- Jeg har købt lædertasker, som vi kan sætte på ladcyklen og bruge til skraldespande. Er det ikke en god idé?
Nogenlunde sådan udbryder 43-årige Liane Zimsen Dambo, i det hun en tirsdag formiddag i april træder ind i Gethsemane Kirken på Vesterbro i København.
- Så kan folk notere alt det, de ikke gider slæbe rundt på og smide det ud, tilføjer hun over mod sin kompagnon og kollega Snerle Sørensen.
At stå til rådighed og lytte er netop noget af det centrale i Liane Zimsen Dambos arbejde.
Hun er nemlig gadepræst på Vesterbro. En jobbeskrivelse som hun selv er med til at forme og udvikle.
Selv ynder hun at beskrive sig selv som en skraldespand i strutskørt.
- I mine samtaler med folk kan de løfte låget og lægge det i - godt såvel som skidt – de har lyst til og så lukke låget igen. Så har de lagt det (de vil af med, red.) et sted.
- Næste gang vi ses, kan det være noget helt andet, der fylder. Men jeg tømmer aldrig skraldespanden. Den fyldes bare uden at blive fuld. Alt indholdet kan findes frem igen, for man kan altid ringe og bede om en samtale.