Derbyopgøret mellem FCK og Brøndby IF den 7. august 2022 endte med optøjer, overfald og vold mod politiet.
Brøndby fans forsøgte at forcere et hegn uden for Parken, så Politiet måtte trække stave. Der blev også ødelagt et større antal tilskuerpladser. Hovedbanegården blev evakuereret, da et kanonslag blev antændt, og FCK-fans blev truet til at tage deres trøje af i et s-tog.
Begge klubber blev efterfølgende straffet med bøder, og næste gang de to klubber skal spille mod hinanden i Parken, bliver det uden fans fra Brøndby på udebaneafsnittet.
Men kollektive straffe, hvor man eksempelvis udelukker en hel fangruppe på et stadion eller udskriver store bøder til en klub, er ikke konfliktnedtrappende, mener en engelsk ekspert i hooliganisme, som TV 2 Lorry har talt med:
- Der er ikke noget, der beviser, at dén tilgang virker i forhold til at ændre fanadfærd på stadion, siger Geoff Pearson.
Han er professor ved University of Manchester i England og har i mere end 20 år undersøgt hooliganisme og tilskuer-adfærd i forbindelse med fodboldkampe.
Kollektive straffe skaber protester blandt fans
Der er før blevet uddelt bøder og blevet udelukket fans fra udebanekampe, som straf for optøjer, vold og hærværk.
I april 2022 spillede FCK mod Brøndby i Parken, og dengang var de blå-gule fans heller ikke velkomne.
Og selvom man skulle tro, at FCK's fans som udgangspunkt ville fryde sig, så var det langt fra tilfældet.
På et stort banner bag mål havde man med stort skrevet "Imod kollektiv straf og fan-forbi", og kampen startede med en "stemningsløs protest", hvilket betød, at der hverken blev sunget, hoppet eller klappet.
Og den slags protester er netop, hvad man kan forvente ifølge Geoff Pearson.
Det vil betyde, at fans er mindre tilbøjelige til at se autoriteterne som værende legitime
Udover at kollektiv straf ikke ser ud til at virke, så kan det give bagslag og få fans til at vende sig direkte imod autoriteterne, mener han.
- Hvis en fan, der ikke har gjort noget forkert, oplever at ens klub bliver pålagt en bødestraf, som måske kan føre til, at klubben bliver tvunget til at sælge en spiller, så vil fanen, som ikke har gjort noget forkert, opfatte det som et illegitimt angreb, siger Geoff Pearson.
- Det vil betyde, at fans er mindre tilbøjelige til at se autoriteterne som værende legitime, og de er mindre tilbøjelige til at lytte til dem og mindre tilbøjelige til at støtte op om dem i fremtiden.
Ekspert: Håndhæv i stedet jeres hooliganregister
I dag er det kun Divisionsforeningen, der formelt kan udelukke fans fra bestemte kampe, men efter optøjerne den 7. august lød det blandt andet fra Københavns Politi, at man nu vil undersøge, om man også her har lovhjemmel til at forbyde hele fangrupper på fodboldstadions.
- Vi har nu bedt Rigspolitiet om at vurdere juridisk, om politiet har mulighed for at sige, at der ikke må være udebanefans, om vi kan begrænse antallet af fans, eller om vi kan vi sige, at det skal være helt uden fans, for noget skal der gøres, sagde Peter Dahl, chef for beredskabet i Københavns Politi, den 8. august til TV 2 Lorry.
Geoff Pearson peger dog på, at man i England har opnået de bedste resultater ved hjælp af overvågning - og en håndhævelse af det hooliganregister, som man både har indført i England og Danmark.
Hør i videoen her, hvad Geoff Pearson mener, der har virket i England:
Udover politiet har både justitsminister Mattias Tesfaye og partiet Venstre meldt sig klar til at gøre noget ved "fodboldbøllerne".
Venstre har foreslået en ny hooligan-pakke med seks stramninger.
Partiet har blandt andet foreslået, at maskering i forbindelse med fodboldkampe i langt højere grads skal føre til registrering i hooligan-registret og dermed udelukkelse fra fodboldkampe.
TV 2 Lorry har i forbindelse med historien her både rakt ud til Brøndby, FCK og politiet, som ikke har ønsket at deltage i denne omgang.
Rettelse: I starten af artiklen fremgik det tidligere, at Brøndby-fans "forsøgte at storme Parken". Det har Københavns Politi nu præciseret til, at tilhængerne "forsøgte at forcere et hegn uden for Parken ved D-tribunen". Sådan fremgår det nu i artiklens indledning.
