Et af de helt store samfundsproblemer er manglen på arbejdskraft. Især veluddannede er der rift om.
Trods det oplever mange højtuddannede borgere med en psykiatrisk diagnose, at de ikke kan få et job.
Landsforeningen Autisme kræver nu, at der bliver sat massivt ind for at skabe et mere fleksibelt arbejdsmarked.
En ny undersøgelse som landforeningen har lavet sammen med konsulentvirksomheden HBS Economics, viser, at mange i gruppen af borgere med en psykiatrisk diagnose bliver tabt på gulvet. Mens op mod 80 procent af alle voksne er i arbejde eller under uddannelse, er kun 30 procent af alle med en autismediagnose i beskæftigelse.
Jeg kan godt forstå arbejdsgiverne. Hvis jeg var arbejdsgiver, ville jeg da også sige: Vi skal da have den bedste kandidat.
Kan jeg nogensinde få et job?
En af dem, der ikke kan komme i arbejde, er Robert Winther. Han er læge og har Aspergers syndrom. Selvom der er stor lægemangel, har han fået afslag på alle de 45 jobs, han har søgt det sidste år.
- Jeg spørger mig selv: Findes der overhovedet nogle jobmuligheder til sådan en som mig? siger Robert til TV 2 Kosmopol.
(Artiklen fortsætter efter billedet.)
Eksplosiv stigning
Landsforeningen Austismes rapport viser også, at der er et stort potentiale i at få aktiveret gruppen. De sidste 30 år er der nemlig sket en drastisk stigning i antallet borgere, der får en autismediagnose.
Mens der i 1994 var nogle få hundrede med en autismediagnose, lyder det nyeste tal på 45.000.
Ifølge Brian Andersen, som er formand i Landsforeningen Autisme, er det dyrt for samfundet, at vi ikke er bedre til at få borgere som Robert Winther i arbejde.
- Det er fuldstændig håbløst. Hvis du spørger en politiker, vil de nok også rive hårene ud af hovedet. Det er samfundsøkonomisk virkelig virkelig dårligt. Vi har brugt en masse penge på at uddanne nogen, som faktisk er rigtig kvalificerede til at yde noget på arbejdsmarkedet. I sidste ende risikerer vi at smide dem over på en overførselsindkomst, siger han til TV 2 Kosmopol.
Valgt fra på grund af diagnose
Robert Winther blev færdiguddannet reservelæge i 2018. I mange af de afslag, han har fået, har beskeden flere gange været, at der ikke har plads til en person med den slags særlige udfordringer.
- De har allerede under første samtale sagt, at de vil have en læge, der godt kan lide at have mange bolde i luften, og som er udadvendt og social, siger Robert Winther.
(Artiklen fortsætter efter billedet.)
Politikere: Han skal i job
TV 2 Kosmopol har talt med flere medlemmer af Folketingets Beskæftigelsesudvalg. De mener, at vi skal skabe et mere fleksibelt arbejdsmarked, så vi bliver bedre til at udnytte arbejdskraften fra folk som Robert Winther.
- Det må da være muligt at få den læge i arbejde. Han må da have nogle ressourcer, der kan bruges, når han kan gennemføre et lægestudie. Der er jo også kæmpe lægemangel. Vi må skabe nogle forhold, således at det bliver muligt for sådan en fyr at være der, siger Torsten Gejl, der er beskæftigelsesordfører for Alternativet.
(Artiklen fortsætter efter billedet.)
Venstres beskæftigelsesordfører, Christoffer Aagaard Melson, er enig:
- Det virker måske også som om, der er et område her, hvor der er nogle arbejdsgivere, der ikke helt ved, hvilke muligheder der er for at få støtte, så man kan få folk som Robert i arbejde. Det gælder også på mange af de offentlige arbejdspladser, siger han.
Har altid vidst han var anderledes
TV 2 Kosmopol møder Robert Winter i hjemmet i Brøndby. Her bor han sammen med sin kæreste Jørgen. Robert er født i Polen, hvor han også voksede op. Men allerede som barn kunne han mærke, at han ikke var som de andre.
- Der var mange ting, der var svære for mig, som ikke var så svære for andre børn. Min mor og stedfar spurgte altid: Hvorfor leger du ikke med de andre børn?
(Artiklen fortsætter efter billedet.)
- Jeg var bare skrækslagen. Jeg turde næsten ikke sige noget. De andre børn var rigtig modbydelige. De syntes, at jeg var mærkelig, fortæller Robert.
Farens deroute
Roberts biologiske far blev skilt fra hans mor, da Robert var tre år gammel. Efter skilsmissen blev faren også fyret. Derefter gik det ned ad bakke for ham. Stedfaren og moren brugte farens nedtur til at advare Robert.
- Jeg fik altid at vide, at hvis du ikke tager dig sammen, så ender du ligesom din far. Han endte op som hjemløs.
Hvad tænkte du, da du hørte det?
- Jeg tænkte, jeg hellere ville dø end at ende som min far, siger Robert.
(Artiklen fortsætter efter billedet.)
Kæmper sig videre
Robert lærer at presse og udfordre sig selv. 19 år gammel forlader han skuffelserne i Polen og rejser verden rundt.
