Oversigt

Seneste nyt

Person fik hjertestop under Royal Run

Beredskabet måtte rykke ud til en løber ved Royal Run i København.

Årsagen var, at en person fik et alvorligt ildebefindende. 

- Jeg kan sige, at der har været et hjertestop, men at personen er blevet genoplivet, siger Dorte Vibjerg, der er administrerende direktør i Sparta Atletik & Motion, til TV 2 Kosmopol.

Trods afspærringer og mange mennesker lykkedes det hurtigt at få den rette hjælp på plads - blandt andet i samarbejde med Københavns Politi og Hovedstadens Beredskab. 

Ifølge Dorte Vibjerg har der ikke været andre lignende hændelser på dagen.

- Der er altid nogen, der bliver dårlige og får brug for hjælp. Men det her er den eneste melding om et alvorligt ildebefindende, siger Dorte Vibjerg.