Forureningen af den såkaldte Collstropgrund i Hillerød Kommune er tre gange større, end det tidligere er blevet vurderet.
Det fastslår en ny og omfattende undersøgelse, oplyser Region Hovedstaden til TV 2 Kosmopol.
- Forureningen på Collstropgrunden har vist sig at være voldsomt stor og fordelt ud over hele den seks hektar store indhegnede grund, siger miljøchef i Region Hovedstaden, Charlotte Schleiter.
Tidligere troede regionen, at der var 35 ton af det giftige grundstof arsen på grunden, men den nye undersøgelse viser, at der ligger tættere på 105 ton arsen. Forureningen stammer fra virksomheden Collstrop, der i 40 år imprægnerede telefonpæle og elmaster på grunden.
Dermed er forureningen af den seks hektar store Collstropgrund - der siden slutningen af firserne har været hegnet ind - altså langt større, end først antaget.
(Artiklen fortsætter efter faktaboksen.)
Sagen kort
Fra 1936 til 1976 lejede træimprægneringsfirmaet Collstrop knap 60.000 kvadratmeter skov af Naturstyrelsen. Her blev tusindvis af telefonpæle og elmaster gennem årene behandlet med stærkt giftige tungmetaller for at forhindre svampeangreb i træet.
Da Collstrop lukkede i 1976, fjernede de bygninger, imprægneringskar og det meste af fundamenterne – men efterlod ting, som først blev fundet flere år senere.
Omkring 150 gifttønder med krom, kobber og arsen var begravet og forsøgt gemt, inden de forlod grunden.
I november 1986 blev kommunen opmærksom på problemet, og det blev konstateret, at der lå 35 ton ren arsen under jorden. Men først i sommeren 1990, efter juridisk tovtrækkeri, gik arbejdet i gang – og oprydningen har været i gang ad flere omgange siden.
Alligevel er jorden fortsat lige så forgiftet.
I efteråret 2020 kom et vendepunkt. Et bredt flertal i Folketinget besluttede, at ti store forureningssteder skulle på finansloven i 2021. Heri Collstropgrunden.
Nye og grundigere undersøgelser blev derfor sat i gang – som afslørede, at der ligger tre gange så meget arsen i jorden, dermed 105 ton arsen.
"I superligaen af forureninger"
Collstropgrunden er udpeget som en af ti generationsforureninger i Danmark, som alle er alvorlige forureninger, der vil koste mere end 50 millioner kroner at rense og vare i flere generationer, hvis ikke der bliver gjort noget ved dem.
Til listen hører blandt andet Cheminova-forureningen syd for Thyborøn, der rummer mere end 100 ton kemikalier heraf syv ton kviksølv.
Det er selvfølgelig noget giftigt jord. Man skal ikke lege i det
Peter Engelund Holm er professor i miljø- og vandkvalitet ved Københavns Universitet. Han vurderer da også, at forureningen på Collstropgrunden er stor, men har svært ved at sammenligne grundens forurening med de andre generationsforureninger.
- 35 og 105 ton arsen. Det er meget store tal, og det er også derfor, at Collstropgrunden er karakteriseret som en generationsforurening, siger han til TV 2 Kosmopol og uddyber:
- Jeg kan ikke holde Collstropgrunden op imod Cheminova-forureningen. De er alle sammen i superligaen af forureninger, siger han.
(Artiklen fortsætter efter faktaboksen.)
Hvad er generationsforurening?
Generationsforureninger er forureningssager, som vil medføre forurening og problemer i fremtidige generationer, hvis der ikke gøres noget ved dem.
I Danmark har vi ti generationsforureninger, og fire af dem ligger i TV 2 Kosmopols område. Lundtoftevej 150-160 i Kongens Lyngby, Naverland 26 A og B i Albertslund, Skuldelev i Frederikssund og Collstropgrunden i Hillerød.
Generationsforureninger koster mere end 50 millioner kroner at undersøge og oprense.
I 2021 blev der afsat 630 millioner kroner på finansloven til de ti generationsforureninger, som er i Danmark.
Kilde: Miljøministeriet
Peter Engelund Holm understreger, at det afgørende er, hvor meget arsen, der spredes.
- Det er mere vigtigt, end om der er 100 eller 40 ton, forklarer han og tilføjer:
- Alt andet lige er det jo problematisk, at der er mere. Det er et stof - som selv i mikro og milligram per liter - er noget, man skal undgå.
Han bliver bakket op af lektor i vandkemi og hydrogeologi ved Københavns Universitet, Søren Jessen.
- Den forurening er slem, det er den. Den er blevet lidt værre nu, men den er ikke blevet tre gange så slem. Så længe det er bundet til jorden, hvor det er, så er faren ved det ikke så stor. Det er selvfølgelig noget giftigt jord. Man skal ikke lege i det, siger Søren Jessen til TV 2 Kosmopol.
(Artiklen fortsætter efter kortet.)
Bevæger sig langsommere end frygtet
Foruden forureningens størrelse, viser undersøgelsen også en anden vigtig ting.
Undersøgelsen viser nemlig, at arsen bevæger sig langsommere ned gennem jorden, end man tidligere har troet.
Det betyder med andre ord, at den mere end 50 år gamle forurening ikke har spredt sig til det underliggende grundvandsmagasin, hvorfra der ellers er risiko for, at den kunne bevæge sig videre mod Esrum Sø, der ligger knap en kilometer fra grunden.
- Derfor holder vi fast i den plan, vi har for håndteringen af forureningen, forklarer miljøchef i Region Hovedstaden, Charlotte Schleiter.
(Artiklen fortsætter efter faktaboksen.)
Hvad er arsen?
Arsen er et grundstof og halvmetal, som i vidt omfang findes i jorden og drikkevand.
Den væsentligste forureningskilde med arsen er anvendelsen i træimprægneringsmidler, som det blev brugt til på Collstropgrunden.
Visse uorganiske arsenforbindelser kan forårsage kræft hos mennesker – den hyppigste kræftform er hudkræft.
Visse former af arsen er giftig gennem indtagelse og indånding.
Kilde: Miljøstyrelsen
Planen går først og fremmest ud på at holde forureningen inde på grunden.
Et arbejde der intensiveres til næste år. For der er fundet en mindre spredning af arsen til de nærliggende grøfter udenfor den indhegnede Collstropgrund.
Derfor har regionen planlagt at oprense grøfterne i 2024 og etablere en barriere, som skal forhindre yderligere spredning.
- Den (arsenen, red.) kommer ikke til at blive nedbrudt. Man står sandsynligvis overfor at have det her område i al den tid, vi lever, og vores børn lever. Det handler om at gøre det rigtige, at det ikke skal sprede sig til miljøet eller mennesker, siger Søren Jessen.
Ifølge lektoren skal man dog ikke være bekymret, hvis man bevæger sig rundt i naturen i nærheden af området. Det samme vurderer Peter Engelund Holm.
- Jeg mener ikke, at man som borger eller nabo skal være bekymret for de her større tal. Så længe man har styr på, hvor det ligger, og at der er nogle, der holder styr på, at det ikke spredes til drikkevand og det omkringliggende miljø, siger han.
(Artiklen fortsætter efter billedet.)
Anonym henvendelse afslørede forurening
Collstropgrunden har sit navn efter virksomheden R. Collstrop, der fra 1936 til 1976 imprægnerede telefonpæle og elmaster på grunden.
Det efterlod grunden forurenet med utallige tungmetaller som krom, kobber og arsen. Og det er altså nogle af disse tungmetaller, som undersøgelserne har gjort Region Hovedstaden klogere på.
Forureningen blev i sin tid først opdaget, da en kræftsyg tidligere medarbejder anonymt henvendte sig til myndighederne. Den historie kan du læse meget mere om her.
(Artiklen fortsætter efter billedet.)
Samarbejder med internationale forskere
Region Hovedstaden har vurderet, at det bliver for dyrt og miljøbelastende at grave den forurenede jord op og flytte den til et andet sted. I stedet er danske og udenlandske forskere i gang med at finde en metode, der kan binde forureningen til naturligt forekommende mineraler i jorden.
- Det er en fornuftig strategi, som regionen har. Det giver god mening ikke at begynde, at sprede de her mange ton ud i lastbiler og køre dem ud på vejene. Lastbiler har et klimaaftryk og kan også køre galt, og lige pludselig kan du uønsket få spredt sådan en forurening, siger Peter Engelund Holm.
- Til gengæld er flere ton dyrere at rense op end færre ton. Det er en konsekvens. Det kommer til at blive dyrere at rense det op, vurderer Søren Jessen.
På nuværende tidspunkt kan Regions Hovedstaden ikke udtale sig om, hvad undersøgelsens resultater kommer til at gøre ved prisen for oprensningen. Den var inden de nye tal for omfanget af arsen estimeret til at koste 270 millioner kroner.
