Ny borgmesterpost og særlige parkeringsregler: Disse planer skal hjælpe mod butiksdød

Bedre bilparkering, ny type borgmester og en særlig fordel til bestemte virksomheder kan vende udvikling med flere tomme butikslokaler, mener politikere på rådhuset i København.

“Ophørsudsalg”

“Alt skal væk”.

Skiltene, der proklamerer butiksdøden, ses i større og større grad i glasfacaderne langs handelsgaderne i København.

Og det skal der gøres noget ved, lyder det nu fra flere politikere i Borgerrepræsentationen i Københavns Kommune.

quote Butikkerne skal afspejle den befolkningssammensætning, der er

Sinem Demir (EL)

- Tomme vinduer ødelægger bybilledet, så det er noget, vi kigger på med alvor, lyder det eksempelvis fra Jens-Kristian Lütken, der er beskæftigelses- og integrationsborgmester i Københavns Kommune.

TV 2 Kosmopol kan mandag fortælle, at der i næsten hele København er flere tomme butikslokaler i dag, end der var i 2014. Mens vareforretningerne bløder, rykker servicefunktioner og såkaldte "oplevelsesforretninger" ind.

Det er eksempelvis spisesteder og kaffebarer, men også wellness- og skønhedsbehandlingssteder eller keramikværksteder og kreative workshops.

Det kan føre til større ulighed og gentrificering, og det er langt fra drømmescenariet, mener Sinem Demir, der er medlem af beskæftigelses- og integrationsudvalget for Enhedslisten.

- Københavnerne skal kunne spejle sig i butikkerne - om de så er ressourcestærke eller -svage. Butikkerne skal afspejle den befolkningssammensætning, der er, siger Sinem Demir til TV 2 Kosmopol.

Hug til kommunen

Flere udvalg - med Økonomiudvalget i spidsen - arbejder aktuelt på en ny Erhvervsstrategi for Københavns Kommune.

I den forbindelse er byens virksomheder blevet spurgt til, hvordan det er at drive virksomhed i København. 

Og deres svar kan være med til at pege på, hvorfor nogle butikker må dreje nøglen om:

  • En tredjedel er ikke tilfredse med sagsbehandling, myndighedsbetjening og inddragelse af erhvervslivet
  • Kun 42 procent af virksomhederne, der har været i kontakt med kommunen, mener, at kontakten har været tilfredsstillende
  • Udfordringerne er lange og uklare sagsbehandlingstider og manglende dialog
  • De små virksomheder er de mindst tilfredse og oplever større økonomiske udfordringer. De overvejer i højere grad at flytte ud af byen og er udfordret af stigende kvadratmeterpriser.


(Artiklen fortsætter efter boksen)

Spørg Os - Formular

_

Mia Nyegaard (RV), kultur- og fritidsborgmester fra Radikale Venstre, er klar over, at noget må gøres, men hun minder om, at der også er forhold, der er ude af politikernes hænder.

- En udlejer har fortalt mig, at det kan være bedre at lade lejen være høj og lade bygningen stå tom, fordi lavere leje kan nedskrive værdien af bygningen. Det er jo et problem, jeg har svært ved at gøre noget ved, siger hun til TV 2 Kosmopol.

(Artiklen fortsætter efter billedet.)

20210308-144302-L-1920x1280we
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Samtidig er onlinehandel og genbrug globale megatrends, der er med til at skubbe til øget butiksdød - men i Københavns Borgerrepræsentation er der både politiske visioner og konkrete forslag til en løsning på problemerne.

Først de store linjer:

Ambitionerne om at skabe gode rammer for erhvervsdrivende i hovedstadskommunen er nemlig nedfældet i et helt friskt udkast til, hvordan en ny kommuneplan for Københavns Kommune skal se ud.

Det handler blandt andet om:

  • Fleksibilitet
  • Fremkommelighed i trafikken
  • Sammenhæng mellem erhvervsliv og byliv 
  • Alle københavnere uanset uddannelsesbaggrund skal mulighed for at forsyne sig med varer, serviceydelser og jobs.


(Du kan folde faktaboksen herunder ud og læse lidt mere om de foreløbige erhvervs-visioner for den nye kommuneplan.)

Udkast til Kommuneplan 2024 - erhvervsudvikling:

  • Eksisterende virksomheder skal fortsat kunne drive deres forretning i byen, og det skal være muligt for virksomhederne at tilpasse deres fysiske rammer gennem nybyggeri eller flytning internt i kommunen, når behovene ændrer sig

  • God fremkommelighed i trafikken, erhvervsparkeringsplader og mulighed for levering af varer og materialer er ligeledes vigtige forudsætninger for byens erhvervsliv. Samtidig skal erhvervslivets omstilling til grøn transport understøttes.

  • Erhvervsudviklingen skal understøtte københavnernes hverdagsliv ved at sikre den lokale forsyning med varer, serviceydelser og jobs til københavnerne, hvad enten de er faglærte, ufaglærte eller har en videregående uddannelse.

