I Ukraine ejede Stella et luksushotel – I København har hun en helt anden rolle

Da krigen brød ud i Ukraine, måtte Stella Kryvorotko flygte og vende ryggen til sit luksushotel. Nu sørger hun for rengøringen på et af Skandinaviens største hoteller.

Da Stella Kryvorotko sidste år stod i lufthavnen på Krim-halvøen, var det med hjertet i halsen.

Hun, hendes mand og deres 5-årige søn havde betalt mange penge for flybilletter købt på det sorte marked for at komme ud af Ukraine.

- Vi havde ikke sovet i 3 dage. Rusland havde lige lavet en lov om, at alle ukrainske mænd, som boede i russiskbesatte områder, skulle tvinges i den russiske hær og kæmpe imod Ukraine. Så vi var meget bange.

I køen ind til gaten i lufthavnen skete det, de havde frygtet. Alle mænd, som forsøgte at slippe ud af Ukraine, blev taget og ført væk af russisk militær.

- Jeg gav vores søn til min mand, og han holdt ham i sine arme. Vi håbede, at det måske ville vække noget medfølelse hos dem, som hev mændene ud af køen. Det gjorde det. De gik forbi, og de tog ikke min mand med. Men vi så mange unge mænd, som blev ført væk. Nogle så unge, at jeg nærmest troede, at det var børn. Det var den værste dag.

Artiklen fortsætter under billedet. 

Stella Kryvorotko bor i dag på Frederiksberg i en lejelejlighed med sin mand og søn.
Stella Kryvorotko bor i dag på Frederiksberg i en lejelejlighed med sin mand og søn.
Foto: Mads Tranæs
Ikonbillede Stuepigerne på Bella Sky
Serie

Stuepigerne på Bella Sky

I kælderen under Hotel Bella Sky på Amager arbejder kvinder fra 52 forskellige nationer med at gøre hotellet rent. Her må humor og alternative metoder i brug for at holde motivationen oppe hos dem, der laver det arbejde, de færreste af os har lyst til. 

 Se serien her

Fra hotelejer til rengøringsdame

Stella og hendes familie slap væk fra Krim og startede deres tilværelse i Danmark ud med at bo i forskellige flygtningelejre og velkomsthuse, indtil de selv fandt en lejlighed på Frederiksberg.

I dag arbejder Stella for virksomheden The Ellen Group, som leverer rengøringsservice til hoteller som Bella Sky og Marriott. Men i Ukraine drev hun sit eget luksushotel. 

- Jeg har en høj uddannelse og har arbejdet som advokat i Ukraine. Min mand er uddannet arkitekt og ingeniør. Så vi havde et godt liv i Ukraine og besluttede for nogle år siden at starte et hotel på Krim. Det lå lige ved en smuk sandstrand og det blå hav. Det var fantastisk.

(Artiklen fortsætter efter boksen)

Du går glip af noget her! 😊

Afstemningen kræver et ja til cookies.
Så man kun kan stemme én gang om ugen.
Vær med ved at klikke på boksen her:
Tillad alle cookies

Da de sidste år forlod Ukraine, var de tvunget til at lukke hotellet. Af frygt for at den russiske besættelsesmagt skal bryde ind og bruge hotellet til indkvartering af soldater, går Stellas far, som stadig er i Ukraine, hver dag forbi og tænder forskelligt lys, så det skal ligne, at der er nogen, som bor der.

- Vi er meget bange for, at den russiske hær skal stjæle det. Vi har endda sikkerhedsvagter, som kommer forbi og tjekker, at alt er, som det skal være.

Herunder kan du se billeder fra Stellas hotel i Ukraine. Artiklen fortsætter under galleriet. 

Ikke vant til dansk ledelsesstil

Efter familien kom til Danmark, gik Stella og hendes mand med det samme i gang med at lede efter arbejde. Noget de ikke havde store forhåbninger til.

- Vi fik at vide, at vi kun skulle regne med at få tilbudt meget lavtlønnede job, fordi vores uddannelsesdiplomer ikke gælder i EU, og vi ikke kan tale dansk. Så jeg regnede ikke med at få tilbudt noget.

Stella blev dog hurtigt ansat som træner hos The Ellen Group på hotel Bella Sky, hvor hun har stået for oplæringen af nye ukrainske stuepiger på en måde, som hun aldrig har prøvet før i hjemlandet.

- Det er meget anderledes at oplære folk her end i Ukraine. Det skulle jeg virkelig vænne mig til. I Ukraine skal man være hård, og måske også en lille smule grov, hvis man er chef. Her i Danmark er der ikke nogen, der råber af de ansatte. Og folk bliver ikke fyret, hvis de laver fejl. Man er endda nogle gange venner med sin chef. Det ville man aldrig være i Ukraine.

Artiklen fortsætter under billedet. 

Da Stella kan engelsk, er hun hurtigt blevet forfremmet, så hun i dag står for at oplære andre stuepiger.
Da Stella kan engelsk, er hun hurtigt blevet forfremmet, så hun i dag står for at oplære andre stuepiger.
Foto: Privatfoto

Drømmer om at blive

Selvom det har været en stor omvæltning af bytte Ukraine ud med Danmark, har Stella og hendes mand allerede besluttet, at de gerne vil blive i Danmark. Det er der flere grunde til. I skolen må hendes søn eksempelvis have det tøj på, som han har lyst til - hvilket Stellas mor stadig har svært ved helt at tro på. 

For kort tid siden gennemgik hendes søster, der også er flygtet til Danmark fra Ukraine, en meget hård fødsel på et dansk hospital, og der stod tre læger klar til at tage imod barnet. Noget, som ville have kostet en formue i Ukraine.

Men særligt ”den danske mentalitet”, som hun kalder det, og måden Stella har oplevet sammenhold og medmenneskelighed fra samfundets side på, er hovedårsagen til, at de gerne vil blive.

- Danskere er helt fantastisk søde ved os. Jeg oplevede, at jeg ikke kunne betale for mine varer i supermarkedet, fordi der var et problem med mit kreditkort. Jeg gik udenfor for at ringe til min mand og høre, om han kunne komme og betale. Så kom en mand pludselig ud med alle varerne og sagde, at han havde betalt for det hele! Han kunne høre, vi var fra Ukraine og ville derfor gerne hjælpe os. Jeg begyndte at græde og fortalte det til min søn, som var med. Og så græd han også.

- Jeg drømmer først og fremmest om, at krigen i Ukraine snart vil slutte. Og så drømmer jeg om at blive i Danmark. 

Se vores serie om 'Stuepigerne på Belly Sky" her.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik