At København altid har været glad for at anlægge sig selv ud over vandet er ganske vist.
Bydele som Christianshavn, Refshaleøen, Nordhavn er skudt op af vandet på københavnernes forordning, og det samme vil det kommende storbyggeri på Lynetteholmen.
Nu har arkæologer fra Københavns Museum gjort et fund, der understreger, at københavnerne altid har spejdet mod havet, når byen skulle udvides:
Et landindvindingsanlæg, der kan dateres til mellem år 1500 og 1700.
Helt konkret er der tale om en væg af brædder, der har været brugt til at inddæmme opstablet jord og dermed udvide byens areal ud mod vandet.
Fundet ved anlægsarbejde
Det gamle landindvindingsanlæg blev fundet ved Gammel Strand, hvor Hovedstadsområdets Forsyningsselskab, Hofor, i slutningen af november måned har udført udgravningsarbejde.
- De arkæologiske fund fortæller os en masse om Københavns historie, og for en by som København synes jeg især, det er interessant at se, hvordan byen systematisk er blevet udvidet efter behov, faktisk fuldstændig som i dag, siger kultur- og fritidsborgmester Franciska Rosenkilde fra Alternativet.
Bræddevæggen består af en række lodrette planker med horisontale brædder.
Ifølge arkæologerne er konstruktionen relativt spinkel, hvilket indikerer, at der ikke er tale om et bolværk. Konstruktionen ville nemlig ikke kunne holde til, at et træskib stødte ind i det.
- København har altid været orienteret mod havet, og landindvinding har været den vej, man har kunne udvide. For århundreder siden var København på landsiden spærret inde af voldene, i dag er det kommunegrænserne. Både dengang og i dag er det landindvinding mod havet, der har kunne bringe mere areal til byen, og det fortæller fundet her noget om, siger Lars Ewald Jensen, arkæologisk leder ved Københavns Museum.
Alder skal nu fastlægges
Det gamle landindvindingsanlæg er faktisk ikke det første af sin slags. Københavns Museum har tidligere udgravet landindvindingsanlæg af lignende karakter ved Krøyers Plads på Christianshavn. Det er dateret til omkring år 1735.
For at finde ud af, hvornår det netop fundne anlæg stammer fra, sendes et udvalg af plankerne til datering ved såkaldt dendrokronologisk analyse, hvor træets årringe bruges til at fastslå alderen.
Det er ikke første gang, der gøres arkæologiske fund ved Gammel Strand. I forbindelse med metrobyggeriet mod stationen ved Kongens Nytorv blev der blandt andet fundet bådebroer fra 700-tallet samt rester fra en gård fra vikingetiden.
I februar måned fandt arkæologer adskillige gamle skeletter under Rådhuspladsen. Se mere i klippet herunder:
