Her arbejder de kun fire gange om ugen - uden at det betyder noget for lønnen

Flere og flere virksomheder følger i sporene på IIH Nordic, som var den første virksomhed, der indførte en 4-dages arbejdsuge.

Hos IIH Nordic kan medarbejderne gå på weekend om torsdagen - og endda med fuld løn. 

Sådan har det været siden 2017, hvor marketingsfirmaet var det første i landet til at indføre en fast firedages arbejdsuge.

Nu er mange andre firmaer fuldt efter - og det med god grund, lyder det fra både de ansatte og direktøren.

- Jeg har mere energi mandag morgen, fordi jeg har haft en længere weekend, og jeg har nået at lade op, siger Marie Boyesen, som er en af de ansatte. 

Spørg Os - Formular

_

For Jonas Lyng Mathiesen, som er nyankommet til IIH Nordic, var fire-dages arbejdsugen en af årsagerne til, at han fik mod på at skifte job.

- Jeg kommer fra en hverdag, hvor det handlede om at arbejde meget mere på alt for meget tid. Efter jeg er kommet her, har jeg fundet ud af, at der er mere end bare at arbejde. 

Vækster trods færre timer

Selvom arbejdsugen altså er kortere, taler statistikkerne hos IIH Nordic sit eget tydelige sprog: det betaler sig.

For tredje år i træk er det nemlig lykkes at vækste for arbejdspladsen - selvom arbejdstimerne på kontoret er færre.

Ifølge direktør Lars Gudbrandsson skyldes det i høj grad effektivitetsværktøjer.

- Vi arbejder meget mere effektivt, når vi har fire dage. Vi har en masse værktøjer og metodiker, som vi bruger til at booste vores effektivtiet. 

Et af værktøjerne er en arbejdsmetode, man kalder pomodoro. Det er en arbejdsform, hvor du arbejder 25 minutter koncentreret og holder fem minutters pause. 

- Det gør, at man ikke bliver forstyrret. Så kan man fokusere, og det gør, at nogle af de opgaver, man ikke synes er super sjove - dem kan man godt lige overskue, siger Lars Gudbrandsson til TV 2 Kosmopol.

Taler sig ind i tendens

Og de er ikke de eneste, som vil skære ned i arbejdstiden.

Ifølge Pernille Garde Abildgaard, der driver et netværk med private danske virksomheder, der har indført fire dages arbejdsuge, vælger flere og flere virksomheder nemlig at gå samme vej.

- Jeg tror, at inden 2023 er ovre, så er vi i hvert fald oppe på 120 virksomheder, som gør det her - og så bliver det 250 til næste år, hvis den tendens fortsætter, siger hun.

Ifølge en dugfrisk rapport fra De Økonomiske Vismænd frarådes det, at virksomheder sætter deres medarbejdere ned i tid.

Det kan den statslige økonomi simpelthen ikke holde til, hvis finanspolitikken fortsætter som nu. Det kan du læse mere om her.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik