I januar 2017 sidder 42-årige Jette Oppelstrup på Herlev Hospital, i afdelingen for Hjerne- og Nervesygdomme. Om lidt får hun en besked, der vil ændre, det liv, hun kender og holder af, for altid.
Da lægen spørger, om Jette Oppelstrup ved, hvorfor de har denne samtale, svarer hun:
- Jeg er her i hvert fald ikke for at få at vide, at jeg har Parkinson.
Men det er hun, og det har hun.
Kender du løsningen: Plads til alle
- Den københavnske urmager og juveler Klarlund er en af de virksomheder, som I har anbefalet i vores søgen efter virksomheder, der har plads til alle
- I den kommende tid besøger vi arbejdspladser, der har knækket koden og har succes med både at drive virksomhed og skabe værdi sammen med ansatte, der har forskellige udfordringer og normalt ikke kommer i betragtning til et arbejde - selv i en tid, hvor virksomhederne mangler arbejdskraft.
Se mere om 'Kender du løsningen' her
Reddet af Klarlund
I dag, fem år efter, er hendes liv totalt forandret.
Men hun går stadig på arbejde hos den kendte urmager og juveler Klarlund med hovedsæde i København.
Da Jette Oppelstrup i 2017 får konstateret Parkinson, har hun arbejdet for virksomheden i 18 år. I dag er hun fleksjobber i en helt anden stilling.
For urmagervirksomheden Klarlund passer på sine egne, som de selv formulerer det. Også selvom det kræver noget af begge parter.
Mennesket Jette Oppelstrup
Året inden diagnosen er Jette Oppelstrup en helt almindelige kvinde. Hun smører madpakker, kører sine drenge i skole og passer sin lederstilling som urmager i Klarlund.
Hun lever sundt, og selvom hun har travlt på jobbet og begynder at få skavanker, tænker hun aldrig, at der kan være noget alvorligt i vejen med hende
I flere år affejer hun, at har hun ondt i sin venstre skulder, at den snurrer og er stiv. Hun tror, det har noget med sin arbejdsstilling at gøre.
Urmagere sidder nemlig med armene helt oppe over ørerne. Det gør de for at få uret så tæt på øjnene som muligt.
- Min niece siger på et tidspunkt til mig: ”Moster, du har sådan en robotarm”. Når jeg skulle tage vasketøjet ud af maskinen, brugte jeg den ikke. Den hang der ligesom bare, fortæller Jette Oppelstrup.
Yngre med Parkinson
- Når man får sygdommen inden man bliver 55 år, betegnes man som yngre
- Jette Oppelstrup er aktiv i Parkinsonforeningen / Yngre med Parkinson, hvor hun blandt andet deler ud af sin erfaring om at tackle en hverdag med arbejde, børn og begrænsninger
- Du kan høre Jette Oppelstrup og andre fortælle her
Når en nær kollega bliver syg
Værkstedschef Lars Rasmussen har arbejdet for Klarlund i næsten 38 år. Han kender virksomheden og de urmagere, han har under sig, indgående.
Da Jette Oppelstrup kom til ham i 2017 og sagde, hun var blevet syg, var det først og fremmest det menneskelige chok, Lars Rasmussen husker. Dernæst kom det arbejdsmæssige.
- Det kræver en sund og god arbejdskultur at absorbere sådan nogle problemer, der opstår, når en så vigtig kollega bliver alvorligt syg, siger han.
Da det værste chok havde lagt sig, satte de sig sammen for at på, hvordan de kunne finde en løsning på den udfordring, de nu stod med. De blev hurtigt enige om, at Jette Oppelstrup skulle afvikle sin lederstilling.
- Det var en kæmpe lettelse. Det var virkelig rart for mig ikke at sidde med det ansvar mere, siger Jette Oppelstrup.
Mister overblikket
For Jette Oppelstrup betyder sygdommen blandt andet, at hun mister overblikket hele tiden. Arbejdsopgaver, der tidligere var mere eller mindre lige til, bliver pludselig svære, og hun må spørge sin værkstedschef, Lars Rasmussen, til råds oftere og oftere.
Frustrationerne gør hende kort for hovedet i den første tid.
-Jeg følte mig så stresset og presset hele tiden. Det kan godt være, de andre er for flinke til at sige det, men jeg var virkelig en sur kælling. Jeg var frustreret og følte ikke, at jeg slog til, siger hun.
Fleksjob der fungerer
Siden da er Jette Oppelstrup skiftevis gået lidt ned og lidt op i timer. For øjeblikket arbejder hun 12 timer om ugen som personlig assistent for værkstedschefen og som den, der holder styr på lagerbeholdningen. Lige nu er det passende.
Lars Rasmussen lægger ikke skjul på, at det som leder kræver sit at håndtere en medarbejder, der som Jette Oppelstrup har en alvorlig diagnose.
Det er ikke altid sjovt at sidde overfor en medarbejder, der er ked af det
- Det er ikke altid sjovt at sidde overfor en medarbejder, der er ked af det. I starten kræver det tilvænning, men nu er det blevet hverdag, siger Lars Rasmussen.
Til gengæld er Jette Oppelstrup bundærlig, når det drejer sig om sin sygdom, fortæller han.
- Det har været afgørende for, at vi over tid er blevet bedre til at sætte os i hinandens sted, hvilket har været afgørende for at få tingene til at fungere, forklarer han.
Klarlunds vigtigste læring
- Hvis man som virksomhed får en medarbejder, der på den ene eller anden måde bliver syg, er det vigtigt, at man som både chef og kollega sætter sig ind i sygdommen
- Man bliver som arbejdsplads nødt til at forstå, hvordan sygdommen kommer til udtryk, så den ramte må turde være helt åben om det
- Et fleksjob skal være et ligeværdigt forhold, hvor både virksomhed og fleksjobber får noget ud af samarbejdet
- For os er det for eksempel en stor fordel, at Jette kender værkstedet så indgående, som hun gør, siger Lars Rasmussen.
Jette Oppelstrup er enig.
- Jeg gider ikke være her på medlidenheden. Det skal være relevant for os alle sammen, og man skal kunne tilføre værdi, siger hun.
Fordele ved fleksjobbere
Værkstedschefen mener, at der er mange fordele i at have en fleksjobber som Jette Oppelstrup.
Udover hendes lange erfaring og faglige kompetencer, er der en anden gevinst ved at beholde sine loyale medarbejdere, mener han.
- Internt i organisationen sender det et godt signal. Man kan som medarbejder føle sig tryg i ikke at blive afskediget, selvom man skulle være så uheldig at blive alvorligt syg, siger Lars Rasmussen.
Han mener, det er noget, som andre virksomheder bør huske på, hvis de står i en lignende situation en dag.
Hvad er et fleksjob?
- Hvis man ikke kan arbejde på normale vilkår, kan man have mulighed for at få et fleksjob. På den måde kan mennesker med nedsat arbejdsevne være en del af arbejdsmarkedet
- Et fleksjob er et arbejde i en privat eller offentlig virksomhed, der er på nedsat tid og med særlige skånehensyn, enten fysiske eller psykiske
- Det vil sige, at der tages hensyn til den enkelte medarbejders arbejdsevne. Arbejdet tilrettelægges derfor ud fra medarbejderens evne og behov for at blive skånet
- Arbejdstempo, arbejdsopgaver, behov for pauser, arbejdstid og antal arbejdstimer er altså alt sammen noget, der tilpasses til den enkelte medarbejder
Se TV 2 Lorrys indslag, der forklarer, hvad fleksjobordningen går ud på her
Hvem kan få et fleksjob?
- Det er kommunen, der skal bevilge et fleksjob. Det er derfor også kommunen, der skal afgøre, hvorvidt du er berettiget til at få et fleksjob
- Derudover bidrager kommunen med et økonomisk tillæg til den fleksjobansattes løn
For at du kan få bevilliget et fleksjob skal følgende betingelser være opfyldt:
- Du skal være under pensionsalderen
- Du må ikke modtage førtidspension
- Du skal have varig og væsentlig nedsat arbejdsevne
- Du skal have afprøvet alle relevante arbejdstilbud forinden
Kilde: Legal Desk
Kolleger om fleksjobber
Urmager Christoffer Grum er en af Jettes nærmeste kolleger i den flok på 60 medarbejdere, der taler sammen på kryds og tværs. Jette Oppelstrup sygdom har ikke ændret på den respekt, der står om hende.
-Man er ikke i tvivl om, at Jette er en fantastisk urmager. Den erfaring kan man jo stadig trække på, når vi andre støder ind i noget, vi ikke har styr på.
Så siger vi til hinanden: ”Det kan Jette. Det er der faktisk ingen andre, der kan”. Og så må vi væbne os med tålmodighed, til hun kommer, fortæller Christoffer Grum.
Fremtiden
Når Jette Oppelstrup tre gange om ugen møder ind på arbejde, går dialogen med værkstedschef Lars Rasmussen i gang. Han udstikker detaljerede arbejdsopgaver, og sammen forsøger de at ramme et realistisk niveau for, hvad hun kan overkomme.
Det lykkes som regel godt, mener begge.
Men i sidste ende er Jette Oppelstrup også en medarbejder som alle andre i Klarlund.
Hun skal leve op til de krav, der stilles. Resultater skal indfries. Jette Oppelstrup insisterer på, at når hun en dag stopper hos Klarlund, bliver det med værdigheden i behold.
- Der kommer en dag, hvor Jette ikke længere kan udfylde sin rolle. Det har vi faktisk allerede talt om. Ingen ved jo, hvordan det kommer til at gå med det stads. Men vi håber selvfølgelig, at Jettes model med 12 timer kan køre længe endnu, siger værkstedschef Lars Rasmussen.
Betydningen af jobbet
For Jette Oppelstrup betyder jobbet livskvalitet.
- Jeg er stolt af at arbejde her. Og det har jeg været altid. Jeg føler succes, når jeg har løst en opgave. Når jeg kan tage hjem og være glad over, at ting spiller og at jeg stadigvæk har den der fornemmelse af, at jeg bidrager med noget, siger hun.
- Og så er der også god signalværdi i det i forhold til mine drenge. I stedet for at man er sådan en sofakartoffel, ik’?, siger Jette Oppelstrup.
Tak for jeres input til 'Kender du løsningen?'