  • Et alsidigt erhvervsliv bidrager med liv og aktivitet i byens rum, og et attraktivt bymiljø understøtter byens handelsliv og serviceerhverv. Den fysiske planlægning og udformningen af byens rum skal derfor ske med blik for synergierne mellem erhvervsliv og byliv. Der er et potentiale i at anvende flere stueetager i eksisterende byggeri og nybyggeri til mindre erhverv til gavn for både erhvervslivet og det lokale bymiljø. Der er også et potentiale i at skabe samarbejder med lokale aktører om at bevare og udvikle attraktive mødesteder i byens rum, og i at byens grundejere arbejder for at få deres udlejningsstrategier til at understøtte et varieret handels- og bymiljø, som det er lykkedes i Århusgade-kvarteret i Nordhavn.

Kilde: Fremtidens klimavenlige hovedstad - Kommuneplan 2024

Når det er sagt, har politikerne på rådhuset allerede nu mere håndfaste bud på, hvordan butiksprisen kan løses.

Det drejer sig blandt andet om bedre bilparkering, ny type borgmester og en særlig fordel til bestemte typer af virksomheder.

Se forslagene herunder:

Mia Nyegaard (RV)

Mia Nyegaard, kultur- og fritidsborgmester (RV)

  • Vi vil gerne have en erhvervsborgmester, der med nye øjne kan se på nye tilgange til udfordringerne.

  • Jeg vil også gerne stille mig i spidsen for at lave et topmøde med grundejere og handelstandsforeninger for at finde ud af, hvad vi kan gøre sammen, og hvad vi kan gøre hver især for at løse problemerne.

  • Vi har som parti sagt, at vi gerne vil reducere dækningsafgiften for virksomhederne. Jeg ved ikke, hvad det betyder for erhvervslivet, men hvis de siger, at det nytter, så lytter vi til dem.

  • Vi kan også kigge på, om det skal være nemmere at parkere i de små gader langs Strøget med bestemte transportmidler. Vi kan også kigge på, hvordan man kan transportere varer fra små butikker og ud til københavnerne.

  • På nogen punkter skal man også gå sammen uden kommunen. Når vi eksempelvis giver ekstra penge til forskønnelse af Strøget, skal grundejere og udlejere også være med til at vedligeholde efterfølgende.

  • Vi kan også opfordre branchen til at skabe forskellige handelscentre - det er eksempelvis ikke en ulempe, at der ligger mange køkkenforretninger samlet et sted.

Foto: Liv Latricia Habel/Ritzau Scanpix

20201001-205550-7-5250x2951ma

Jens-Kristian Lütken, beskæftigelses- og integrationsborgmester (V)

  • Vi skal være opmærksomme på balancen i forhold til parkering. På den ene side vil vi gerne have gader med byliv, men vejene skal også bruges til at køre på. For det skal også være muligt at parkere for kunder, det skal være muligt at levere varer og de erhvervsdrivende skal have mulighed for at komme til.

  • Jeg er også inspireret af eksempelvis julemarkedernes kvalitet i Stockholm og af markedstraditionen i Frankrig. Det tiltrækker både lokale og udefrakommende. Vi kan som kommune stille pladser til rådighed, så der sker interessante merkantile ting i byen. Det kan have en afsmittende effekt på det øvrige handelsliv også.

  • Vi har de senere år bevilget mange penge til sagsbehandling af byggesager, hvor mange erhvervsdrivende kan opleve, at der er manglende kommunikation og fremdrift. Vi har en ambition om at blive endnu bedre. Men det bliver nok aldrig lige så nemt at bygge i København, som det er i Ikast-Brande Kommune.

  • Hvis ikke vi bygger mere og lader byen vokse, kan kvadratmeterpriserne komme til at stige yderligere. Vi kan lægge ekstra etager på ejendomme, udnytte tørlofter og give lov til at bygge nyt. Det er en politisk kamp, hvor der er uenigheder i forhold til Lynetteholm og Amager Fælled.

Foto: Asger Ladefoged/Ritzau Scanpix

julefrokost tjener sinem

Sinem Demir (EL), medlem af Beskæftigelses- og Integrationsudvalget samt Økonomiudvalget

  • Det kan være svært for os at gøre noget ved huslejepriserne. Men vi kan måske kigge på, om nogle virksomheder lever op til socioøkonomiske krav, så vi måske kan give bevillinger.

  • På Saxogade er der eksempelvis flere forskellige virksomheder, som ikke er helt almindelige, og som løfter et stort socialt ansvar. Dem ser vi gerne flere af i København. Vi kan ikke diktere det, men vi kan se på, om der er regler, der gør det nemmere for nogen typer virksomheder at vinde indpas. Der skulle komme et møde om det snart i regi af handels- og kulturlivet.

  • Vi har haft problemer med byggesagsbehandling, og det har vi som kommune valgt at prioritere - det har givet pote. Det kunne man også gøre på andre områder, hvor vi oplever problemer. Det kunne være i forhold til flere forskellige slags tilladelser og bevillinger eller på områder, hvor det er svært at få svar på spørgsmål.

  • Jeg vil spørge Økonomiforvaltningen, hvad vi kan gøre for dem, der vil i gang med at være butiksdrivende i København.

  • Enhedslisten vil have vejarealet frigivet til gående og cyklende - men også til nødvendig kørsel for erhvervsdrivende. Noget kan klares med en ladcykel, og andre gange skal der et større transportmiddel til. 

Foto: Københavns Kommune


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik