Kunne du smide denne sweater ud? Eller gå med den på gaden?

Islandsk kunstner giver genbrugstrøjer så meget personlighed, at man ikke nænner at smide dem ud.

En hvid, strikket sweater med store blå øjne og lyserød næse stirrer bedende på en, når man går gennem Nordatlantens Brygge. Ved siden af hænger en sweater fyldt med små strikkede lommer med karameller i.

Stof til eftertanke
Stof til eftertanke
Foto: Sascha Yang - TV2 Kosmopol

Skulle have været smidt ud

Sweateren skulle have været kasseret, fordi den ikke kunne sælges. I stedet er den blevet et kunstværk i hænderne på den islandske kunstner Ýrúrarí Jóhannsdóttir.

quote Man kan ikke se dem i øjnene og smide dem i skraldespanden. Forhåbentlig betyder det, at de lever for evigt.

Ýrúrarí Jóhannsdóttir, kunstner

Hun har indsamlet genbrugssweatre, som ikke kunne sælges, fordi de havde huller, pletter eller fejl.

- Forhandlerne vil ikke sælge dem videre, fordi de vil hellere sælge sweatre, som er i perfekt stand, siger Ýrúrarí Jóhannsdóttir i forbindelse med udstillingen 'Stof til Eftertanke' på Nordatlantens Brygge.

Formålet med de farverige sweatre er at sætte fokus på overforbrug af tøj og derigennem få flere til at reparere i stedet for at smide ud og købe nyt.

Tungerne på trøjen kan vendes indad, og kan dermed fungere som lommer
Tungerne på trøjen kan vendes indad, og kan dermed fungere som lommer
Foto: Sascha Yang - TV2 Kosmopol

Giv det gamle tøj værdi igen

Ýrúrarí Jóhannsdóttir giver de kasserede stykker tøj ansigter og personlighed i bæredygtighedens navn. 

For hende handler det om at give tøjet værdi på ny, så det dermed bliver sværere at skille sig af med.

Med en blanding af strik, broderi og nålefilt giver kunstneren de kasserede stykker tøj et humoristisk og farverigt design med ansigter og sjove detaljer som små lommer med bolcher i.

- Man kan ikke se dem i øjnene og smide dem i skraldespanden. Forhåbentlig betyder det, at de lever for evigt, siger hun

Ýrúrarí Jóhannsdóttir har arbejdet med forskellige håndarbejdsteknikker i 10 år, og hun er ved at lave en lille database over teknikkerne, så andre også kan få glæde af dem.

- Jeg vil gerne vise folk, hvordan de kan bruge alle disse teknikker på egen hånd derhjemme, for mange af teknikkerne er ret simple.

Om udstillingen

  • Udstillingen Stof til Eftertanke kan ses på Nordatlantens Brygge frem til 28. januar 2024.

  • Udstillingen fokuserer på bæredygtighed og tekstiler.

  • Foruden Ýrúrarí Jóhannsdóttir udstiller også de to færøske kunstnere Alda Mohr Eyðunardóttir og Ragnhild Hjalmarsdóttir Højgaard, der begge arbejder med færøsk uld.

  • Nordatlantens Brygge ligger på Christianshavn og er et Kulturhus for Island, Færøerne, Grønland og de øvrige nordiske lande.

Sweatrene kan ses på Nordatlantens Brygge frem til 28. januar 2024.
Sweatrene kan ses på Nordatlantens Brygge frem til 28. januar 2024.
Foto: Sascha Yang/TV 2 Kosmopol

Du kan se mere fra udstillingen i denne uges udgave af OPLEV. 

I ny udstilling er der fokus på bæredygtighed, Roskilde Domkirke fejrer Verdensarv, og Sahan Kebab har altid travlt.
Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik