Oversigt

Seneste nyt

Arbejdsretten til skraldemænd i København: Gå tilbage på job

Hvis ikke skraldemænd i København vender tilbage på arbejde torsdag, risikerer de at skulle betale en bøde.

Arbejdsretten har onsdag pålagt de strejkende skraldemænd i København at vende tilbage.

Ellers skal de til et nyt møde i Arbejdsretten torsdag, hvor de formentlig bliver pålagt en bod - en form for bøde for hver time, de nedlægger arbejdet.

Det skriver Fagbladet 3F.

Mødet kommer i kølvandet på et fællesmøde tirsdag mellem KL, Dansk Industri (DI) og 3F, hvor skraldemændene også fik at vide, at de skulle gå tilbage i job.

Ifølge Mike Stirling, der er afdelingssekretær for 3F Kastrup, ville DI og KL have bod allerede fra onsdag.

- Men dommeren anerkendte FH's ønske om at vente til i morgen (torsdag, red.), siger Mike Stirling til Fagbladet 3F.