Lægen Robert Winther kæmper både med autisme og med at finde sig til rette på arbejdsmarkedet.
Men efter at vi på TV 2 Kosmopol har fortalt om hans situation, har arbejdsgivere budt sig til, og vil ansætte ham.
Men den gode nyhed kan hurtigt ende med at løbe ud i sandet. For Robert oplever, at hans kommune - Brøndby Kommune - spænder ben.
Imens en afdeling i kommunen gerne vil hjælpe ham i gang og støtte ham i den første tid på arbejdsmarkedet, har en anden afdeling truffet en afgørelse, der betyder, at han ikke har noget at leve af i et til tre år.
- Det kører rigtig meget i mit hoved. Hvordan vil det gå, og hvordan skal jeg kunne klare mig? spørger Robert Winther.
(Artiklen fortsætter efter billedet.)
Kommunen og jeg har jo et fælles mål i om at få mig i arbejde. Hvis der bliver spændt ben, vil det hverken gavne kommunen, mig eller en potentiel arbejdsgiver.
Kassetænkning
Landsforeningen Autisme oplever ofte, at forskellige afdelinger i kommunerne udelukkende tænker på deres egen pengekasse, når de skal hjælpe folk med særlige behov i arbejde.
- Der er ingen tvivl om, at når et system er bygget op med sådan en silotænkning, hvor alle bare ser på deres egen lille afdeling, så bliver borgerne fanget i et systematisk helvede, siger Brian Andersen, der er formand i Landsforeningen Austisme.
(Artiklen fortsætter efter billedet.)
Pressedækning gav pote
I januar fortalte TV 2 Kosmopol for første gang om Robert Winthers udfordringer med at få et job som læge.
Indslaget fik efterfølgende flere arbejdsgivere til at henvende sig med henblik på at hjælpe Robert i gang. I en mail fra en læge på et stort hospital stod der blandt andet:
"Jeg har med stor interesse set dit (TV 2 Kosmopols, red.) indslag om Robert Winther. (Jeg ser). .. muligheder for et engagement for Robert Winther ved vores ambulatorium."
Mailen er fra en læge på et stort hospital, der foreslår en uformel samtale. Da Robert hører det, bliver han glad:
- Ja, det vil jeg meget gerne, siger han.
Flere potentielle arbejdsgivere kontakter også Robert direkte. Blandt andet Mette Marklund som er cheflæge på Nordsjællands Hospitals Billeddiagnostiske afdeling. Det ligner en reel mulighed.
- Jeg vil meget gerne tale med hende, siger Robert, da TV 2 Kosmopol taler med ham om de muligheder, der er dukket op.
(Artiklen fortsætter efter billedet.)
Kontakt bliver til job
Kontakten imellem Robert Winther og Mette Marklund fra Nordsjællands Hospitalet bliver til samtaler, og nu - et par måneder senere - står Robert altså der, hvor han hele tiden har ønsket: På første arbejdsdag.
TV 2 Kosmopol har fået lov til at følge ham dagen igennem.
Hans arbejdsopgave bliver at observere scanninger af patienters mave og brystkasse, for at se om patienterne fejler noget. Men selvom han nu er i gang, er langt fra alt altså faldet på plads.
- Jeg er frustreret. Det siger jo sig selv, at man er nødt til at have en stabil indtægt, siger Robert Winther.
(Artiklen fortsætter efter billedet.)
Vil afprøves til flexjob
For at forstå, hvordan Roberts situation er gået i hårdknude, skruer vi først lige tiden et par måneder tilbage. Til tiden før Robert fik kontakt til Hillerød Hospital.
TV 2 Kosmopol har løbende været i kontakt med Robert og fulgt med i, hvordan hans sag skrider frem.
I marts besøger vi ham hjemme i Brøndby, kort inden han skal til møde i Brøndby Kommunes Aktivitetsteam. Til mødet vil han bede om at blive afprøvet til flexjob, noget har har bedt om flere gange, men som kommunen igen og igen har afvist.
- Lægeuddannelsen er meget intens. Man lærer en masse ting overfladisk. Det er ikke godt, hvis man går uden arbejde i lang tid, så mister man en del af færdighederne. Så kan det være svært at få dem op igen, siger han.
Flexjob er en ansættelse for folk med markant nedsat funktionsevne. Flexjobbere skal måske have flere pauser og kortere arbejdstid. Ansatte i flexjob får en rigtig løn, hvor arbejdspladsen betaler svarende til det niveau de yder, og hvor kommunen så supplerer op.
