Man sparer en en hel masse penge sammen. Og så køber man en båd og opbyder samtidig hele sin beslutsomhed. Så har man opskriften på Projekt Udlev-En-Drøm.
Og det er præcis, hvad 22-årige Daniel Hopmann og hans et år ældre kammerat Jeppe Stærgaard går i gang med på fredag.
For 350.000 kroner har de sammen købt båden S/Y Ariel, og nu er forberedelserne slut: Fredag stikker de til søs, og går alt som planlagt, så vender de først hjem om tre år, når de har sejlet Jorden rundt.
- Vi har sejlet næsten hele livet begge to. Vi har også sejlet kapsejlads, og så har vi snakket om, at engang ville vi gerne lave noget større, noget vildere. Og vi har da været på nogle sommerture, men ikke på egentlig langturssejlads. Men vi har drømt om det her siden 9. klasse, fortæller Daniel Hopmann til TV 2 Lorry.
Sammen har de sparet op, til der var penge nok i kassen til købet af S/Y Ariel. Et 11 meter langt fartøj, der er bygget til at krydse de store oceaner. Også når vejret er hårdt.
Masser af uenighedspunkter
Og selv om der er god plads på en båd af den længde, så bliver det også en udfordring for de to gutter at skulle være så tæt sammen i så lang tid.
- Man er jo låst fast på båden. Og vi har da en masse uenighedspunkter. Men vi ved også, hvordan vi klarer dem, så det kan vi helt sikkert godt klare. Vi har aldrig haft voldsomme skænderier, siger Daniel.
Og de kommer da heller ikke til at være helt alene på turen. For båden har plads til to eller tre gaster. Og undervejs er det planen, at flere af deres venner støder til for at sejle med. Nogle i en uge - andre i lidt længere tid.
- Men det sker først, når vi når Caribien. På den første del af turen fra Danmark var der ingen, der gad sejle med, griner Daniel Hopman.
Panama-kanalen er er sidste chance for at fortryde. Når vi når den, har vi besluttet, at derfra kan vi ikke vende om.
(Artiklen fortsætter efter billedet)
Gæsterne skal betale lidt for deres ophold ombord, og derudover har Daniel og Jeppe også sparet op, så de kan klare sig i de år, rejsen varer.
Fra Kronborg til Caribien
Turen starter ved Helsingør. Derefter sætter de kurs mod Den Engelske Kanal og derfra skal Atlanterhavet krydses med kurs mod Caribien. Efter et ophold her sætter de kurs mod Panama-kanalen og bevæger sig ind i Stillehavet.
- Og jo længere frem vi kommer, jo mere usikker er ruten. Det er også Panama-kanalen, der er sidste chance for at fortryde. Når vi når den, har vi besluttet, at derfra kan vi ikke vende om. Men det er altså planen, at vi fortsætter. Og hvor vi så gør holdt, ved vi ikke. Hvis vi finder et eller andet paradis, så bliver vi i en uge - måske længere, forklarer Daniel Hopmann.
Har droppet job og bolig
En tur, der strækker sig Jorden rundt og som skal vare omkring tre år, har selvfølgelig konsekvenser. Jeppe er lige blevet færdig som lastvognsmekaniker, og han har sagt sit job op. Det samme gælder det kollegieværelse, han har boet i. Daniel er lige blevet færdig med sin bachelor i jura og har sagt sit arbejde op. Nu er det planen, at han fuldfører jurastudiet, når han engang vender hjem.
- Folk - vores venner - synes, at det er vildt. det synes vi jo også selv. Men vennerne er alligevel begejstrede og mange vil gerne med noget af vejen, siger den unge sejler.
Turen er tilrettelagt, så de krydser Atlanterhavet, lige før orkansæsonen sætter ind. Men skulle uheldet være ude, så har de begge prøvet at sejle i storm. Og båden er bygget til at kunne holde til det.
- Den er bygget til at sejle Jorden rundt, siger Daniel Hopmann.
Det at de lever livet slår alt andet - de viser vejen. Jeg ønsker dem god vind.
(Artiklen fortsætter efter billedet)
Vi giver de sidste ord til Daniels mor, Anne Hopmann.
For hvad siger en mor, når hendes unge søn beslutter sig for at smide alt for at sejle rundt på verdenshavene i en lille båd?
- Jeg tænker, at det er essensen af at leve livet. Hvad mere kan man ønske for sit barn? Jeg har det rigtig godt med det. Oplev livet, mærk livet med alt hvad der hører til af op- og nedture. Men selvfølgelig har jeg også frygt og føler mig miserabel - det er frygten for det ukendte. Hvornår ser jeg dem igen - ser jeg dem overhovedet igen. Men det at de lever livet slår alt andet - de viser vejen. Jeg ønsker dem god vind, siger hun.
