Der er for mange ’slatne churros, tynd glühwein og bratwurst af tvivlsom herkomst’ på de københavnske julemarkeder.
Sådan lyder det blandt andet fra beskæftigelses- og integrationsborgmester Jens-Kristian Lütken (V).
Derfor er han gået sammen med teknik- og miljøborgmester Line Barfod (EL) og kultur- og fritidsborgmester Mia Nyegaard (R) for at gøre de københavnske julemarkeder mere lokale og mindre ensartede.
- De københavnske julemarkeder er alt for generiske og fyldt med overpriced bratwurst og fudge. Jeg synes, vi har en forpligtigelse til at sikre, at julemarkederne har en københavnerånd med bæredygtighed og kvalitet, siger Mia Nyegaard (R).
De har derfor inviteret socialøkonomiske virksomheder, lokaludvalg, erhvervsliv, kulturhuse, væresteder, nuværende arrangører af julemarkeder og museer til en workshop den 10. januar.
Her skal de blandt andet blive klogere på, hvordan Københavns Kommune kan understøtte lokalt forankrede julemarkeder i flere af Københavns bydele.
- Metervarejulemarkederne har en volumen, der er svær at hamle op med for en kunsthåndværker, der ikke kan rive en måned ud af kalenderen for at passe en stand på et julemarked. Med workshoppen håber jeg, vi kan blive klogere på, hvordan vi kan understøtte, at der kommer mere lokalt forankrede julemarkeder, siger Line Barfoed.
Har intet med dansk jul at gøre
De store udendørs julemarkeder kom til København i 90'erne, og i dag kan man finde alt fra danske æbleskiver til tysk bratwurst og amerikanske potato swirls.
Og tidligere har vi her på TV 2 Kosmopol talt med kulturhistoriker og juleekspert Benno Blæsild, der ikke er overrasket over den internationale mad og drikke, man finder i juleboderne.
- Et marked er nu engang et marked - med hurtig mad og eksotisk tingeltangel, der ikke holder længere end til Helligtrekongersdag. Herudover er det en dybt kommerciel ting, som ikke har så meget at gøre med, hvordan vi holder jul, fortalte han dengang.
I Danmark har vi haft torvedage lige siden vikingetiden, som ofte lå lørdag og søndag. Danskerne var derfor vant til markeder to dage om ugen, og julemarkederne tog derfor ikke danskerne med storm i første omgang, men det har ændret sig.
- Det danske julemarked har aldrig eksisteret. De første store julemarkeder i Danmark begyndte for omkring 30 år siden efter inspiration fra udlandet. Så det har aldrig rigtig været dansk, men er blevet store i takt med, vi bliver mere og mere internationale, siger Benno Blæsild.
(Artiklen fortsætter efter boksen)
Spørg Os - Afstemning
_
Arrangør af julemarked uenig med politikere
I København vrimler det med både store og små julemarkeder, og tidligere i år omtalte CNN Travel Tivolis traditionsrige julemarked på en liste over de bedste julemarkeder i verden.
Michael Deutsch står for julemarkedet på Højbro Plads. Her er der traditioner og boder fra hele Europa, og han er også blevet inviteret med til workshoppen.
Artiklen fortsætter under billedet.
Han hilser initiativet velkommen, men tror ikke på, at det vil få den store effekt.
- Det er fint, at der kommer flere lokale udstillere. Men vi har før prøvet med lokale designere, glaskunstnere, guldsmede og så videre på vores julemarked - men de kunne simpelthen ikke følge med. De kan ikke få det til at køre rundt, siger Michael Deutsch til TV 2 Kosmopol.
Men når man ser fudge og glühwein på diverse julemarkeder, så er det vel ikke ret dansk? Så har de ikke ret i, at julemarkederne burde være mere dansk forankret?
- Hvad er danske juletraditioner? Vi har risalamande, resten er importeret. Det siger forskerne også. Vi har det, som danskerne gerne vil have, og det er blandt andet fudge og glühwein. Gæsterne brokker sig ikke, så vi vil gerne høre på workshoppen, hvad det er, de gerne vil have, siger Michael Deutsch og fortsætter:
- Det vil vi selvfølgelig nævne på workshoppen og i den kommende dialog, men vi vil gerne lytte og forsøge at finde hinanden i samarbejde med de andre aktører, slutter han.
I Socialdemokratiet vil man have flere forskellige julemarkeder i København, siger gruppeformand, Lars Weiss, til TV 2 Kosmopol.
- Julemarkederne i byen er lidt tamme, for der er ikke forskel på, om man går ind på Kongens Nytorv eller Nytorv. Der er det samme udbud af varer, siger han.
- Vi kigger meget gerne i værktøjskassen for at sikre større variation af julemarkeder allerede til næste år, siger Lars Weiss.
Lars Weiss oplyser, at man ikke kan detailstyre, hvilke julemarkeder der skal være, men “at vi sikkert kan præge det.”
- Når vi udbyder pladser til julemarkeder, kan vi stille nogle løse krav - nogle meget eksplicitte ønsker - til hvilke aktiviteter vi gerne ser der skal være der, siger han.
Ejeren af julemarkedet på Højbro Plads siger jo, at der netop bliver efterspurgt fudge og glühwein. Han har ført haft lokale designere, glaskunstnere, guldsmede på julemarkedet, men de kunne ikke få det til at køre rundt. Risikerer I ikke, at der slet ikke kommer julemarkeder på jeres pladser, hvis de ikke kan løbe rundt?
- Vi skal ikke stikke os selv blår i øjnene, for julemarkeder vil primært være kommercielle forretninger. Derfor kan vi heller ikke i detaljer diktere, hvilke varer der skal udbydes. Julemarkeder uden gløgg vil heller ikke være et julemarked, siger Lars Weiss.
