Juletid uden corona: Alligevel har taxichaufførerne ikke haft mere travlt

Fredag var en travl dag og aften for taxibranchen - men ikke så travl som forventet.

Der er lidt mere frihed i luften denne december end i den julemåned, vi oplevede sidste år. For selv om coronasmitten stadig er løs og lurer på os vintersvage danskere, så er det en jul helt uden restriktioner. 

Bylivet er åbent - og i modsætning til sidste år afvikler virksomhederne deres julefrokoster helt som planlagt. Dermed forventede taxaselskaberne at få en vild aften 2. december, som var den første store julefrokostaften.

quote Oven på corona havde vi en forventning om, at der ville havde været mere travlt.

Per Baltsen, direktør Taxa 4X35

Men sådan gik det ikke. I hvert fald fortæller Københavns store hyrevognsselskab, Taxa 4X35, at forventningerne ikke blev indfriet.

 - Julesæsonen er vores travleste tid, og i går var ingen undtagelse. Hvis vi kigger på tallene fra sidste år, kan vi se, at vores chauffører havde lige så travlt som sidste år. Oven på corona havde vi en forventning om, at der ville havde været mere travlt, siger Per Baltsen, der er direktør i Taxa 4X35 og tilføjer:

- Det kan der være mange grunde til, at vi ikke havde, såsom stigende elpriser og den høje inflation, og det er selvfølgelig noget, vi kommer til at kigge nærmere på.

Tilfredshed alligevel

Han fastholder dog alligevel, at selskabet er tilfredse med gårsdagen, da den under alle omstændigheder bød på en markant stigning i taxaforbruget i forhold til almindelige fredage. 

Virksomheden har på sin hjemmeside etableret en række grafer, så kunderne kan se, hvornår det bliver lettest at få fat i en vogn, når man skal hjem og ikke kører selv. Og også i aften forventer de en del travlhed.

- Skal du til eller hjem fra julefrokost med taxa i aften, er det vigtigste, at du indstiller dig på, at det kan kræve lidt tålmodighed - især hvis du skal afsted, når der er allermest travlt, hvilket vi forventer vil være mellem kl. 23:00-04:00 i aften, lyder det fra Per Baltsen.


 






Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik