Det oplyser hans forsvarer, Mette Grith Stage, til Ritzau.
Den 54-årige blev anholdt 6. februar. Dagen efter blev han varetægtsfængslet frem til 5. marts. Siden har han nu to gange frivilligt lade fængslingen blive forlænget med fire uger.
Politiets indledende efterforskning af drabet på Hanne With, som skete natten til 1. januar 1990 på Nørrebro i København, førte aldrig til et gennembrud.
I 2002 blev der foretaget nogle DNA-analyser af effekter fra gerningsstedet, og i september 2023 foretog man en såkaldt slægtskabssøgning.
Retsgenetikerne fastslog, at DNA-sporene med stor sandsynlighed stammer fra en person, som er biologisk far til en person, der er kendt i politiets registre. Den person er den 54-årige mand, som nu er sigtet i sagen.