Alle ved, at når de kommer galt afsted med for eksempel et brækket ben eller på anden måde kommer til skade - så ringer man 1813 eller ligefrem 112, hvis man har brug for hjælp. Men hvad stiller man op, når det er psykisk sygdom, der rammer?
Hvem ringer man til - hvor får man akut hjælp? Efter tragedien i Field´s sidste sommer, hvor en psykisk syg mand skød og dræbte tre mennesker, har der været stor fokus på, at der ikke findes ét nummer, psykisk syge kan ringe til. Og selv om, der nu er gået godt et år - så er der stadig ikke fundet en løsning.
Det var Psykiatrifondens hjælpelinie den 23-årige nu dømte gerningsmand ringede til inden han løsnede det første skud i Fields i juli måned sidste år. Men han kom ikke igennem.
- Sådan som jeg har forstået det, så ringer han på et tidspunkt hvor vi holder en pause og normalt så sætter vi en telefonsvarer til, men det er jo vigtigt for mig at sige at Psykiatrifonden er netop frivillige der kommer her og vi driver det her for indsamlede midler og vi har en begrænset åbningstid, siger Torsten Bjørn Jacobsen, der er psykiater og formand for Psykiatrifonden.
Let, fælles nummer mangler
Og i psykiatrien findes der ikke et konkret nummer til psykisk syge, som har akut brug for hjælp. Det finder Psykiatrifonden forargeligt.
- Der må jo være et sted man kan henvende sig, hvis man er i akut krise så skal der være en tydelig indgang som vi kender det fra 1813 eller 112, mener Torsten Bjørn Jacobsen.
Faktisk er det tanken i Region Hovedstaden, at psykisk syge også skal kontakte 1813, 112 eller en psykiatrisk akutmodtagelse. Og som noget nyt bliver alle psykiatriske henvendelser efter skyderierne i Field´s dirigeret til en central, der er bemandet med fagpersonale. Men det er ifølge Psykiatrifonden stadig ikke godt nok.
- Det er jo ikke sådan, at det har udmøntet sig i et konkret nummer, så man kan ikke umiddelbart finde ud af, at det er her, man skal ringe til, når man er i akut psykisk krise, og man kan jo ikke nødvendigvis udvise så meget omtanke, så man ringer derhen, hvor man kan få hjælp. Det er derfor, det er så vigtigt at få kommunikeret noget, som folk kan huske i en hvilken som helst situation, uanset hvor de er, siger han.
Politikere skubber på
Flere partier i Region Hovedstaden har i det forgange år efterlyst, at der netop indføres ét enkelt nummer, som kan håndtere henvendelserne. Dansk Folkepartis Finn Rudiazky er utilfreds med, at det endnu ikke er lykkedes.
- Det er jo værre nu hvor man kender diagnosen og ved, hvad der er sket. Men man har intet gjort, og det gør situationen langt værre og langt mere faretruende, siger han.
Hvad har du selv gjort?
- Jeg har kæmpet for den direkte telefonlinje og jeg har kæmpet for at overbevise et flertal af regionspolitikerne om, at selvfølgelig er en del af behandlingen også at kunne ringe til et sted, hvis man har brug for det, siger han.
SFs Peter Westermann, der er formand for Social- og Psykiatriudvalget i Region Hovedstaden siger, at der var flertal i regionen for at oprette en fælles tjeneste - uden eget nummer, men som samler alle opkald.
- Den skal vi have evalueret om et år, og da håber jeg da - som vi også har bedt om i evalueringsopdraget, at der bliver tale om ét fælles, letgenkendeligt nummer fremadrettet, fortæller han og tilføjer, at han vil forsøge at få beslutningen rykket frem til det kommende efterår.