Han bor blandt andet i Norge, hvor han får en studentereksamen med høje karakterer. I 2011 søger han ind på medicinstudiet i Danmark og kommer ind.
- Jeg arbejdede enormt hårdt. Nogen gange 15-16 timer om dagen syv dage om ugen, siger Robert.
Første advarselslampe
Efter en fem ugers praktik kommer første advarselslampe. Han bliver kaldt til side af chefen.
- Hun synes, at jeg har udfordringer med situationsfornemmelse. Det har hun også fået tilbagemeldinger om. Hun siger også, at jeg har kommunikationsproblemer. For eksempel har nogle læger oplevet, at de synes, det virkede som om, jeg ikke kunne mærke, at de havde travlt. Jeg stillede dem spørgsmål, imens de var optagede af noget andet, forklarer Robert Winther.
(Artiklen fortsætter efter billedet.)
Diagnosen
Robert var på det tidspunkt selv begyndt at mistænke, at han muligvis kunne have en diagnose, og han gik derfor hos en psykolog. Han fortalte psykologen, hvad han havde fået at vide af kollegerne.
- Ved næste møde sagde psykologen, at jeg havde Aspergers syndrom, fortæller Robert.
Struktur og tryghed
Diagnosen betyder, at Robert skal have lidt mere ro end de fleste. Han har brug for mere struktur og flere pauser.
- Noget af det vigtigste er, at jeg føler mig tryg på min arbejdsplads, og i det arbejde jeg skal lave. Det handler især om klare forventninger og en klar struktur. Hvor der er god tid til fordybelse. Gerne noget jeg kan nørde med, siger Robert.
Mere fleksible arbejdspladser
Ifølge Charlotte Munch, som er Danmarksdemokraternes beskæftigelsesordfører, er det helt afgørende, at virksomhederne bliver bedre til at rumme dem, der har særlige udfordringer.
- Det kræver også en anderledes tænkning. Det er jo kulturen på arbejdspladserne, vi skal have ændret. Så vi bliver bedre til at rumme borgere med forskellige udfordringer, siger hun.
(Artiklen fortsætter efter billedet.)
Nye Borgerliges beskæftigelsesordfører, Kim Edberg Andersen, er enig.
- Når folk med begrænsninger kommer ud på arbejdspladserne, så bliver de en del af gruppen. De bliver "kolleger", og når først de bliver det, så bliver rummeligheden også bedre, siger han til TV 2 Kosmopol.
Kasseret
Trods diagnosen kæmpede Robert videre og blev færdiguddannet reservelæge i 2018.
Som nyuddannet reservelæge får Robert en introstilling i klinisk farmakologi. Det er et job, hvor man skal være ekspert i medicin, og hvor der er begrænset patientkontakt. Introduktionsforløbet skal efterfølgende godkendes. Det er normalt en formsag, men en dag har Roberts chef en nedslående besked.
- Hun siger, at der er nogen problemer, og at hun er ked af at måtte sige til mig, at de ikke kan se mig i faget klinisk farmakologi. Hun siger også, at det ikke vil være muligt for dem at godkende min stilling, fortæller Robert.
(Artiklen fortsætter efter billedet.)
Fortalte ikke om diagnosen
Igen har kollegerne bemærket, at Robert er anderledes. De oplever ham som mentalt fraværende.
Havde du fortalt, at du har den diagnose, du har?
- Nej, det havde jeg ikke, og hun sagde, at det var en fejl, at jeg ikke havde fortalt det. Men jeg troede, at min diagnose ikke havde en betydning til så nørdet en stilling, siger Robert Winther.
Minister: Ikke noget quick fix
Ifølge den nye socialminister, socialdemokratiske Pernille Rosenkrantz-Theil, tager regeringen problemet alvorligt. Hun understreger dog, at det er en stor opgave, som vil kræve en række forskellige indsatser.
- Vi har lagt det ind som et af de vigtigste ben i regeringsgrundlaget. Når vi skal skabe et mere rummeligt arbejdsmarked, skal vi tænke på, hvor mange forskellige grupper, vi taler om. Der er mange forskellige barrierer. Der er ikke en løsning, der kan rulles ud i et snuptag. Det er mange forskellige ting, der skal til, siger hun til hun til TV 2 Kosmopol.
(Artiklen fortsætter efter billedet.)
Tror faren også havde aspergers
Aspergers syndrom kan være en arvelig diagnose. Robert mener, at der er en god sandsynlighed for, at hans far også havde udiagnosticeret aspergers. Han viser et billede af sin far, hvor faren set anspændt ud, med et stift blik og skuldrene trukket op.
- Man kan se på ham, han han ikke havde det godt, siger Robert.
(Artiklen fortsætter efter billedet.)
Nu fortæller han alt og får afslag
I dag griber Robert jobsøgningen anderledes an, og han fortæller altid om sine udfordringer. Men det virker ikke. Nu sidder han med 45 afslag.
Kan du forstå arbejdsgiverne?
- Ja udmærket, hvis jeg var arbejdsgiver, ville jeg da også sige: Vi skal da have den bedste kandidat.
Hvad er så løsningen?.
- Jeg mener, at løsningen er mere åbenhed overfor de diagnoser, så de ikke bliver så stigmatiserende.
