Verdenskendt rejsemagasin: Tivolis julemarked blandt verdens bedste

Prominente CNN Travel omtaler Tivolis traditionsrige julemarked på en liste over de bedste julemarkeder i verden.

Søndag slog Tivoli dørene op for Jul i Tivoli og dermed også det traditionsrige og velbesøgte julemarked, som man kan opleve til og med 31. december.

Men det er ikke kun her i Danmark, at julemarkedet høster anerkendelse - også det store udland har fået øjnene op for julemarkedet i Tivoli. 

For det anerkendte rejsemagasin CNN Travel har nok engang Tivoli med på listen over de bedste julemarkeder i verden. Her skriver de blandt andet:

"Med over 1.000 smukt dekorerede juletræer, der pryder de smukke omgivelser, og alt fra forlystelser til underholdning fra et traditionelt Pixie-band , er det en vinteroplevelse som ingen anden."

Derudover fremhæver mediet det traditionsrige Luciaoptog den 13. december samt to fyrværkerishows den 25. og 26. december.

Spørg Os - Formular

_

Nye tiltag i år

Det er den 29. sæson med 'Jul i Tivoli', og i år er der flere nye tiltag.

Blandt andet har man investeret i en specialdesignet og 350 kvadratmeter stor kunstskøjtebane foran Koncertsalen.

Og i år bliver der også mulighed for at opleve nordlys i Tivoli ved hjælp af en ny lys-installation på Plænen.

- Det er ikke nogen hemmelighed, at ambitionen er, at vi gerne vil have et af de hyggeligste og mest spektakulære julemarkeder i verden. Vi skal være et ’must see’ for turisterne og en tradition for de fleste, udtaler Tivolis direktør Susanne Mørch Koch i en pressemeddelelse.

Udover de nye tiltag vil Tivoli have 894 juletræer i forskellige størrelser, boder og forskellige forestillinger, som man kan se hen over julen. 

CNN Travels liste over bedste julemarkeder i verden

Wiener Christkindlmarkt (Wien, Østrig)

Basel Christmas market på Barfüsserplatz og Münsterplatz (Basel, Schweiz)

Marché de Noël à Strasbourg (Strasbourg, Frankrig)

Winter Wonders (Bruxelles, Belgien)

Julemarked i Prag på Staroměstské náměstí og Wenzelspladsen (Prag, Tjekkiet)

Fira de Santa Llúcia (Barcelona, Spanien)

I Mercati Natale, Piazza Santa Croce (Firenze, Italien)

Advent (Zagreb, Kroatien)

Jul i Tivoli (København, Danmark)

Tallinna Jõuluturg (Tallin, Estland)

Skansens julmarknad (Stockholm, Sverige)

Tuomaan Markkinat Helsinki, Finland)

Julemarked ved Vörösmarty tér og St. Stephen's Basilica (Budapest, Ungarn)

Nuremberg Christkindlesmarkt og Gendarmenmarkt (Nürnberg og Berlin, Tyskland)

Hyde Park Winter Wonderland (London, England)

Krakow Christmas Market (Krakow, Polen)

Christmas Wonderland at Gardens by the Bay (Singapore)

The Distillery Winter Village (Toronto, Canada)

Winter Village at Bryant Park (New York, USA)

Christkindlmarket (Chicago, USA)


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik