Når den ene af Bispeengbuens to buer bliver revet ned, skal det give plads til et nyt, stort, grønt og sammenhængende byområde.
Der skal være fokus på:
- Biodiversitet
- Et vandelement
- At reducere trafikstøj for beboere
- At skabe nye sti- og cykelforbindelser
- Gode kantzoner
- At håndtere skybrud
- At genbruge dele af den nedtagne brobue
- At videreudvikle rum til aktiviteter
Det fremgår af et nyt idéoplæg for omdannelsen af området, som politikerne i Københavns og Frederiksberg Kommuner nu skal tage stilling til.
De to kommuner vedtog sidste sommer, at den ene af de to buer skal rives ned. Siden da er der blevet arbejdet med det nye idéoplæg. Heri fremgår det, at nedrivning og anlæg i området skal ske i tidsrummet 2027 til 2030, og at projektet har en såkaldt restfinansiering på 400 millioner kroner. Både tid og pengespørgsmålet er dog behæftet med usikkerhed, står der i oplægget.
(Artiklen fortsætter efter faktaboksen.)
Bispeengbuen
Det har længe været politikernes ønske både på Frederiksberg og i København at nedrive den sekssporede strækning, der mest af alt minder om en motorvej, som skærer slanger sig gennem byen ind til Åboulevard.
Allerede under den tidligere VLAK-regering var daværende transportminister Ole Birk Olesen (LA) klar til at overdrage statsvejen Bispeengbuen til Frederiksberg og Københavns Kommuner.
I 2019 lovede den forrige regering også, at en pengepose på 300 millioner kroner, som var øremærket til renovering af strækningen, også ville blive overdraget til kommunerne.
Ernest & Young udgav i 2019 en rapport bestilt af de to hovedstadskommuner, som skulle kortlægge omkostningerne ved at nedrive Bispeengbuen, nedgrave vejbanerne i tunnel og frigive Ladegårdsåen som grønt område og skybrudssikring.
Her lød overslaget på et sted mellem 940 millioner kroner og 1,38 milliarder kroner.
I juni 2022 stod det klart, at både Kommunalbestyrelsen i Frederiksberg Kommune og Borgerrepræsentation i Københavns Kommune havde valgt at pege på en delvis nedrivning af Bispeengbuen, som den bedste løsning for, hvordan den omstridte vejstrækning skal se ud i fremtiden.
De to kommuner ville derefter bede Vejdirektoratet og Transportministeriet om at arbejde videre med den anbefalede løsning.
Selve nedrivning forventes at begynde i 2027 og kan være afsluttet i 2030.
Overrasket over pris
Et flertal i Teknik- og Miljøudvalget i Københavns Kommune ventes mandag at godkende idéoplægget - men ikke uden anmærkninger.
Tenik- og miljøborgmester Line Barfod (EL) siger til TV 2 Kosmopol, at hun og Enhedslisten stemmer for idéoplægget.
- Det er et rigtig godt projekt. Vi tror på, at det bliver et væsentligt, nyt byrum og en god måde at vise, hvordan vi kan lave et bedre byrum, der binder København og Frederiksberg sammen, men som også er udviklet sammen med aktørerne i området, siger teknik- og miljøborgmesteren.
Hun påpeger dog, at Enhedslisten gerne havde set, at idéoplægget havde budt på mere overfaldevand i form af større grad af fritlæggelse af de å-systemer, der for nu fortsat er rørlagt under jorden.
I Socialdemokratiet mener medlem af Teknik- og Miljøudvalget, Lars Weiss, grundlæggende, at hele projektet er en god idé. Men:
- Jeg er lidt overrasket over, at restfinansieringen ligger på 400 millioner kroner. Vi vidste godt, at det var dyrt, men det kommer bag på mig, at det var i den størrelsesorden. Det skal bores grundigere ud, når vi skal videre med projektet, siger Lars Weiss til TV 2 Kosmopol.
(Artiklen fortsætter efter billedet.)
Staten ejer Bispeengbuen og har allerede sat et beløb af til at renovere betonbuerne. Men herudover er der altså en restfinansiering, som Frederiksberg og Københavns Kommuner skal finde.
Radikale Venstre i København kommer ikke til at obstruere projektet, der indeholder mange af de ønsker, som partiet har haft til området. Men partiet kommer til at arbejde for, at staten bruger flere penge på projektet, og så er der også “åbenlyse problemstillinger” vedrørende vand, som ikke er belyst tilstrækkeligt, mener Christopher Røhl (R).
- Det er åbningen af Ladegårdsåen. Forvaltningen har valgt at fokusere på et snævert område ved buen - der er ikke tænkt helhedsorienteret i forhold til at åbne åen, siger han.
Positive på Frederiksberg
På den anden side af kommunegrænsen er partikollegaen Lone Loklindt (R), 1. viceborgmester og formand for By- og Erhvervsstrategisk Udvalg, også overordnet positiv over for projektet. Hun håber og forventer, at udvalget - der behandler sagen - vil godkende projektet.
Men også på Frederiksberg er De Radikale skeptiske over for, om der er vand nok i projektet, og om projektområdet er for småt.
- Men det er muligt at udvide projektet efterfølgende, og derfor er det vigtigt ikke at tage beslutninger, som lukker for mulighedsrummet, siger Lone Loklindt til TV 2 Kosmopol.
(Artiklen fortsætter efter faktaboksen.)
Ladegårdsåen
Ladegårdsåen løber i dag under Københavns gader og munder ud i Peblinge Sø.
Den leverer vand til blandt andet Søerne, Østre Anlæg og Kastellet.
Åen blev nedgravet i underjordiske rør i tre etaper fra 1896 til 1962.
Frem til slutningen af 1800-tallet blev åen brugt til rekreativt område, og der blev blandt andet badet i åen.
Først var åen en del af vandforsyningen til København, men blev sidenhen en del af kloaksystemet, og derfor blev den rørlagt.
I 1960’erne blomstrede bilismen, og det rørlagte åleje, der var grønt og urørt, blev ombygget til motorgade gennem byen.
Der kører i dag cirka 50.000 biler dagligt oven på åen.
Flere borgergrupper og lokaludvalg er blevet bedt om at forholde sig til idéoplægget, og her er der helt overordnet opbakning til projektet. Der bliver dog også stillet spørgsmålstegn ved, om økonomien er retvisende, om vandelementet tænkes ind i en større sammenhæng og trafikale konsekvenser.
- Projektet tager form, og det er rigtig godt. Til gengæld er vi kede af, at der i det nuværende idéoplæg ikke er indtænkt mere overfladevand. Vi så gerne, at man også havde åbnet for Lygte Å og indtænkt Ågadeparken som vandreservoir. Tidsplanen er også problematisk, da 2027 er langt ude i fremtiden. Hvorfor ikke bare komme i gang hurtigst muligt?, siger Mogens Petersen, forperson for Nørrebro Lokaludvalg, til TV 2 Kosmopol.
Han får opbakning fra Anders Jørn Jensen, der er projektleder for borgerinitiativet Åbn Åen, som i høj grad var med til at skubbe projektet i gang for flere år siden.
- Det er den helt rigtige løsning for Bispeengbuen, hvor man udnytter en overdimensioneret infrastruktur fra 60’erne på en god måde. Det er en god vej frem, som også tager hensyn til klimaet. Vi synes dog, at det er en fejl, at man kun vil åbne 20 procent af Ladegårdsåen, når man kunne få åbnet 40 procent, siger han og lægger sig i øvrigt på linje med Nørrebro Lokaludvalg i forhold til Lygte Å og Ågadeparken.
Mens Frederiksberg og Københavns Kommuner altså nu har en plan for, hvordan området omkring Bispeengbuen kan udvikles, mangler Vejdirektoratet, der ejer betonbuerne, at færdiggøre deres undersøgelse af nedrivningen.
Det ventes dog, at denne også vil vise, at det kan lade sig gøre at samle og afvikle trafik med 50 kilometer i timen på to gange to spor på den ene vejbro, lyder det fra Københavns Kommune.
(Artiklen fortsætter efter billedet.)
I 2030 kan området omkring Bispeengbuen altså se ganske anderledes ud, men der er samtidig sat gang i et andet storstilet projekt, som kan ende med at fjerne begge buer.
Således har et flertal i Teknik- og Miljøudvalget i Københavns Kommune vedtaget at gå videre med planerne for Den Grønne Boulevard. Her er ønsket, at biltrafikken skal sendes under jorden fra Bispeengbuens begyndelse og frem til Langebro - og at hele Bispeengbuen skal rives ned.
Men det ene udelukker ikke det andet, mener Lars Weiss.
- Man kan betragte det her som en slags første etape, siger han.
Den holdning deler teknik- og miljøborgmester Line Barfod (EL) dog ikke. Hverken hende eller Enhedslisten støtter idéen om Den Grønne Boulevard.
- Vi mener ikke, man bør bruge flere økonomiske midler og udlede store mængder co2 i anlægsfasen af Den Grønne Boulevard. I stedt synes vi, man bør satse på generelt at få mindre biltrafik i byen, siger Line Barfod.
Københavns Borgerrepræsentation og kommunalbestyrelsen på Frederiksberg skal godkende idéoplægget endeligt, og herefter venter dialog med Vejdirektoratet om en endelig overdragelse af Bispeengbuen.
