Når Rusland i dag truer med at anvende atomvåben i Ukraine, gyser vi her i Danmark.
Men sammenlignet med hvor tæt danskerne følte sig på atomkatastrofe under den kolde krig, er det ingenting.
Faktisk var vi i Danmark så nervøse for atomkrig, at der fra 1949 blev bygget utallige kommandobunkere over hele landet, hvor lederne af civilforsvaret skulle styre fra, hvis det skulle ske at en bombe ramte.
Men ikke nok med at man oprettede civilforsvaret og fik bygget omkring 100 kommandobunkere. Man lavede også en detaljeret plan for, hvad der skulle ske før, under og efter at bomberne faldt.
En atombombe på 50 kiloton
I 1961 blev ”Civilforsvarsplanen for Storkøbenhavn” lavet.
Her blev der lavet beregninger helt ned til mindste detalje for at finde ud af hvem, og hvad man skulle bruge under et atomangreb. Det fortæller Martin Jespersen, der er historiker og museumsleder i Oplevelsescenter Vestvolden.
- Det gjorde man på den måde, at man tog udgangspunkt i et konkret scenarie, hvor man forestiller sig: Hvad ville der ske, hvis en atombombe på 50 kiloton springer over Københavns Rådhusplads? Det er cirka det værste scenarie, man kan håndtere. Og så regner man baglæns derfra, fortæller Martin Jespersen.
Man gik ind og beregnede ting som hvor mange mennesker, der ville dø og komme til skade, og hvor mange steder det ville brænde, og hvilke skader der for eksempel ville være på forsyningsnettet.
Ud fra det kunne man finde ud af, hvad der skulle bruges af mandskab og udstyr, og helt ned til hvor mange meter brandslange, der skulle bruges.
På den måde opbyggede man et samlet civilforsvar, hvis atomkrig skulle ramme Danmark og hovedstaden.
Ledernes sikkerhed var afgørende
Under et angreb skulle civilforsvaret styres af civilforsvarets ledere. Det krævede naturligvis, at lederne kunne være i sikkerhed, hvis atombomber faldt uden for døren.
For at det kunne lade sig gøre, blev de danske kommuner pålagt at oprette en række bombesikrede kommandocentraler, så lederne af enhederne kunne arbejde i sikkerhed under et eventuelt angreb.
- Det var vigtigt at dem, der skulle stå for at styre hele civilforsvarets indsats, havde et rum at sidde i. Bunkerne var relativt sikre, og så kunne de varetage den kommunikation, der var fra ledelsen til indsatsområderne, siger Martin Jespersen.
I tilfælde af et luftangreb i København ville civilforsvarets opgave blandt andet være at redde så mange liv som muligt. Tusindvis af mennesker skulle evakueres ud af byen, og i en situation hvor man ikke kunne nå at evakuere, skulle de redde så mange af de overlevede som muligt.
Oprydningsarbejdet efter et potentielt bombeangreb ville også være en opgave civilforsvaret skulle stå med.
174.000 københavnere kunne dø
Med en atomkrig, der åndede danskerne i nakken, skulle civilforsvaret også tage stilling til, hvordan ødelæggelserne efter et angreb ville gøre et massivt antal københavnere hjemløse, fordi deres huse og lejligheder ville være ødelagte og ubrugelige.
Det skulle være muligt at evakuere et sted mellem 180.000 og 200.000 mennesker fra København ud til forstæderne, hvis et angreb skulle ske midt i København.
For den vestlige del af København skulle beboerne indkvarteres i Rødovre Kommune og Glostrup Kommune.
- Man regnede med, at det kunne være op mod 90.000 mennesker, der kom derindefra, der skulle indkvarteres som flygtninge, siger Martin Jespersen.
De københavnske flygtninge skulle i første omgang have et midlertidigt hjem i kommunens skoler og idrætshaller.
I en situation hvor man ikke kunne nå at evakuere københavnerne, regnede man med at op mod 174.000 mennesker ville dø.
Et så højt dødstal at de eksisterende kirkegårde langt fra ville kunne rumme det.
Derfor blev der også udpeget områder rundt om København, som kunne bruges som massegrave. Man kaldte områderne for nødbegravelsespladser og blandt andet Schweizerdalsparken i Rødovre, blev udpeget til et område hvor nogle af de mange tusinde døde kunne blive begravet.
(Artiklen fortsætter efter boksen)
Afstemningen kræver et ja til cookies.
Så man kun kan stemme én gang om ugen.
Vær med ved at klikke på boksen her:
Man skal pga EU-regler nu sige ja til alle cookies for at kunne stemme, men der er ingen risiko for at nogen spionerer eller deler data; det er kun for at hver person kan stemme én gang. Vi har lavet en forklaring her.
Hemmelige kommandobunkere
Kommandocentralerne har under den kolde krig ikke været kendt vidt og bredt.
Man var ikke interesseret i at naboerne til en kommandobunker, strømmede derhen for at søge beskyttelse i en nødsituation. De civile skulle bruge de civile beskyttelsesrum, så kommandobunkerne kunne blive brugt til deres egentlige formål.
Derfor var de eneste, der kendte kommandobunkernes placering, lederne af de forskellige tjenester. Det er dem, der har vidst, hvor bunkerne lå, og de har formentligt også været nede i dem i forbindelse med øvelser.
I øvelserne har civilforsvarets ledere forberedt sig på nogle af de skrækkelige situationer som landet i tilfælde af krig kunne komme ud for.
Kun blevet brugt til øvelser
Bunkerne er dog aldrig blevet brugt til andet end øvelser, krigen udbrød jo heldigvis aldrig. Derfor er kommandocentralerne ikke blevet brugt, til det de er tiltænkt.
- Som minimum har man været der med jævne mellemrum og undersøgt om signaltjenesten, det vil sige kommunikationsmidlerne, har fungeret. De telefoner man har dernede er nogle sikrede telefonlinjer, og der er noget radioforbindelse. Hvis det blev alvor, så skulle det virke, siger Martin Jespersen.
I en såkaldt signaløvelse, arbejdede man ud fra et specifikt scenarie, som på billedet ovenfor.
Under øvelsen har nogle eksempelvis stået på Nordre Frihavnsgade og meldt skader til Kommandocentralen. Lederne i bunkeren har rapporteret det som et skadested på nogle tavler, der hedder kommandoanlæg.
På den måde har man kunnet registrere, at der er blevet sendt en enhed ud til at udbedre en situation. Formålet har i høj grad været at tjekke om for eksempel radioforbindelserne virkede som de skulle.
Efter den kolde krigs afslutning i 1991 har Danmark stået i en anden sikkerhedspolitisk situation, og København har ikke været et bombemål på samme måde, derfor begyndte man i år 2000 at udfase kommandobunkerne.
Se afsnittet af "Her Står Tiden Stille" hvor TV 2 Kosmopol besøger en af de gamle kommandobunkere.
Synes du også, at gamle tidslommer er fascinerende?
Så vil du sandsynligvis også kunne lide serien "Havnens Hemmeligheder", hvor TV 2 Kosmopol udforsker de skjulte - og ofte underjordiske - tidslommer i Københavns Havn.
Se serien på linket her. Du kan også gå på opdagelse i de spændende artikler herunder:
