Se videoen: Tivoli tænder for lyset og åbner julesæsonen

For 29. gang åbner Tivoli til julehygge, og nu er sæsonen skudt i gang.

Ny skøjtebane, julemandens hus, en særlig nordlys-lysinstallation og over 1 million LED-lys. Og så duften af æbleskiver, gløgg og brændte mandler.

Sådan lyder opskriften på julestemning i Tivoli, der søndag slog dørene op for julesæsonen.

Og det er en opskrift, som Tivoli har haft succes med. Hvert år valfarter både turister og danskere til den gamle have i København som en fast del af julens traditioner.

I løbet af de seneste år har Tivoli investeret over 20 millioner kroner i julen alene – og håbet fra haven er, at opnå anerkendelse som det bedste julemarked i hele verden.

Se årets juletræstænding i videoen over artiklen.

Fakta om lysene i Tivoli

Tivoli har som følge af energisituationen valgt at slukke for lyset i haven udenfor almindelig åbningstid.

Desuden bliver lyset på udvalgte forlystelser dæmpet.

Gennem årene har Tivoli omlagt belysningen til LED-lys med et lavere energiforbrug.

I 2022 indgik Tivoli en elkøbsaftale, som betyder, at strømmen kommer fra vedvarende kilder.

  • I alt 894 juletræer varierende i størrelsen fra 0,5 meter – 12,0 meter.

  • I alt ca. 3.000 meter granguirlander der hænges op i Haven.

  • I alt ca. 10 tons gran der udlægges i Haven.

  • I alt 500 kg. fyrtoppe der scenograferes med.

  • I alt 18.000 Hyacinter til scenografi.

Kilde: Tivoli

Spørg Os - Formular

_


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik