at ansætte folk med en austisme-diagnose end de fleste arbejdspladser. 

I stedet for at se på hvordan en diagnose begrænser, ser de på hvilke muligheder, det kan give. 

Jens Haavig Thomsen er en af de medarbejdere med en diagnose, der er ansat på afdelingen. Han har autisme i mild grad og er egentlig uddannet bioanalytiker. 

Men på afdelingen har de opdaget, at han er utrolig hurtig til at afkode røntgenbilleder, og at han gør det på et meget højt niveau. Derfor er han ansat som beskrivende radiograf.

- Det er imponerende, hvad han har lært på et år. Det ville tage os andre ti år, siger læge Ib Leunbach, der har været med til at oplære Jens Haavig Thomsen til den stilling, han har.  

quote De er pissegode til at håndtere data, eller vildt gode til at genkende mønstre og strukturer. Det kommer typisk med en pris, det kan for eksempel være, at de kan have lidt svært ved at afkode de sociale strukturer på en arbejdsplads

Carsten Lassen, Specialisterne

Slået tilbage til start

Men Jens Haavig Thomsen har ikke altid været manden med det særlige blik. 

For få år siden havde han arbejde som bioanalytiker på Hvidovre Hospital. Men da hans far døde i 2018, blev han slået helt ud. 

Det gik ud over hans arbejde, og det endte med, at han mistede sit job

- Jeg havde ikke noget arbejde, og ikke nogen indkomst.

- Jeg var i tvivl om, hvad mit liv egentlig skulle bestå af fremover.

(Artiklen fortsætter efter billedet.)

Jens mistede sin far i 2018
Jens mistede sin far i 2018


I kølvandet på de mange udfordringer fik han stillet sin diagnose. 

- Jeg havde haft depression, og jeg var blevet afskediget fra mit tidligere job. Så jeg vidste overhovedet ikke, hvad jeg skulle, siger han.

Fik lys idé på efteruddannelse i USA

Det blev en konference i Boston i 2019, der fik den billeddiagnostiske afdeling på Nordsjællands Hospital til at se anderledes på personer med autismediagnose.

Her var cheflæge Mette Marklund deltager. 

Til konferencen handlede foredragene om, hvordan arbejdspladser kan have gavn af medarbejdere, hvis hjerner fungerer lidt anderledes end flertallets. 

- En eftermiddag på hotelværelset i Boston bliver jeg helt optændt og tænker: Gad vide, om vi ikke kan gøre noget indenfor mit speciale (billeddiagnostik, red.), som er et meget visuelt speciale , siger Mette Marklund.   

(Artiklen fortsætter efter billedet.)

Cheflæge Mette Marklund fortæller, at Jens Haavig Thomsen lynhurtigt havde opnået de mål, ledelsen havde sat for ham. De måtte hæve barren.
Cheflæge Mette Marklund fortæller, at Jens Haavig Thomsen lynhurtigt havde opnået de mål, ledelsen havde sat for ham. De måtte hæve barren.
Foto: Mette Ejlersen/TV2 Kosmopol

Specialisterne

Tilbage i Danmark begyndte Mette Marklund at lede efter en såkaldt neurologisk atypisk medarbejder. 

Det er den korrekte betegnelse for personer med neurologiske diagnoser som autisme eller ADHD. Hun kontaktede virksomheden Specialisterne i Ballerup, der hjælper denne type personer i arbejde.

- Jeg har folk, som kommer til os, som har Ph.d.er i matematik, og så kører de med aviser, eller leverer pizzaer for Wolt. Selvom de har været i stand til at tage en kompliceret uddannelse, så passer de ikke ind det format, som er gældende, når man skal rekrutteres til en arbejdsplads, siger Carsten Lassen, som er direktør i Specialisterne.   

(Artiklen fortsætter efter billedet.)

Specialisterne i Ballerup hjælper folk med en autisme-diagnose i arbejde. Ifølge direktør Carsten Lassen hjælper de mange, der har høj begavelse og lang uddannelse.
Specialisterne i Ballerup hjælper folk med en autisme-diagnose i arbejde. Ifølge direktør Carsten Lassen hjælper de mange, der har høj begavelse og lang uddannelse.

Specialisterne bygger bro

På omtrent samme tid som Mette Marklund ledte efter en neurologisk atypisk medarbejder, ledte Jens Haavig Thomsen efter nogen, der kunne hjælpe ham. 

- Jeg vidste slet ikke, hvad jeg skulle. Men så havde min mor hørt om Specialisterne, siger Jens Haavig Thomsen.

Specialisterne blev linket imellem Jens Haavig Thomsen og Mette Marklund, og årsagen til at han kom til at få job på den billeddiagnostiske afdeling.

- Mit succeskriterie var, at vi kunne lære Jens at se forskel på et håndled, der var brækket og et håndled, der ikke var brækket, siger Mette Marklund.   

- Vi fik lavet et overskueligt set-up computermæssigt, og så gav vi ham alle de telefonnumre, han kunne ringe til, hvis han havde brug for hjælp. Vi prøvede at reducere det eksterne stressniveau, siger Mette Marklund.

(Artiklen fortsætter efter billedet.)

Første opgave var at indrette en praktisk arbejdsstation uden forstyrrende elementer.
Første opgave var at indrette en praktisk arbejdsstation uden forstyrrende elementer.
Foto: Mette Ejlersen/TV2 Kosmopol

Måtte finde på sværere udfordringer

Jens Haavig Thomsen fik tilknyttet to mentorer. 

- Jens var meget meget hurtigere end langt de fleste mennesker til at indlære det konkrete boglige stof, siger Ib Leunbach til TV 2 Kosmopol. 

Målet var altså opnået, hvis han kunne identificere et brækket håndled.

- Det havde han løst i løbet af en uges tid. Så stod vi pludselig, og havde Jens i en længere periode. Så blev vi nødt til at give ham nogle sværere udfordringer. Vi blev enige om, at nu kaster vi os simpelthen ud i at lære ham hele skelettet, siger Mette Marklund.

Passer ikke ind

Ifølge Carsten Lassen fra Specialisterne er det meget almindeligt, at folk med autisme ofte er langt bedre end gennemsnittet til at løse specialiserede opgaver. 

- Det kan være, de er pissegode til at håndtere data, eller vildt gode til at genkende mønstre og strukturer. Det kommer typisk med en pris, der kan være, at de kan have lidt svært ved at afkode de sociale strukturer på en arbejdsplads, siger Carsten Lassen. 

Ud over diagnosen er Jens Haavig Thomsen også født med nedsat hørelse. 

- Hvis man mangler nogle kompetencer i en retning, tænker jeg, at det er meget naturligt, at man har nogle styrkede kompetencer i en anden retning. Hvis jeg hører dårligt, og ikke er den bedste i sociale sammenhænge, så har jeg måske en styrket visuel sans, siger Jens Haavig Thomsen. 

Overrepræsenterede i arbejdsløshedsstatistikken

Omkring 45.000 danskere har en autismediagnose. Kun omkring omkring 30 procent af dem er i beskæftigelse. 

For den brede befolkning er tallet imellem 70-80 procent. 

- Vi skriger på arbejdskraft i Danmark og hele Vesteuropa. Set i det lys er det jo paradoksalt, at vi har titusindvis af mennesker, der gerne vil bidrage, men bare ikke kan få lov, fordi vi ikke kan finde ud af, hvordan vi skal få dem til at passe ind, siger Carsten Lassen.

- Det er beskæmmende, at vi i et samfund som Danmark har så mange mennesker gående rundt med en rigtig god begavelse, måske endda en begavelse over normalområdet, folk som har mellemlange eller lange uddannelser, men som ikke kan bruges. Jeg kan ikke forstå, at vi ikke kan hjælpe hinanden med at finde de områder, hvor de her mennesker kunne passe ind, siger Mette Marklund.

(Artiklen fortsætter efter billedet.)

Jens er et helt andet sted i livet, end da han mistede sin far.
Jens er et helt andet sted i livet, end da han mistede sin far.

Bestod svær eksamen

Selvom Jens Haavig Thomsen ikke har den formelle uddannelse, fik han i januar lov til at tage eksamen til beskrivende radiograf. 

Dumpeprocenten er høj, og man skal virkelig kunne sit stof. Men Jens Haavig Thomsen bestod. 

- Ind i mellem når jeg sidder alene og ser på røntgenbilleder, og er lidt i tvivl om, hvordan et eller andet skal tolkes, så tænker jeg: Det kunne være spændende, at diskutere det her med Jens. Det er bestemt ikke normalt, at en der har så mange års erfaring, som jeg har, gør den slags med én, der kun har ét års erfaring, siger Ib Leunbach.

I dag står Jens Haavig Thomsen et helt andet sted i livet, end da han mistede sin far. 

Han er glad for, at der var nogen, der havde blik for hans evne til at se en lille smule bedre end de fleste.

- Jeg har da fået en helt anden ro og en anden tro på fremtiden. Så jeg føler mig bare godt tilpas, der hvor jeg er nu, siger Jens Haavig Thomsen.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik