Oversigt

Seneste nyt

Lukning af rocker- og bandetilholdssteder forlænges

Nordsjællands Politi forlænger lukningen af to rocker/bandetilholdssteder.

Det skriver politiet i en pressemeddelelse.

Forbuddet mod at opholde sig i to rocker/bandetilholdssteder i Nordsjællands Politikreds er tirsdag blevet forlænget med yderligere 14 dage.

Det er besluttet, fordi det fortsat vurderes, at den verserende konflikt mellem to grupperinger i rocker- og bandemiljøet kan udvikle sig.

Der er tale om adresserne Oldenvej 17 i Kvistgård og Ved Klædebo 14 i Hørsholm.

Lukningerne betyder, at det i perioden frem til foreløbig den 2. januar 2024 klokken 14.30 er forbudt at opholde sig på de to adresser.