Der bliver uddelt knus og kram ved Nyhavn. Laura Krarup Frandsen hilser på folk, i takt med at de møder op på den brostensbelagte plads.
Men der er også nervøsitet i luften.
Alle de fremmødte ved, at der er arrangeret en aktion et sted i nærheden inden for kort tid, en aktion der kan vise sig at ende med anholdelser, men kun få ved, hvad der skal foregå. Laura Krarup Frandsen er en af dem, der kender planen. En af de få.
Da alle er samlet og sammen begynder at gå afsted, indrømmer hun også, at hun er nervøs for udfaldet.
- Jeg er spændt, og jeg er nervøs, fordi man ved jo aldrig, hvordan folk reagerer. Nogle kan blive meget vrede over vores aktioner, siger hun.
Det var bestemt heller ikke den slags aktioner, Laura Krarup Frandsen havde i tankerne, da hun begyndte på den eftertragtede uddannelse som modedesigner ved Royal College of Art i London.
- Helt fra begyndelsen var det en interesse indenfor den udtryksform, som mode er, der fik mig til at starte på uddannelsen, fortæller hun.
(Artiklen fortsætter efter billedet.)
"Modeindustrien er et bæst"
Men meget hurtigt fik hun øjnene op for de problemer, som modeindustrien er med til at skabe.
- Jeg har hele tiden været meget bevidst omkring klimakrisen, men koblingen til modeindustrien fik jeg først, da jeg startede på uddannelsen og kunne se, hvilket ”beast” (bæst, red.), det er. Modeindustrien står jo for syv til ti procent af de samlede udledninger, siger hun.
Det er jo hverken nemt eller særlig fedt at give slip på en drøm. Det er noget, jeg har brugt hele mit uddannelsesliv på.
Det fik Laura Krarup Frandsen til at træffe et valg.
- Grundlæggende blev jeg ramt af sådan en tanke; hvis vi har så kort tid at løbe på, og de problemer, der står foran os, er så store, som de øjensynligt er, så er jeg nødt til at vælge, om jeg vil bruge mit liv i en industri, som gør mere skade, end den gør godt, forklare hun.
Derfor er Laura Krarup Frandsen medlem af klimaorganisationen Extinction Rebellion.
Og det er også den gruppe, der har planlagt dagens aktion. Efter en kort gåtur er Laura sammen med det lille følge nået frem til Danske Banks hovedsæde. Her stiller Laura og to andre aktivister et par indkøbsposer på jorden.
Aktionen går i gang
I poserne er der spande, og da de efter få sekunder er pakket ud, kaster de tre aktivister indholdet ud over glasdøren, trappen foran og murene omkring.
Da en håndværker forsøger at gå ind gennem døren, råber en af aktivisterne efter ham: ”Velkommen til Danske Bank – Danmarks sorteste bank.”
Håndværkeren kaster et hurtigt blik på den sorte maling, der driver ned ad glasdøren, hvorefter han drejer om på hælen og går igen.
Imens stiller de tre aktivister sig på trappen med sortmalede hænder i vejret og venter. To hjælpere holder et banner ud mellem sig et par meter foran trappen, hvor der står ”Stop finansiering af klimakollaps”.
(Artiklen fortsætter efter billedet.)
Politiet dukker op
Der går ikke mange minutter, før politiets sirener lyder gennem gaden. Flere patruljevogne kommer kørende og parkerer.
I første omgang flytter betjentene de tre aktivister fra trappen – venligt men bestemt. Da aktivisterne kort efter løber tilbage, vælger politiet at anholde dem.
Laura Krarup Frandsen og de to andre får strips om håndleddene, betjentene sørger for, at de får deres ejendele med, og så kører de dem væk.
Tilbage er et stort rengøringsarbejde for to servicemedarbejdere i Danske Bank, der allerede står med skrubbe og spand, og ser opgivende på den sorte maling i indgangspartiet.
For Laura Krarup Frandsen kom dagens kamp for klimaet altså til at koste en tur på politistationen. Men hendes valg har også kostet noget andet.
- Det er jo ikke hverken nemt eller særlig fedt at give slip på en drøm. Det er noget, jeg har brugt hele mit uddannelsesliv på. Og det er der, jeg kender alle mine medstuderende og mange af mine rigtig gode venner, fortæller hun, da TV 2 Kosmopol besøger hende i hendes lejlighed dagen efter aktionen.
(Artiklen fortsætter efter billedet.)
Klar til lovbrud
Hun har ikke nogen illusion om, at en enkelt aktion kan ændre en stor dansk banks lyst til at investere i fossile energiformer, men tilsammen håber hun, at mange aktioner kan lægge et vedvarende pres på banken.
Har du tænkt på, om det I gør, gør mere skade på samfundet, end det I forsøger at bekæmpe?
- Det er jo sådan et spørgsmål, man tit får. Og nogle mener også, at vi fremmedgør nogle af dem, der faktisk ellers ville have sympati for vores kamp. Men det her er sidste udkald. Så hvis det, der skal til, som et værktøj mellem mange, er at bryde loven, så er jeg mere end villig til at gøre det. For jeg kan simpelthen ikke sidde på mine hænder mere, jeg kan ikke gøre ingenting, siger Laura Krarup Frandsen.
Selv vil Laura Krarup Frandsen fremover forsøge at finde et job, hvor arbejdet for at stoppe klimakrisen er det centrale. Hun drømmer om at arbejde for NGO’er, som hun har gjort kortvarigt tidligere. Modeindustrien vender hun aldrig tilbage til.
