Hvorfor svarer Hells Angels ikke igen, og hvor stor er bandekonflikten i forhold til tidligere?

Kriminalredaktør, som er tidligere medlem af Rigspolitiets Bandeenhed, giver her sit bud på, hvorfor Hells Angels ikke svarer igen på angreb, og hvor stor den nuværende bandekonflikt er i forhold til tidligere.

De seneste uger er en verserende konflikt i særligt det københavnske rocker- og bandemiljø eskaleret og har fået meget medieomtale.

Konflikten udspiller sig mellem rockergruppen Hells Angels og den forbudte bande Loyal to Familia og tog for alvor fart, da en 30-årig mand den 26. august blev skudt og dræbt på Christiania. Manden var prøvemedlem i Hells Angels.

quote Når og hvis Hells Angels går ind i en konflikt, vil alles øjne rettet mod dem. De vil derfor gå langt for at løse det på en anden måde og komme udenom en konflikt

Dan Bjerregaard, kriminalredaktør på B.T.


Siden har politiet grebet ind ved at indføre visitationszoner, mens tilholdssteder som rockerklubhuse er blevet lukket på stribe frem til den 25. september.

Alt imens har regeringen bedyret dobbeltstraf for besiddelse af og handel med stoffer i og omkring Christiania, mens selv samme regering tidligere på ugen præsenterede udspillet til en ny bandepakke, der især har fokus på mere og hårdere straffe.

Med andre ord: Der er blevet sat hårdt ind. Men hvor voldsom er den verserende konflikt egentlig i forhold til tidligere, og hvad betydning lukningen af klubhusene egentlig?

TV 2 Kosmopol har sat Dan Bjerregaard i stævne til at svare på nogle af de spørgsmål om den aktuelle bandekonflikt, som mange sikkert har. 

Han ved nemlig en hel del om det emne. Dan Bjerregaard er redaktør for avisen B.T.'s krimiredaktion, og så er han tidligere medlem af Rigspolitiets Bandeenhed.

Hvordan kan det være, at vi ikke ser Hells Angels svare igen?

- Jeg tror, det skyldes, at Hells Angels er en meget organiseret klub. Det er Danmarks ældste rockerklub. Derfor er det en stor ting for dem at gå ind i en konflikt.

- Når og hvis Hells Angels går ind i en konflikt, vil alles øjne rettet mod dem. De vil derfor gå langt for at løse det på en anden måde og komme udenom en konflikt, siger Dan Bjerregaard.

Kan Hells Angels også have en politisk interesse i at undgå at gå ind i en konflikt?

- Det vil jeg helt bestemt vurdere. Mange klubber skeler til risikoen for at blive gjort forbudt. Det vil man meget gerne undgå.

- Når man er en del af en kæmpestor konflikt, så er man i fokus og blikket er rettet mod en. Mange bander og rockere lever efter devisen ”Den der lever stille, lever godt”. Kan man undgå opmærksomhed, så vil man gerne gøre det.

Hvor stor er konflikten i bandernes/rockernes egne øjne?

- Det er en stor ting i miljøet. Der har været flere sammenstød tidligere, men her har man kunne være i tvivl om, hvem der stod bag.

- Men når en mand, der er et medlem af Hells Angels, bliver skuddræbt, og en rockerborg bliver ramt af en eksplosion, så er fronterne trukket skarpt op. Man er ikke i tvivl om, hvem der står bag og hvem, det er rettet mod.

Vi ser, at klubhusene spiller en rolle i øjeblikket jævnfør eksplosion og opholdsforbud. Hvad er klubhusene for en størrelse? Hvilken symbolsk værdi har de?

- Klubhusene spiller klart en større rolle for Hells Angels end for LTF, som er født ud af gaden. Derfor er der ikke en stor forskel for LTF, om de har et klubhus eller ej.

- For rockerne er klubhusene et samlingspunkt, hvor man kommer og mødes – en stor del af deres fællesskab er at være der. Det går langt tilbage. Derfor fylder forbuddet også mere for dem.

Hvor stor er denne konflikt i forhold til tidligere? Er denne konflikt anderledes?

- Konflikten har kostet menneskeliv, men den er stadig på et stadie, hvor vi ikke ved, om det udvikler sig til en stor og voldsom konflikt, eller det kommer til at gå i sig selv igen.

- Men vi er slet ikke oppe på det niveau, vi så i 00’erne, hvor der var konflikt mellem rockerne og indvandrebanderne. Og vi er heller ikke på niveau med Den Store Nordiske Rockerkrig i 1990’erne, lyder det slutteligt fra Dan Bjerregaard.

