Mikkel Jochimsen bor på spidsen af Margretheholm i København med sine to børn.
- Det er området hernede, hvor der er afholdt mange brandøvelser, fortæller han til TV 2 Kosmopol, mens han viser rundt på de grønne arealer, der ligger omkring hans hjem.
- Det er forurenet. Her har vi fået konstateret PFAS, fortsætter han.
Netop tidligere brandøvelsespladser er nemlig lige nu genstand for en række undersøgelser for PFAS-forurening, som Region Hovedstaden foretager 28 steder i regionen.
Indtil videre er der kommet resultater for ti af pladserne. Syv af dem er forurenet - og Margretheholm er et af de steder, hvor forureningen er værst.
(Artiklen fortsætter efter faktaboksen.)
Hvad er PFAS?
En undersøgelse fra DTU Fødevareinstituttet og Fødevarestyrelsen har fundet et højt indhold af skadelige PFAS-stoffer i økologiske æggeblommer. Nedenfor kan du blive klogere på stoffet.
PFAS er en samling af flourholdige miljøskadelige kemikalier, som har været brugt siden begyndelsen af 1950'erne.
Stofferne er stabile, svært nedbrydelige og er vand- og fedtskyende.
PFAS har været brugt i produkter lige fra fødevareemballage, brandslukningsskum til overfladebehandling og imprægnering af tekstil, tæpper og i maling. Nogle er forbudt at bruge i dag, mens andre fortsat bruges.
PFAS-stofferne ophober sig i blod og organer og mistænkes for at øge risikoen for blandt andet kræft og hormonforstyrrelser.
Et af de mest omtalte PFAS-stoffer er PFOS. Kemikalierne var tidligere populære i produktionen af bygningsmaterialer, fordi stofferne er brandhæmmende.
PFAS-stoffer er blevet identificeret flere steder de senere år. Blandt andet kom det i foråret 2021 frem, at PFOS havde spredt sig fra en brandskole i Korsør til en nærliggende mark, hvor køer græssede.
Senere viste en kortlægning i maj 2022 lavet af Danske Regioner, at 14.607 steder i Danmark bør undersøges for PFAS-forurening.
Da Danske Regioner kom med sin opgørelse, var omkring otte procent - svarende til over 1100 - af grundene allerede undersøgt for forurening. Af dem var der påvist forurening på cirka 900 grunde.
Danmark forsøger sammen med fire andre lande at få alle PFAS-stofferne forbudt i EU.
Kilder: Fødevarestyrelsen, Danske Regioner, Miljøstyrelsen, Politiken, TV 2, Ritzau og Ingeniøren.
Forureningen er så slem, at myndighederne anbefaler, at man ikke spiser for store mængder af eksempelvis æbler, som har vokset på grunden.
Derfor tager beboerne på Margretheholm nu deres forholdsregler.
- Vi havde tænkt os at få en masse frugttræer, men det har vi lige henlagt. Og så havde vi tænkt os at nedgrave nogle trampoliner. Det har vi også lige henlagt. For vi skal i hvert fald ikke have nedgravet trampoliner til børnene, og vi skal heller ikke have frugttræer lige nu, fortæller Mikkel Jochimsen.
Region står bag undersøgelsen
Gitte Ellehave Schultz er enhedschef i Center for Regional Udvikling og Miljø, og det er hendes afdeling, der står bag PFAS-undersøgelserne.
- Det vi kan se i forhold til jordprøverne, det er, at der er en overskridelse på op til 36 gange. Og i forhold til grundvandet er der også nogle høje værdier, siger enhedschefen.
Det er området på spidsen af Margretheholm, der er blevet testet for PFAS, og som har vist sig at være meget forurenet.
(Artiklen fortsætter under billedet.)
For at sikre beboerne bedst muligt mod de skadelige stoffer, har man - da man byggede i området - lagt en halv meter ikke-forurenet jord ovenpå den forurenede jord.
- De beboere, der er derude, er sikret af den halve meter rene jord, der ligger i toppen. Og hvis man graver ned, vil man finde et markeringsnet, der markerer, at her er den forurenede jord, siger Gitte Ellehave Schultz.
For Mikkel Jochimsen er den halve meter jord en god forsikring - men han er alligevel glad for, at han ikke længere har små børn.
- Jeg kan godt huske, da de var små. Der skulle de grave i alt og pille i alt. Jeg har pillet sand og jord ud af munden på min datter mange gange, da hun var mindre, siger han.
Lige nu venter beboerne på, at regionen kommer med en risikovurdering af forureningen.