Først vurderes flexjobberens arbejdsevne i en praktik. Indtil nu har kommunen vurderet, at Roberts arbejdsevne ikke er tilstrækkelig lav, og de har derfor afvist, at han kan komme i sådan en afklarende praktik.
- De siger, at jeg skal søge et almindeligt job på det ordinære arbejdsmarked, siger han.
(Artiklen fortsætter efter billedet.)
Kommunen sparer
Hvis kommunen imødekom Roberts ønske om flexjob, skulle den altså fremover blive ved med at betale en del af hans løn.
Men fordi kommunen har besluttet, at Robert skal ud på det almindelige arbejdsmarked, skal han på dagpenge, som han får via a-kassen, og som bliver dækket af staten.
Men det betyder også, at Robert skal kæmpe om stillingerne med alle dem, der ikke har særlige behov. Det mener Robert er en helt urealistisk forventning.
- Hvis du var socialrådgiver og kom op til dem på kommunen og sagde: "Jeg har en funktionsnedsættelse, jeg vil gerne have en stilling på 30 timer om ugen. Jeg kan kun levere arbejde svarende til 10 eller 15 effektive timer, så må I selv klare resten for mig. Men jeg skal selvfølgelig have den stilling." Så ville de tro, at jeg var tosset, mener Robert.
Flere med autisme uden job
Robert Winther er langt fra den eneste med en autismediagnose, der oplever, at det er svært at komme ind på arbejdsmarkedet, og som derfor kæmper med det offentlige system.
Siden 1990 er antallet danskere med en autismediagnose steget fra nogle få hundrede til 45.000. Kun omkring 30 procent af dem er i beskæftigelse. For resten af befolkningen er tallet et sted imellem 70 og 80 procent. Ifølge Landsforeningen Autisme er kommunerne ofte for dårlige til at hjælpe.
- For det første er der manglende viden om autisme. Det ser jeg mange steder. Men det virker også nogen gange som om, at to instanser i det offentlige, der burde hjælpe hinanden, faktisk modarbejder hinanden. Så står man som borger helt alene imod en mastodont af et system, siger Landsforeningen Autismes formand, Brian Andersen.
(Artiklen fortsætter efter billedet.)
På Hillerød Hospitals billeddiagnostiske afdeling har man opdaget, at personer med diagnoser kan have netop nogle af de egenskaber, de skal bruge.
- I det private erhvervsliv er det fuldstændig velkendt. Der er flere private virksomheder, der ansætter folk med en eller anden diagnose på det autistiske spektrum, og som har virkelig gode resultater på bundlinjen med det.
- Det er jo mennesker, som er flittige og omhyggelige, og som kan nørde sig helt ned i detaljen uden at udtrættes, siger Mette Marklund, som er cheflæge på Hillerød Hospitals billeddiagnostiske afdeling.
(Artiklen fortsætter efter billedet.)
Overraskende god nyhed
Roberts sag er ikke uden lyspunkter. Tværtimod.
Et af de helt store oplever vi under vores besøg hos Robert i marts måned. Det er altså den dag, hvor han skal til møde i Brøndby Kommunes Aktivitetsteam.
TV 2 Kosmopol har fået afslag på at deltage i selve mødet, men venter udenfor, imens Robert er derinde. Han har meget lave forventninger til mødet og regner bestemt med endnu engang at få et afslag på at komme i afprøvning til flexjob.
Men da han kommer ud, ser han meget gladere ud, end da han gik ind.
Hvordan gik det?
- Jo tak, det gik godt. De var meget imødekommende og meget søde. Så langt om længe har jeg fået nogle, som gerne vil hjælpe mig i gang med en afprøvningspraktik, forklarer Robert.
(Artiklen fortsætter efter billedet.)
Et vigtigt delmål er opnået.
Efter måneders pres, hvor TV 2 Kosmopol har dækket hans sag, og efter at han også har skrevet til borgmesteren, har han endelig fået grønt lys til den afklaringspraktik, han har kæmpet så hårdt for.
Stadig ingen afklaring om penge
Det var den beslutning om at give Robert lov til en jobprøvningspraktik, der banede vejen for arbejdet på Hillerød Hospital.
Men selvom Robert nu - et par måneder senere - får chancen for at bruge sin uddannelse og blive sluset stille og roligt ind på arbejdsmarkedet, er der altså stadig noget, der stresser.
Selvom kommunen investerer i Roberts jobprøvningsforløb ved at tilbyde ham hjælp af en mentor og en jobkonsulent, er der nemlig stadigvæk ikke kommet en afklaring på, hvad han skal leve af under praktikken.
Dermed bliver det meget svært for Robert at gennemføre.
- Når ens koncentration ikke nødvendigvis er på praktikken, men der er noget andet, der fylder rigtig meget, så gør det det sværere at lære de ting, man skal lære, siger Robert Winther.
(Artiklen fortsætter efter billedet.)
Raskmeldt og mister sygedagpenge
For selvom Aktivitetsteamet har givet grønt lys for en arbejdsprøvning, har en anden afdeling i Brøndby Kommune - den der hedder Job og Helbred - raskmeldt Robert. Derfor har han mistet retten til sygedagpenge, som var det, han skulle leve af, imens han blev jobprøvet.
Sygedagpenge skal kommunen betale modsat almindelige dagpenge, som kommer fra statskassen. Det betyder, at Robert er uden indtægt, imens han skal jobprøves i et til tre år.
- Indtil videre har min kæreste forsørget mig, siger Robert Winther.
Ankestyrelsen giver kommunen medhold
Robert har klaget over kommunens afgørelse til Ankestyrelsen. Men den har givet kommunen ret i, at Robert ikke har krav på sygedagpenge.
Facit er, at kommunen nu bruger ressourcer på at hjælpe Robert med en jobprøvning, selvom han ikke har en indtægt, der gør, at det er realistisk at gennemføre den.
- I værste fald kan jeg blive nødt til at afbryde praktikken. Jeg håber ikke, det kommer til at ske. Men den usikkerhed lever jeg med, siger Robert.
Ifølge Landsforeningen Autisme er det almindeligt, at forskellige afdelinger i kommunerne træffer beslutninger, der er i modstrid med hinanden.
- Der er et eller andet ravruskende galt i vores system. Det burde være til for borgeren, men lige nu ser det ofte ud til, at kommunen ofte modarbejder sig selv. Det giver ikke nogen mening, siger foreningens formand Brian Andersen.
(Artiklen fortsætter efter billedet.)
Kommunen: Meld dig hos A-kassen
TV 2 Kosmopol har talt med kommunens afdeling for Job og Helbred. De ønsker ikke at lade sig interviewe om sagen.
Men i en mail henviser de til Ankestyrelsens afgørelse om, at Robert ikke har krav på sygedagpenge. De skriver også, at Robert bare kan melde sig hos sin a-kasse, så vil han nemlig få dagpenge.
Kommunen siger, at du skal melde dig ind hos a-kassen, og at du så får en indtægt. Hvorfor gør du ikke bare det?
- Hvis jeg søger om dagpenge, mister jeg muligheden for at være i praktik og blive afklaret til flexjob. A-kassen kræver nemlig, at jeg stiller mig til rådighed for det almindelige arbejdsmarked, og de vil sende mig ud i aktivering. Så kan jeg ikke gennemgå denne praktik, som er nødvendig for, at jeg kan komme ind på arbejdsmarkedet indenfor mit fag og bruge min uddannelse, siger Robert Winther.
Valg imellem pest og kolera
Den autistiske læge er altså fanget i en umulig situation.
Hvis han, som kommunen foreslår, melder sig ind hos a-kassen og får dagpenge, mister han retten til den jobtræning, der giver ham en chance for at han få sin lægeuddannelse i spil.
Men hvis han fortsætter jobtræningen, skal han gøre det uden den økonomiske hjælp fra det offentlige, som er hans forsørgelsesgrundlag.
Men hvis du ikke har ret til sygedagpenge, er det så ikke fair nok, at du ikke får det?
- Det kan godt være, at det er fair. Men kommunen og jeg har jo et fælles mål i at få mig ud på arbejdsmarkedet på den bedst mulige måde. Hvis jeg får spændt ben på vejen af kommunen, vil det hverken gavne kommunen, mig eller en potentiel arbejdsgiver, siger Robert.
(Artiklen fortsætter efter billedet.)
Det er en situation uden vindere.
- Jeg kunne godt tænke mig, at man en gang imellem brugte den sunde fornuft, frem for at sætte sig ned og kigge i et skema, siger Brian Andersen fra Landsforeningen Autisme.