Forstå konflikten mellem Hells Angels og Loyal To Familia

Hvem er de to parter i konflikten?
Se mere

Konflikten udspiller sig mellem grupperne Hells Angels og Loyal To Familia.

Hells Angels er kendt som en af de største og mest berygtede rockerklubber i Danmark. Ifølge Torben Svarrer, der er den ledende politiinspektør i National Enhed for Særlig Kriminalitet, har rockergruppen holdt lav profil de seneste par år.

- Fornemmelsen er, at rockerne så vidt muligt prøver at undgå at komme i situationer, hvor de påkalder sig myndighedernes ret skarpe opmærksomhed. De forsøger at holde lav profil med de meget opsigtsvækkende konflikter, sagde han til TV 2 sidste år.

Klubben stammer fra 1970'erne, hvor fire københavnske rockerklubber slog sig sammen under navnet Unionen. En årrække senere, i 1980, lykkedes det gruppen at blive medlemmer af verdens største rockerklub - Hells Angels.

Banden Loyal To Familia er noget yngre. Den blev stiftet i 2013 af dens bandeleder Shuaib Khan, der er vokset op ved Blågårds Plads på Nørrebro i København.

I bandens første aktive måneder blev der affyret 50 skud i gaderne i København, fordi LTF var i konflikt med andre i bandemiljøet.

I 2021 skrev DR, at lige knap 400 medlemmer af LTF havde modtaget fængselsdomme for kriminalitet på omkring 1400 års fængsel.

Shuaib Khan blev i 2018 udvist af Danmark af Højesteret, efter at han havde fremsat en række trusler mod en betjent, og i 2021 gjorde Højesteret LTF forbudt.

- Det er en principiel og historisk dom. Det er næsten 100 år siden, at der har været en sag om forbud mod en forening, sagde rigsadvokat Jan Reckendorff dengang til DR Nyheder.

Hvordan startede konflikten?
Se mere

Den nuværende bandekonflikt antændte ifølge B.T. den 2. juli, da et nyere medlem af Hells Angels, der tidligere har været en del af den københavnske gadebande NNV, ville konfrontere en gruppe mænd for at have overfaldet hans bror en af de foregående aftener.

Det endte dog med, at rockeren selv blev overfaldet og trukket hen ad gaden. I alt blev fem mænd med tilknytning til LTF blev sigtet for overfaldet.

Ugen efter blev en etageejendom på Nørrebro, som kædes til fremtrædende medlemmer af LTF, overhældt med brandbar væske - muligvis benzin - som der blev sat ild til. Ingen personer kom til skade, og Hells Angels tog afstand fra hændelsen.

- Vi kan afkræfte, at Hells Angels MC har noget med dette at gøre, og vi vil gerne benytte lejligheden til at slå fast én gang for alle, vi tager kraftigt afstand for den slags handlinger, skrev de i en mail til B.T.

Hvornår kulminerede konflikten?
Se mere

Konflikten mellem Hells Angels og LTF blev for alvor tydelig, da fem personer blev skudt på Christiania, hvoraf en person døde.

Skyderiet fandt sted lørdag aften den 26. august i bygningen Stjerneskibet på Christiania, der ligger midt i Pusher Street.

Den afdøde var en 30-årig mand, der tidligere har været medlem af NNV-banden, og som nu var blevet såkaldt prospect (prøvemedlem, red.) i Hells Angels.

Tre ud af de fire andre ofre kom lettere til skade, mens den fjerde blev alvorligt ramt og var i kritisk tilstand, dog stabil. Vedkommende blev ramt af seks skud. To af de fire tilskadekomne var turister.

De to gerningsmænd var maskerede og iført mørkt tøj, da de med hver sin pistol affyrede skuddene, og de flygtede fra stedet på elcykler mod Langebro.

Indtil videre er tre personer sigtet for episoden.

Dagen efter skyderiet blev en 18-årig mand sigtet for drab og drabsforsøg. Ifølge B.T. er manden i en anden sag tiltalt for at have truet med at tilhøre Loyal to Familia med ordene: "Jeg stikker dig ned. Jeg er LTF."

Den 1. september blev en 28-årig mand også sigtet for drabet og drabsforsøgene. Denne mand er bandemedlem, skrev Københavns Politi i en pressemeddelelse, og han sad allerede varetægtsfængslet, da politiet sigtede ham i sagen. Ifølge B.T.s oplysninger er han medlem af LTF.

Tre uger efter skyderiet, den 12. september, blev en tredje person anholdt i sagen - et 26-årigt bandemedlem, oplyser politiet.

Hvad handler konflikten om?
Se mere

Det vides ikke med sikkerhed, hvad bandekonflikten udspringer af. Ifølge DR's oplysninger spekuleres der i, om drabet på Christiania kan være sket som følge af de to voldelige episoder tilbage i juli måned.

DR Nyheder skriver, at en større gruppe fra den københavnske gadebande NNV (Nørrebro-Nordvest) har skiftet tilhørsforhold til Hells Angels og er blevet en del af deres CPH West-afdeling i Rødovre.

NNV-banden består af tidligere Brothas-medlemmer, der i 2017 var i åben krig mod LTF.

Ifølge DR fortæller "kilder i miljøet", at de nye Hells Angels-medlemmer fra NNV har slæbt gammelt had til LTF med ind i deres nye rockerklub.

Den 30-årige mand, som blev dræbt på Christiania, har desuden tidligere været NNV-medlem og været en del af konflikter med LTF, skriver DR.

Hvordan kan LTF være i konflikt, når banden er forbudt?
Se mere

Højesteret afgjorde i september 2021, at LTF er en forening med et ulovligt øjemed. Derfor skulle gruppen opløses.

Men det betyder ikke, at Loyal To Familia er holdt op med at eksistere.

- Når du gør dem forbudte, bliver de endnu mere interessante, og for en kriminel gruppering gør det ingen forskel, om de er ulovlige eller ej. For de drenge, der er med, er det ligegyldigt, hvordan de laver deres penge. Omvendt kan det betyde, at de opererer mere subtilt og går under jorden, som den hemmelige forening, de er blevet, siger kriminolog Poul Kellberg til Berlingske.

LTF blev forbudt allerede i 2018 ved Københavns Byrets afgørelse, som gruppen dengang ankede. Ifølge Politiken registrerede politiet 116 anmeldelser om brud på forbuddet mod LTF mellem 2018 og 2021.

Da retssagen dengang kørte, tvivlede Loyal To Familias advokat Michael Juul Eriksen da også på, at medlemmerne af LTF ville være særligt påvirkede af, at de ikke måtte "rende rundt med en trøje eller kasket, hvor der står LTF på".

Forbuddet mod LTF er mest af alt et signal om, at man som samfund ikke vil acceptere, at kriminelle flager med deres ulovlige foretagender, udtalte kriminolog David Sausdal til Politiken tilbage i 2021.

Hvad har konflikten haft af konsekvenser?
Se mere

Skuddrabet på Christiania har fået Københavns Politi til at indføre to visitationszoner. Den ene zone dækker Christiania og et område af Amager, mens den anden dækker et område af Nørrebro og Nordvest. Foreløbig gælder visitationszonerne frem til 26. september.

Desuden meddelte justitsminister Peter Hummelgaard (S) på et pressemøde en uge efter drabet, at regeringen nu vil lukke Pusher Street permanent - det samme ønsker christianitterne selv.

Samtidig vil regeringen gøre det muligt for politiet at indføre skærpede strafzoner i områder, hvor der foregår "åbenlys og organiseret handel med ulovlige stoffer".

Det vil betyde, at personer, der køber, sælger eller er i besiddelse af hash, vil blive straffet dobbelt så hårdt i de udvalgte områder.

Strafzonerne kræver lovændringer, og regeringen forventer at kunne fremsætte lovforslag "hurtigst muligt" i det kommende folketingsår, der begynder i oktober.

Efter eksplosionen ved Hells Angels' rockerborg ved Svanevej på Nørrebro den 9. september valgte Københavns Politi at lukke tre rocker- og bandetilholdssteder på Nørrebro, på Amager og i Kastrup foreløbigt frem til den 25. september.

Senest meddelte regeringen, at de ønsker at udrulle en ny bandepakke, som blev præsenteret på et pressemøde tirsdag den 12. september.

Bandepakken består af 39 tiltag, som skal styrke bekæmpelsen af bandekriminaliteten i Danmark.

Regeringen ønsker blandt andet at skærpe straffe og udvide politiets muligheder for brug af civile agenter og telefonaflytning.

Derudover vil regeringen ifølge Ritzau forbyde bandemedlemmer, der er idømt opholdsforbud, at kontakte andre medlemmer af samme gruppering, ligesom de vil gøre det nemmere at henvise børn og unge til Ungdomskriminalitetsnævnet, der arbejder med at forebygge ungdomskriminalitet.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik